4070/19

Beskrivelse:

Ej mangelfuld behandling og diagnostik af caries. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 50-årig mand, der fik taget bite wings den 30. juni 2015. Ifølge journalen var der generel dårlig mundhygiejne og høj caries aktivitet. I den forbindelse blev der konstateret caries i tænderne 7,6,4,3,2+4,5,6 samt i tænderne 6,5,4-2,6 og der blev noteret obs for caries i tænderne 3+2,3 samt i tænderne 3,2,1-7,8. Der blev herefter planlagt udtagning af tænderne 6,4+4,5,6 og 8,6,4-6, parodontalbehandling af resttandsættet, samt at brodelen på tænderne 1+1 skulle fjernes. De fjernede tænder skulle herefter erstattes med aftagelige delproteser (unitor) i henholdsvis over- og underkæben. Tænderne 3,2+ og 5- blev herefter behandlet med fyldninger den 11. august 2015, og den 12. august 2015 blev der foretaget en parodontalundersøgelse, samt givet information om parodontitis herunder om vigtigheden af grundig mundhygiejne. Den 18. august 2016 blev tænderne 7+ og -2 behandlet med fyldninger, og den 9. september 2015 blev der foretaget udslibning af tænderne til støtte for unitorer. Der blev taget yderligere røntgen til diagnostik den 30. september 2015, hvor tænderne 6,5,4+1,5 og 8,6,4-6 tillige blev fjernet. Ved kontrol den 12. oktober 2015 blev det noteret, at patienten havde svært ved at vænne sig til ganepladen på protesen i overkæben, men det blev vurderet, at den sad, som den skulle. Patienten blev opfordret til at se tiden an. Den 28. oktober 2015 blev der udført parodontalbehandling med tandrodsrensninger og udvidet tandrensning, og ved kontrol den 4. november 2015 blev der noteret dårlig mundhygiejne. Patienten blev derfor informeret om behovet for bedring af mundhygiejnen. Ved kontrol den 19. november 2015 blev det igen noteret, at der ikke var optimal mundhygiejne. Der blev aftalt en ny kontroltid 4 måneder senere. Ifølge journal fra en tandtekniker blev der i perioden fra den 26. august 2015 til den 7. januar 2016 foretaget behandling med unitorer i over- og underkæben. Efterfølgende skiftede patienten tandlæge, hvor der den 30. august 2016 blev noteret, at patienten ikke var tilfreds med delprotesernes farve, og at der var synligt metal. Den 16. september 2016 blev behandlingsalternativer drøftet, men ifølge journalen skulle der ikke foretages yderligere grundet økonomi. Den 14. marts 2017 blev tanden 5- fjernet på grund af dyb caries med nervepåvirkning og smerter. Der blev desuden taget røntgen samt noteret caries i tænderne 3,2+2,3 samt 5-4,5. Ved undersøgelse den 12. april 2017 blev der noteret caries i tænderne 3,2+2,3 og -4,5,8. Desuden blev der noteret obs for caries i tænderne -5,7, og at der fortsat var parodontitis. Der blev herefter taget røntgen af tænderne -7,8 og planlagt udtagning af tænderne 2+2. Den 26. april 2017 blev tænderne -7,8 trukket ud, og der blev igen taget røntgen. Den 16. juni 2017 blev tanden -5 trukket ud og dobbeltkrone på +3,4 blev midlertidig recementeret. Ifølge journalen fra den 9. oktober 2017 skulle der foretages parodontalbehandling, hvilket imidlertid blev afslået af patienten. Patienten ønskede at finde en anden tandlæge. Patienten skiftede derfor igen tandlæge, som den 7. december 2017 noterede, at der var caries i tænderne 7,3,2+2 og 3,2,1-1,2,3,4. Der blev herefter planlagt udtagning af alle tænderne i overkæben og fremstilling af en aftagelig helprotese. Desuden blev det planlagt at bevare tænderne 3-3, hvis muligt og fremstilling af kroner til disse tænder samt en ny aftagelig delprotese.

Patienten søger nu erstatning for mangelfuld behandling og for udgifterne som følge heraf. Desuden søges om godtgørelse for varigt mén. 

1. instans afgørelse:

I brev af 26. marts 2019 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at røntgenoptagelsen fra den 30. juni 2015 dokumenterer et forsømt tandsæt med flere tænder, der var angrebet af hul. Journalen fra den 30. juni 2015 dokumenterer endvidere, at der udover de behandlingskrævende huller i tænderne også blev diagnosticeret huller i tænderne 3+2,3 i overkæben samt i tænderne 3,2,1-7,8 i underkæben, som ikke var fyldningskrævende. Disse huller blev i stedet holdt under observation. Der er ikke holdepunkter i journalen for, at disse huller udviklede sig i løbet af 2015 til at være fyldningskrævende.

Tryg fandt videre, at det fremgår af journalen, at der blev gennemført nødvendig og relevant tandbehandling for huller i patientens tænder med udtrækning af tænder og fyldningsterapi. Desuden er der gennemført relevant parodontal-behandling, herunder med vejledning om vigtigheden af optimal mundhygiejne. Journalen fra den 4. og 19. november 2015 dokumenterer, at der trods behandlinger og vejledning stadig var meget dårlig mundhygiejne.

Tryg fandt på baggrund af ovenstående, at den kraftige udvikling af huller og tab af tænder ikke skyldes, at patientens diagnose- og behandlingsforløb ved tandlægen har været mangelfuldt, men at det derimod har årsag i forhold ved patienten selv i form af den dokumenterede dårlige mundhygiejne, patientens egen historik, sygdomme, medicinindtag samt manglende kontinuitet i tandbehandling og tandeftersyn.

Tryg fandt herudover, at det er muligt, at unitorbehandlingen ikke har været en succes og ikke har levet op til patientens forventninger. Men selv om unitorbehandlingen ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, og patienten muligvis skal have foretaget behandling igen til erstatning af de mistede tænder, er dette ikke i sig selv en skade i lovens forstand. Årsagen er, at manglende succes af en behandling, ikke udgør en erstatningsberettigende skade.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan dette spørgsmål indbringes for Styrelsen for Patientklager.

Samlet er patienten således ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 26. marts 2019 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at tabet af tænderne er en følge af Deres grundlidelser i form af caries og parodontitis og ikke en følge af behandlingen eller mangel på samme. I den forbindelse bemærkes det, at det forhold, at en behandling ikke lykkedes, ikke er en skade i lovens forstand.

For så vidt angår en eventuel allergi over for krom-kobolt finder nævnet, at protesen kunne laves om under samme forudsætninger som forud for den oprindelige behandling. Det forhold, at en behandling skal laves om, er heller ikke en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.