Skip to content

4067/19

Skadetype: Ingen skade / afvisning
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Tandbevarende behandling - Fyldning

Beskrivelse:

Fyldningsbehandlinger og efterfølgende gener. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Fyldningsbehandlinger og efterfølgende gener. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 47-årig kvinde, der den 27. september 2016 fik konstateret caries i tænderne +4 og -6. Tanden +4 blev derfor behandlet med en plastisk fyldning efter anlæggelse af lokalbedøvelse den 18. november 2016, mens tanden -6 blev behandlet på tilsvarende måde den 5. december 2016. Efterfølgende havde patienten uro fra venstre side og den 17. december 2016 blev tanden -8 fjernet af tandlægevagten på grund af smerter. Ifølge journalen fra den 1. marts 2017 henvendte patienten sig med ømhed fra venstre kæbeled. Den 1. september 2017 blev patienten undersøgt på tandlægeskolen for smerter i venstre side af hovedet ved øret. Ifølge journalen oplyste patienten, at generne var opstået efter tandbehandlingen i november 2016. Desuden blev det noteret, at kæbeleddet fremstod normalt på MR-scanning. Der var knaslyde under funktion, normal gabeevne og objektivt kunne der høres svag knækled fra kæbeleddet. I venstre side havde patienten smerter ved tryk på den store lukkemuskel, samt smerte og hovedpine ved tryk. Diagnoserne myofacial smerte med meddelte smerter; artralgi venstre kæbeled, hovedpine som følge af temperomandibulær dysfunktion samt obs pro bruxisme og diskus displacering blev stillet. Patienten blev herefter instrueret i fysioterapi og muskelafspænding med varme og massage. Efterfølgende fortsatte patienten med kontroller og behandlinger på tandlægeskolen med medicin og transcutan elektrisk nerve stimulation. Patienten oplevede en vis effekt, men blev afsluttet på tandlægeskolen den 5. januar 2018. Den 21. juni 2018 noterede ny tandlæge, at der havde været effekt af behandlingen på tandlægeskolen, og at kæbeleddet skulle observeres. Der var normal bevægelighed uden ledlyde eller afvigelse ved åbning af munden.

Patienten søger nu om erstatning for udgifter som følge heraf, tabt arbejdsfortjeneste, godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 20. maj 2019 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at der var grundlag for at foretage bedøvelse og fyldning af tanden +4 og -6 henholdsvis den 18. november og den 5. december 2016, da der var caries i tænderne. Desuden blev der ved undersøgelse den 1. september 2017 diagnosticeret bidfunktionelle tilstande, som kan relateres til funktions overbelastning af kæbeled og muskler.

Tryg fandt herefter, at patientens gener i form af vedvarende smerter i venstre kæbe/ kind med udstråling til kæbe/ tinding samt ødem i kind ikke med overvejende sandsynlighed er en følge af, at patienten har fået anlagt bedøvelse og foretaget fyldning den 18. november og 5. december 2016 hos tandlægen, men mere sandsynligt skyldes andre forhold som muskulær overbelastning.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 20. maj 2019 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at det er overvejende sandsynligt, at Deres gener er en følge af over-belastning af kæbeled og muskler og ikke en følge af den udførte fyldningsbehandling af tænderne +4 og -6. I den forbindelse finder nævnet, at behandlingen med fyldninger i tænderne +4 og -6 har været bedst muligt under de givne omstændigheder.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.