Skip to content

4065/19

Skadetype: Manglende diagnostik - Parodontose
Afgørelsetype: Forsinket diagnose – PFL § 3.1/KEL §21.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret
Behandling: Mangelfuld diagnostik - Parodontose

Beskrivelse:

Mangelfuld diagnostik og behandling af parodontitis. Erstatningens omfang. TSAN ændrede Trygs afgørelse.

Mangelfuld diagnostik og behandling af parodontitis. Erstatningens omfang. TSAN ændrede Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 64-årig kvinde, der regelmæssigt har konsulteret tandlægen siden 2008. Den 19. december 2008 blev der taget røntgen, som fandtes at vise betændelse ved tanden -6. Der blev derfor ordineret antibiotika samt påbegyndt rodbehandling af tanden, som blev afsluttet den 9. marts 2019 med en rodfyldning. Den 18. april 2011 blev tanden +5 restaureret med en krone. Ifølge journalen fra den 7. december 2011 blev der konstateret en fyldningsfraktur af tanden -6, som derfor blev behandlet med en fyldning. Desuden blev patienten anbefalet kronebehandling af tanden. Efterfølgende er tanden -6 blevet behandlet med fyldning flere gange. Den 16. august 2012 blev der taget røntgen, som fandtes at vise rodspidsbetændelse ved tanden +5. Patienten blev informeret om dette. Ved konsultationerne den 28. februar og 24. maj 2013 blev patienten informeret om, at tanden -6 havde en meget dårlig prognose. Den 9. september 2013 blev der påbegyndt rodbehandling af tanden +5, som blev afsluttet med en rodfyldning den 12. november 2014. I perioden fra december 2014 til 22. maj 2014 blev det forsøgt at rodbehandle tanden -6 og den 22. maj 2014 blev udtrækning af tanden overvejet. Den 19. juni 2014 blev tanden 6- trukket ud på grund af rodspidsbetændelse, og tænderne 7- og 5- blev præpareret til bropiller. Ifølge journalen fra den 23. september 2014 blev der cementeret en midlertidig bro i regio 7,6,5- med en garanti på 5 år. Den 15. oktober 2014 blev der taget røntgen af tanden +5, og tanden -6 blev præpareret til plastkrone, som blev cementeret den 23. oktober 2014. Den 26. november 2014 henvendte patienten sig akut, da plastkronen på tanden -6 var løsnet fra tandstubben. Plastkronen blev derfor recementeret. På grund af smerter blev broen regio 7,6,5- fjernet den 16. april 2015, og der blev herefter fremstillet en midlertidigt bro, som blev cementeret den 29. juni 2015. Ifølge journalen fra den 7. september 2015 blev der taget røntgen og diagnosticeret parodontose. Der blev desuden udført en tandrensning. Ved kontrol den 15. september 2015 blev patienten henvist til en specialist med henblik på behandling af parodontoselidelsen. Patienten henvendte sig den 13. oktober 2016 akut med en knækket bro regio 7- til 5-. I den forbindelse blev der konstateret fordybede tandkødslommer på 5-10 mm, og patienten blev informeret om, at behandling skulle iværksættes hurtigst muligt. Desuden skulle der laves en ny bro regio 7,6,5-.  Efterfølgende skiftede patienten tandlæge, som den 10. maj 2017 optog røntgenbillede. I den forbindelse blev det konstateret, at der var betændelse ved tanden -5. Den 15. maj 2017 blev der noteret en svær parodontoselidelse med totalt tab af fæste på flere tænder. Desuden var flere tænder angrebet af let og moderat parodontose. Den 30. maj 2017 blev der noteret rodspidsbetændelse ved tanden +5 og der planlægges derfor kirurgisk rodbehandling af tanden. Desuden blev der planlagt udtrækning af 6 tænder, hvorefter tanden 7+ blev trukket ud den 21. juni 2017, mens tanden 8+ blev trukket ud den 28. juni 2017. Efterfølgende er der blevet foretaget yderligere behandlinger, incl. brobehandling, udtrækning af tænder og implantatisættelser m.m.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling som følge af mangelfuld behandling og diagnosticering samt godtgørelse for varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 3. maj 2019 traf Tryg afgørelse om, at patienten er berettiget til 13.060,43 kr. i erstatning.

Tryg fandt, at den del af regningerne, der er modtaget, der vedrører tanden -6, ikke er omfattet af den behandlingsskade, de har anerkendt jf. afgørelsen af 29. december 2017, og behandlinger vedrørende disse tænder er derfor ikke dækket.

Tryg fandt videre, at udgifterne til parodontalbehandlinger, tandrodsrensninger og røntgen m.v., er udgifter patienten ville have haft under alle omstændigheder, også ved rettidig diagnosticering og behandling. Disse udgifter er derfor ikke dækket jf. afgørelsen af 29. december 2017.

Tryg fandt endvidere, at udover regningerne har de modtaget opdateret journalmateriale og det fremgår heraf, at kraven på implantatet +7 ligger i niveau med rodspidsen på tanden foran, hvilket skyldes et stort og omfattende tab af knogle. Der var således ikke grundlag for implantatbehandlingen, og Tryg kan derfor ikke godkende implantatbehandling af denne karakter. Det samme gør sig gældende for implantatet 7+, som også er placeret for dybt. Der betales derfor ikke erstatning for udgifterne til implantaterne 7+7.

Tryg fandt herefter, at udgifterne til udtagning af tænderne 8,7+7 dækkes. Da der er tale om løse tænder, som kan fjernes ukompliceret, betales der 325,81 kr. pr. tandudtrækning, eller i alt 977,43 kr. Hertil kommer to lokalbedøvelser til i alt 530 kr. Da patienten er medlem af Sygeforsikringen Danmark, får hun 150 kr. i refusion pr. tandudtrækning og 75 kr. i refusion pr. lokalbedøvelse. Der fratrækkes derfor i alt 600 kr. Patientens samlede erstatning for tandudtrækninger og lokalbedøvelser udgør herefter 907,43 kr.

Tryg fandt videre, at da de ikke kan godkende rekonstruktionen af tænderne 7+7, og da tanden 8+ er en visdomstand uden en modbidstand, betales der en økonomisk kompensation på 4.000 kr. pr. tand, idet tab af en tand ikke medfører varigt mén jf. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings méntabel. Der betales derfor i stedet for en kompensation for tabet af tænderne jf. Tandskadeankenævnets praksis herfor. For tabet af tænderne 8,7+7 betales således i alt 12.000 kr. Den samlede erstatning udgør herefter 12.907,43 kr. Hertil kommer renter på i alt 153 kr. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Trygs afgørelse af 3. maj 2019, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at der kan tilkendes erstatning for implantat i regio +7 som følge af den anerkendte skade, idet der findes at være indikation og acceptabel prognose herfor. Sagen hjemvises derfor til Tryg med henblik på endelig stillingtagen til erstatningens størrelse.

For så vidt angår implantatbehandling i regio 7+ finder nævnet, at udgifterne hertil ikke kan dækkes, idet det er nævnets opfattelse, at det meget store knogletab regio 7+, sammenholdt med den meget ringe mængde restknogle ved den distale flade på tanden foran (6+) medfører en meget tvivlsom prognose for både implantatet og 6+.

Nævnet finder videre, at regningerne vedrørende parodontalbehandlinger, tandrods-rensninger og røntgen svarer til de udgifter, De under alle omstændigheder ville have haft som følge af grundlidelsen parodontitis. Der kan derfor ikke tilkendes erstatning herfor, da der alene kan tilkendes erstatning for mérudgifter som følge af den anerkendte skade og ikke for udgifter, som De under alle omstændigheder skulle have haft.

For så vidt angår tanden -6 finder nævnet, at tanden med overvejende sandsynlighed mistes som følge af grundlidelsen i form af rodspidsbetændelse og ikke som følge af den udførte behandling. Der kan derfor ikke tilkendes erstatning for tab af tanden -6. I den forbindelse bemærkes det, at nævnet finder, at røntgenbillederne viser, at tanden allerede i 2013 havde en håbløs prognose, hvorfor efterfølgende behandlinger ikke har haft betydning for tandens prognose. Nævnet finder ikke, at røntgenbillederne viser en knækket rodfil.