Skip to content

4061/19

Skadetype: Manglende diagnostik - Andet
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret
Behandling: Mangelfuld diagnostik - Tandbevarende behandling

Beskrivelse:

Mangelfuld diagnostik og behandling af rodspidsbetændelse med efterfølgende tab af tand til følge. TSAN ændrede Trygs afgørelse.

Mangelfuld diagnostik og behandling af rodspidsbetændelse med efterfølgende tab af tand til følge. TSAN ændrede Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 75-årig mand, der den 2. april 2014 fik udleveret delproteser til over- og underkæben. Den 15. marts 2016 blev tanden 1+ forsynet med en krone, da tanden var knækket og slidt. I forbindelse med rod- og plastfyldning af tanden 3+ den 20. marts 2017 blev der taget røntgen, som ligeledes viste tanden 1+. I den forbindelse blev det noteret, at der kunne ses rodspidsbetændelse på tanden 1+, men at patienten ikke var blevet informeret, inden han forlod klinikken. Patienten skulle dog informeres snarest. Patienten henvendte sig akut den 25. juni 2018, da der var hævelse i regio 4,3,2,1+ både indvendig og udvendig. I den forbindelse blev det noteret, at patienten havde været ved egen læge og fået ordineret antibiotika. Der blev taget røntgen, som fandtes at vise rodspidsbetændelse ved tanden 1+. Der blev derfor indledt rodbehandling med oplukning af tanden, hvorefter der flød pus ud ved oplukning. Der blev herefter udrenset og ilagt desinficerende materiale. Den 26. juni 2018 blev tanden igen åbnet med henblik på fortsættelse af rodbehandlingen, og da der ikke var pusafgang ved åbning af tanden, blev det besluttet at føre en rodfil gennem spidsen af roden på tanden for at få hul på tandbylden og opnå tørlægning. I den forbindelse blev der masseret pus ud af tanden i 10 minutter, hvorefter det blev aftalt, at tanden skulle stå åben til ud på eftermiddagen, efterfulgt af nyt forsøg på at dræne og tørlægge. Da patienten kom igen senere på dagen, havde han kastet op flere gange, og den udvendige hævelse var blevet forværret. Patienten havde desuden svært ved at synke. Patienten blev derfor sendt på skadestuen. Efterfølgende blev tanden fjernet på sygehuset, og patienten var i den forbindelse indlagt i 5 dage med henblik på antibiotikabehandling direkte i blodbanen. Efter udskrivelsen var patienten fortsat i antibiotisk behandling i yderligere 14 dage. Den 27. september 2018 fik patienten udleveret en ny protese til overkæben, så den også erstatter den mistede tand 1+.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til en ny protese samt godtgørelse for svie og smerte.

1. instans afgørelse:

I brev af 28. februar 2019 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1 og nr. 4.

Tryg fandt, at patienten ikke med overvejende sandsynlighed er blevet påført en skade, som berettiger til erstatning som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at røntgen fra den 20. marts 2017 dokumenterer, at der allerede på dette tidspunkt var rodspidsbetændelse på tanden 1+. Endvidere blev der påbegyndt relevant behandling for rodspidsbetændelsen på tanden den 25. juni 2018, hvor rodbehandlingen af tanden blev påbegyndt. Desuden dokumenterer journalen, at der i forlængelse af den indledte rodbehandling den 25. juni 2018 skete en behandlings-udløst reaktion med opblussen i betændelsestilstanden, hvorfor der den følgende dag først blev forsøgt behandling med tørlægning (drænage) og efterfølgende tandudtrækning og indlæggelse til antibiotikabehandling direkte i blodbanen.

Tryg bemærkede videre, at de var opmærksomme på, at rodspidsbetændelsen blev konstateret allerede ved røntgen den 20. marts 2017, men at patienten først blev informeret herom og behandlet herfor den 25. juni 2018.

Tryg fandt herefter, at det imidlertid er overvejende sandsynligt, at den behandlings-udløste reaktion med opblussen i betændelsestilstanden var indtrådt, uanset om rodbehandlingen var påbegyndt den 25. juni 2018 (som aktuelt), eller om den var blevet påbegyndt allerede i forlængelse af røntgen den 20. marts 2017.

Tryg fandt derfor, at det ikke var på grund af mangelfuld behandling, at betændelses-tilstanden på tanden 1+ blussede op, men at der derimod var tale om en hændelig komplikation til den påbegyndte rodbehandling for grundlidelsen med rodspids-betændelse på tanden 1+. Der kan derfor ikke ydes erstatning efter KEL § 20, stk. 1,

nr. 1.

Tryg fandt videre, at komplikationen i form af opblussen i betændelsestilstand medførende tab af tanden 1+ ikke er tilstrækkelig alvorlig set i forhold til den grundlidelse, som patienten er blevet behandlet for.

I den forbindelse fandt Tryg, at den opblussede betændelsestilstand var velbehandlet efter 3 uger, og at tabet af tanden 1+ blev udbedret ved udbygning af patientens delprotese i overkæben. Hvis patientens grundlidelse i form af rodspidsbetændelse på tanden 1+ ikke var blevet behandlet, ville denne betændelsestilstand have fortsat sin udvikling medførende almenpåvirkning og tab af tandbærende knogle og dermed tab af tanden 1+.

Tryg fandt således, at selv om behandlingskomplikationen forårsagede tab af tanden 1+ og betydelige gener med påvirket almentilstand og indlæggelse i 1 uges tid og efterfølgende yderligere antibiotika i 2 uger, går denne skade ikke ud over, hvad patienten med rimelighed måtte tåle i tilknytning til en behandling for patientens grundlidelse med rodspidsbetændelse på tanden 1+. Der kan derfor heller ikke ydes erstatning efter KEL § 20, stk. 1, nr. 4, idet komplikationen ikke opfylder lovbestemmelsens krav om alvorlighed. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

 

 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet finder, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1 og ændrer derfor Trygs afgørelse af 28. februar 2019, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at bedst mulig behandling havde indebåret, at der var påbegyndt rodbehandling af tanden 1+ umiddelbart i forlængelse af, at der blev konstateret tegn på rodspidsbetændelse den 20. marts 2017. Derved findes det overvejende sandsynligt, at man havde undgået en videre udvikling af betændelsen og efterfølgende tab af tanden 1+.

Sagen hjemvises derfor til Tryg med henblik på stillingtagen til erstatningens størrelse og omfang.