3991/19

Beskrivelse:

Mangelfuld diagnostik og behandling af caries m.m. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 41-årig kvinde, der regelmæssigt har konsulteret tandlægen siden januar 1999. I den forbindelse er der udført diverse fyldnings-behandlinger og tandrensninger. Den 26. april 2010 blev tanden 7+ behandlet med en plastfyldning på grund af tandfraktur. Ifølge journalen var behandlingen uden garanti for holdbarhed. Den 31. august 2011 blev tanden +7 behandlet med en plastfyldning, mens tanden -6 blev behandlet med en midlertidig fyldning den 3. oktober 2011 på grund af dyb caries. Ifølge journalen fra den 24. februar 2012 blev tanden -6 efter længere tids rodbehandling på grund af rodbetændelse rodfyldt i fire kanaler. Desuden blev tanden behandlet med en plastfyldning. På grund af fortsatte gener blev der indledt omlavning af rodbehandlingen i tanden -6 den 9. juli 2012. Rodbehandlingen blev efterfølgende fortsat den 26. juli, den 23. august og den 17. september 2012. Den 15. maj 2013 blev tanden 7- behandlet med en plastfyldning på grund af caries. Den 3. juni 2013 blev tanden -6 behandlet med plast og det blev noteret, at der skulle foretages yderligere opbygning af tanden. Den 20. juni 2013 blev tanden 7+ behandlet med nyt plast. Den 17. november 2015 blev tanden 6- behandlet med plast på grund af caries, mens der blev konstateret fraktur af tanden 7+ den 2. marts 2016. Tanden blev derfor behandlet og patienten blev informeret om, at rodbehandlingen muligvis skulle revideres. Den 11. april 2016 blev tanden -6 behandlet med en plastfyldning på grund af fyldningsfraktur. Den 21. januar 2017 var fyldningen i tanden +7 tabt, hvorfor tanden blev behandlet med en midlertidig fyldning. Tanden +7 blev herefter behandlet med en plastfyldning den 3. marts 2017. Efterfølgende skiftede patienten tandlæge på klinikken, som den 18. august 2017 tog røntgen af tanden -6. Røntgen fandtes at vise opklaring i den distale rod og i furkaturen. Tanden blev derfor fjernet operativt samme dag. Den 21. august 2017 henvendte patienten sig med smerter ved -6, hvorfor der blev skyllet og ilagt meche med eugenol. Denne behandling blev gentaget den 22. august 2017. Den 28. august 2017 blev der taget bite wings og i den forbindelse blev der konstateret behov for fyldningsterapi af tænderne 7,6,4+4,5 samt behov for kroner på tænderne +6 og 7-.  Ved fyldnings-behandling af tanden +6 den 6. september 2017 skete der en perforation til tandens nerve i forbindelse med renboring af caries. Tanden blev herefter behandlet med en plastfyldning og patienten blev informeret om pulparisiko samt anbefalet kronebehandling af tanden. Den 14. september 2017 blev tænderne 4+ og -7 renboret og behandlet med henholdsvis en almindelig plastfyldning og en midlertidig fyldning. Ifølge journalen fra den 29. september 2017 var der lette smerter fra tanden 7-, som tillige var meget følsom for kulde. Tanden blev derfor renboret igen og behandlet med en midlertidig fyldning. Patienten henvendte sig igen den 12. oktober 2017 på grund af fraktur af tanden 7-, som blev behandlet med en midlertidig fyldning. Desuden blev patienten anbefalet kronebehandling af tanden. Den 1. november 2017 blev der konstateret caries i tanden -7, som var meget følsom for kulde. Tanden blev derfor behandlet med en midlertidig fyldning og patienten blev anbefalet kronebehandling. Patienten henvendte sig igen den 7. november 2017 på grund af smerter. Tanden -7 blev beslebet til krone og tanden 7- blev behandlet med ……….

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 9. januar 2019 traf Tryg afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt, at patienten med overvejende sandsynlighed er blevet påført en skade i form af tab af -6 og behov for rodbehandling og opbygning af +6 og 7- som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at røntgen af 18. august 2017 dokumenterer, at tanden -6 var rodbehandlet utilstrækkeligt, havde hul i rodsoklen og en omfattende plastfyldning. Tanden var derfor ikke bevaringsværdig.

Tryg fandt derfor, at behandling ved den erfarne specialist havde indebåret en optimal rodbehandling af tanden -6 den 24. februar 2012 med rodfyldninger, homogene, tætte og ført til tandens rodspidser. Herefter kunne tanden være forsynet med en stiftopbygning og en krone med et kraftigt og sikkert ringgreb. På denne måde var det overvejende sandsynligt, at tanden -6 ikke var mistet.

Tryg fandt videre, at røntgen af 28. august 2017 dokumenterer dybt hul i tænderne +6 og 7- med intim kontakt til tandens nervekammer. Tænderne er forsynet med omfattende plastfyldninger.

Tryg fandt i den forbindelse, at behandling ved den erfarne specialist havde indebåret, at hullet i tænderne +6 og 7- var diagnosticeret senest den 3. maj 2016, da patienten var til undersøgelse hos tandlægen for sidste gang, hvorefter relevant behandling i form af renboring og fremstilling af kronerestaureringer var blevet foretaget samme dag eller lige efter. Herved var det overvejende sandsynligt, at rodbehandlinger og plastiske opbygninger kunne være undgået.

Patienten er derfor berettiget til erstatning efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Behandlingsoverslag for implantatbehandling (eller som del af bro) af -6 og rodbehandling og plastopbygning af +6,7- skal fremsendes til godkendes. Der vil dog være fradrag svarende til 7.500 kr. for sparede udgifter til opbygning og krone vedrørende tanden -6.

For så vidt angår tænderne 7+,6+,4+,+4 og +5 fandt Tryg, at der alene er tale om udskudt behandling af patientens behandlingsbehov, huller i tænderne og revnedannelse. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning i henhold til KEL § 19, stk. 1 for så vidt angår dette, da behandlingen kan udføres under samme forudsætninger, som hvis det var blevet diagnosticeret på et tidligere tidspunkt.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 9. januar 2019 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at røntgenbilleder viser caries i tanden 7-, som burde have været diagnosticeret og behandlet senest i 2016. Derved kunne man have undgået behovet for rodbehandling, og der kan derfor tilkendes erstatning for udgifterne hertil. For så vidt angår krone finder nævnet, at tanden under alle omstændigheder skulle have været behandlet hermed for at være bevaret på længere sigt, selv om skaden ikke var sket.

Nævnet finder, at røntgenbilleder fra 2003 viser dyb caries i tanden -7. Behovet for rodbehandling er derfor en følge af dyb caries og den nødvendige behandling heraf. Der kan derfor ikke tilkendes erstatning herfor.

Nævnet finder videre, at røntgenbilleder viser, at tanden 7+ har været behandlet med en stor sølvfyldning siden 2003. Det findes derfor overvejende sandsynligt, at tanden mistes som følge af grundlidelsen i form af caries og følgerne hertil i form af fraktur. Der kan derfor ikke tilkendes erstatning for tab af tanden 7+.

I det øvrige tiltræder nævnets Trygs afgørelse.