4115/19

Beskrivelse:

Implantatbehandling med efterfølgende tab af knogle til følge. TSAN ændrede Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 55-årig mand, der den 22. oktober 2013 fik fjernet tanden -6 på grund af fraktur. Der blev derfor isat et implantat i regio -6 den 6. november 2014, og den 18. juni 2015 blev der påsat abutment og cementeret en krone på implantatet. Ifølge journalen fra den 18. juni 2018 var implantatet løs, og røntgen fandtes at vise tab af implantatbærende knogle. Implantatet blev derfor fjernet den 24. september 2018, hvor der blev noteret periimplantitis ved implantatet. Der planlægges derfor ny implantatbehandling med knogleopbygning.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 20. maj 2019 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at der blev installeret et implantat ved området ved tanden  -6 den 6. november 2014. Desuden blev det den 18. juni 2018 noteret, at implantatet var løsnet. Det blev beskrevet, at røntgenbilledet af området viste tab af implantatbærende knogle og der blev registreret betændelse i området, hvorefter implantatet blev fjernet.

Tryg fandt herefter, at betændelse ved implantatet (periimplantitis) er en følge af grundlidelse og en kendt komplikation til implantatbehandling. Det forhold, at der opstår betændelse om implantatet skyldes derfor forhold ved en selv og er ikke behandlerpåført.

Tryg fandt videre, at selv om implantatbehandlingen muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, da implantatet løsnede og skulle fjernes, kan behandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det betyder, at patienten kan få indsat et nyt implantat, uden at det vil have en negativ påvirkning af hans tænder eller forringelse af tandstatus.

Tryg fandt derfor, at det forhold, at patienten skal have foretaget denne behandling igen, ikke i sig selv er en skade i lovens forstand. Manglende succes af en behandling udgør ikke en erstatningsberettigende skade. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet finder, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, og ændrer derfor Trygs afgørelse af 20. maj 2019, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at behandlingen ikke har været bedst muligt under sig givne omstændigheder, idet det indsatte implantat i regio -6 var for kort. Det findes herefter overvejende sandsynligt, at implantatet er årsagen til løsning af implantatet og efterfølgende behov for knogleopbygning. Der kan derfor tilkendes erstatning for udgifterne til knogleopbygning. Behandlingsoverslag herpå skal derfor fremsendes til Tryg med henblik på godkendelse, før behandlingen påbegyndes.

For så vidt angår selve implantatbehandlingen finder nævnet, at denne del af behandlingen kan laves om under samme forudsætninger som forud for den oprindelige behandling, når der først er udført knogleopbygning. Det forhold, at en behandling skal laves om, er ikke en skade i lovens forstand, og der kan derfor ikke tilkendes erstatning herfor.