4060/19

Beskrivelse:

Bidfunktionsbehandling og efterfølgende gener. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 57-årig kvinde, der konsulterede tandlægen første gang den 19. november 2015 med henblik på en bidfunktionel undersøgelse. I den forbindelse blev det noteret, at patienten oplyste, at hun havde brugt Grind Care gennem 4 år med godt resultat, men at hun var i tvivl, om behandlingen stadig havde effekt. Patienten var bekymret for sit tandslid, da tænderne i forvejen var små. Desuden oplyste patienten, at hun havde forsøgt at være uden Grind Care, hvilket hurtigt gav hovedpine. Patienten blev herefter informeret om multifaktorielle påvirkninger og objektivt blev der konstateret ømhed fra tyggemuskler, hals- og nakkemuskler, skæv halsholdning og eventuelt uens benlængde. Patienten havde derfor behov for fysioterapeutisk opretning, før der kunne gøres noget dentalt. Desuden blev det konstateret, at der var hård sammenbidskontakt på tanden 6- samt visdomstænderne. Det blev vurderet, at dette kunne skyldes, at kæbeleddet havde ændret sig på grund af behandlingen med Grind Care. Der blev ikke konstateret sygdom i kæbeleddene og følgende diagnoser blev stillet: slid, lette myoser og stress. Ifølge journalen oplyste patienten pr. mail den 25. januar 2016, at hun siden sidst havde været sygemeldt med stress, og at hun brugte Grind Care og universalbidskinnen fra apoteket hver nat. Antallet af bid varierede, men patienten var stadig på højt niveau. Desuden var spændingerne i nakken aftagende og smerterne forsvundet efter konsultationer hos en osteopat. Patienten oplyste videre, at hun ville konsultere en anden tandlæge med henblik på hypnose for at begrænse tænderskæren, ligesom hun skulle undersøges af en øre-,næse- og halslæge for søvnapnø med henblik på en mulig snorkeskinne. Den 3. februar 2016 forespurgte patienten pr. mail på prisen på en afslappende skinne, som både deprogrammerede og måske begrænsede tænderskæren. Tandlægen kontaktede patienten telefonisk den 9. marts 2016, hvor patienten oplyste, at hun kunne mærke, at underkæben havde flyttet sig, og at der nu var mere bid på visdomstænderne end tidligere. Det blev aftalt, at der skulle laves en kois-deprogrammer, som kunne hjælpe på kæbespændinger og bruges til udredning efter endt kropsbehandling. Der blev derfor udleveret en kois-deprogrammer den 15. april 2016, hvor det tillige blev aftalt, at patienten skulle kontakte klinikken 10 dage senere for en orientering om effekten heraf. Patienten oplyste herefter telefonisk den 18. april 2016, at det var gået godt med den nye skinne den første nat, men at tanden 1+ var øm efter anden nat. Via Grind Care kunne det konstateres, at tænderskæren var blevet reduceret, og at biddet var blevet bedre efter brug af kois-deprogrammeren. Den 25. april 2016 oplyste patienten telefonisk, at det gik godt med skinnen, og at biddet var flyttet til kindtænderne. Det blev aftalt at afvente mulig dentalbehandling til efter sommeren, når al yderligere behandling var på plads. Den 3. maj 2016 henvendte patienten sig på mail, da hun var usikker på skinnens virkning på grund af opstået smerter i nakken, og den 17. maj 2016 oplyste patienten, at det gik bedre med nakkesmerterne, men at der fortsat var kontakt mellem visdomstænderne i bestemte stillinger på trods af brug af skinnen. Patienten henvendte sig igen pr. mail den 27. maj 2016, da der havde været tiltagende ubehag ved brug af skinnen, da den trykkede på bagsiden af fortænderne, som blev ømme og følsomme. Patienten var derfor gået tilbage til Grind Care og blød skinne fra apoteket. Ved bidfunktionskontrol den 30. juni 2016 blev der slebet en anelse på skinnen svarende til bagsiden af fortænderne i overmunden. Der var ingen mærker på skinnen som tegn på tænderskæren, og patienten blev informeret om, at skinnen udelukkende måtte anvendes om natten og ved bilkørsel. Patienten oplyste pr. mail den 7. juli 2016, at hun efter at have sovet med skinnen den første nat fik ømme fortænder og smerter i nakken. Ved en konsultation den 25. august 2016 var der ømhed ved tygning med tanden -6. Sølvamalgamfyldningen i tanden blev herefter fjernet, og i den forbindelse knækkede et stykke af tanden af. Tanden blev herefter restaureret med en plastfyldning, og det blev noteret, at patientens kropssmerter stort set var borte. Den 19. september 2016 oplyste patienten skriftligt, at kois-skinnen var som en sten i skoen, men at hun brugte den i det omfang, hun kunne holde det ud, da den havde effekt på kæbe og nakke. Ifølge journalen fra den 24. oktober 2016 oplyste patienten pr. mail, at kæbemusklerne var meget spændte og hverken Grind Care eller kois-skinnen havde kunnet modstå en periode med stress. Patienten oplyste videre, at tænderskæren er en ”stress reliever”, som kroppen anvender for at holde blodtryk og puls længere nede. Den 6. december 2016 oplyste patienten, at kæben nu var så afspændt, at biddet ville kunne rettes om, og den 8. december 2016 blev patienten oplyst om, at der skulle foretages bidslibning af biddet. I mail af 11. december 2016 oplyste patienten, at hun var bekymret for, at der skulle slibes på de i forvejen slidte tænder. Desuden føltes det som om, at der var kommet bedre kontakt mellem tænderne. Patienten spurgte derfor om muligheden for at foretage bidkorrektion med plastfyldninger. Svaret herpå var, at det var meget lidt, der skulle slibes, men at der kunne lægges plast på næsten alle tænderne for at lave bidhævning. Den 16. december 2016 blev behandlingen yderligere uddybet af tandlægen, hvorefter patienten oplyste, at hun ønskede at overveje hvilken type af behandling, hun ønskede. Ifølge journalen henvendte patienten sig først igen den 27. oktober 2017 pr. mail, da hun var usikker på, om kois-skinnen fungerede, som den skulle. Patienten blev informeret om, at skinnen var beregnet til at anvende i få måneder inden videre behandling, og at den nu var slidt. Patienten skulle derfor overveje, om hun ville videre med yderligere og mere varig behandling. Den 13. november 2017 oplyste patienten, at der havde været problemer med skinnen fra starten, og at hun nu skulle til undersøgelse andet sted. Efterfølgende blev patienten undersøgt af anden tandlæge den 1. december 2017, som noterede, at musklerne var mindre ømme, og at patienten på undersøgelsestidspunktet ikke havde de store gener. Tænderne passede dog ikke sammen, og der var åbent bid fra 4+/4- til +4/-4. Den 22. januar 2018 blev der taget aftryk til studiemodeller.

Patienten søger nu om erstatning for følgerne af brug af koisskinnen, herunder for udgifterne til skadesudbedrende behandling og eventuel godtgørelse for varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 8. februar 2019 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at slidgigt i kæbeleddene typisk viser sig ved ledsmerter og samtidig ofte med smerte fra tyggemuskler med forværring af symptomerne ved stress.

Tryg fandt videre, at kæbeledsbesvær kan udløses af forkert belastning ved funktion, traumer og visse sygdomme. Slidgigt i kæbeleddet kan i visse tilfælde behandles med bidskinne til aflastning af led og mindske slid, når der er tænderskæren. Tilstanden vil normalt forsvinde af sig selv, men skal efterfølgende følges nøje.

Tryg fandt desuden, at patienten har været gennem et længere behandlingsforløb med kois-bidskinne og er blevet tilbudt behandling med korrektion af patientens bid, bidhævning eller bidslibning, samt at patienten i perioden fra den 16. december 2016 til den 25. oktober 2017 ikke har taget stilling til hvilken behandling, patienten ønsker.

Tryg fandt herefter, at den opståede slidgigt i kæbeleddene ikke er en følge af behandlingen med kois-skinnen. Tilstanden i kæbeleddene har derimod med overvejende sandsynlighed været forudbestående og er forsøgt lindret med Grind Care og Kois-skinnebehandling.

Tryg fandt endvidere, at det er muligt, at behandlingen med kois-skinne ikke har haft den forventede effekt, hvilket ikke i sig selv er en skade i lovens forstand. Manglende succes af en behandling udgør dermed ikke erstatningsberettigende skade.

Tryg fandt således, at behandlingen hos tandlægen ikke har medført en erstatnings-berettigende behandlingsskade i henhold til loven, og patienten er derfor ikke berettiget til erstatning. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 8. februar 2019 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder på baggrund af det foreliggende journalmateriale, at det ikke er overvejende sandsynligt, at den udførte behandling med kois-skinne er årsagen til patientens efterfølgende gener. Det forhold, at behandlingen eventuelt ikke har haft den ønskede effekt, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.