4090/19

Beskrivelse:

Tandreguleringsbehandling med efterfølgende tilbagetrækning af tandkød. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 21-årig kvinde, der den 29. november 2010 fik påbegyndt tandreguleringsbehandling med fastsiddende bøjle på grund af trangstilling i undermunden. Efterfølgende blev der foretaget regelmæssige behandlinger og undersøgelser. Den 23. januar 2012 blev den faste bøjle afmonteret, og der blev monteret holdetråde på fortænderne. Tandreguleringsbehandlingen blev herefter afsluttet. Ved kontrol den 15. april 2013 blev det konstateret, at tandkødet på forsiden af tænderne 1-1 havde trukket sig, hvilket havde medført, at en del af tandrødderne var blottede. Ved de efterfølgende regelmæssige tandeftersyn blev udviklingen af tilbagetrækningen fulgt, og ved kontrol den 21. april 2015 blev det vurderet, at tilstanden var stabil. Den 3. juni 2016 blev holdetrådene bag på fortænderne fjernet for at forbedre tandstillingen. Ved undersøgelse den 30. marts 2017 var tilstanden stadig stabil, og ved den afsluttende kontrol den 14. juni 2017 var der ikke noteret nogen forværring af tilstanden.

Patienten søger nu om erstatning for permanent tandkødsbeskadigelse.  

1. instans afgørelse:

I brev af 21. maj 2019 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt, at patienten med overvejende sandsynlighed ikke er blevet påført en skade, som berettiger til erstatning som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at der var indikation for at påbegynde tandregulerings-behandlingen på grund af trangstilling. Efter fjernelsen af apparaturet fulgte man ved regelmæssige eftersyn den videre udvikling i munden. Ved den afsluttende kontrol den 14. juni 2017 blev der ikke noteret forværring i tilstanden, hvorfor der ikke var grundlag for at tilbyde yderligere behandling.

Tryg fandt herefter, at selv om der en overvejende sandsynlighed for en sammenhæng mellem tandreguleringsbehandlingen udført og gingivaretraktionen på 1-1, er dette en velkendt og almindelig bivirkning til tandreguleringsbehandling.

Tryg fandt videre, at behandlingen hos tandlægen er udført i overensstemmelse med, hvad der efter tandlægefaglig videnskab og erfaring har været det bedst mulige i den givne situation. Patientens behandling har således været i overensstemmelse med erfaren specialiststandard på det pågældende område.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 21. maj 2019 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at der var indikation for at foretage den ortodontiske behandling, som vurderes at være udført bedst muligt under de givne omstændigheder.

Nævnet finder videre, at tilbagetrækning af tandkødet er en kendt komplikation til den udførte behandling. Denne skade er derfor ikke tilstrækkelig sjælden til at opfylde lovens krav om sjældenhed jf. KEL § 20, stk. 1, nr. 4.

Det bemærkes, at det fremgår af fotos taget før behandlingen, at der allerede forud for behandling var tilbagetrækning af tandkødet ved tanden 1-.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1 – nr. 4.