4131/19

Beskrivelse:

Plastfacader med behov nyt behov for behandling. Omgørelse. TSAN ændrede Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 21-årig mand, der henvendte sig hos tandlægen den 16. februar 2018, da han ønskede sit tandmellemrum mellem overkæbens fortænder lukket. Ifølge journalen ønskede patienten behandling med Invisalign, men dette var ikke muligt, da tænderne skulle gøres bredere. Det blev derfor aftalt, at der ud fra et aftryk af tænderne skulle laves en prøvemodel til plastfacader. Den 21. marts 2018 blev prøvemodellen udleveret, og det blev bl.a. noteret, at patienten ønskede at tænke over det. Ifølge journalen fra den 20. april 2018 havde patienten drøftede det med sin familie og var lidt ked af 1+ på modellen, som hældte en lille smule. Patienten blev informeret om, at det var muligt at polere det op ved endelig afpudsning. Der blev herefter påsat plastflader på tænderne 3,2,1+1,2,3 og efter behandlingen blev det noteret, at patienten ikke var helt tilfreds med længden af tænderne. Patienten blev derfor informeret om, at det hele skulle poleres/ justeres og finpudses, inden det helt endelige resultat vil fremgår. Desuden krævede det også tilvænning fra patientens side. Den 23. april 2018 mødte patienten til finpudsning af plastfacaderne, men da han ikke var tilfreds med resultatet, bad han tandlægen om at fjerne plasten. Patientens far oplyste i den forbindelse, at et vennepar, som var ortodontister, havde oplyst, at plastfacaderne kunne ”klikkes” af. Hertil blev det oplyst, at det ikke var muligt at klikke dem af, idet de var limet til den underliggende tand. Der skulle i stedet bores forsigtigt i plasten, hvorefter plasten brækkes af i stykker og til sidst finpudses tænderne. Plasten blev herefter fjernet samme dag, og patienten blev tilbudt finpudsning dagen efter. Der blev derfor foretaget finpudsning og polering den 24. april 2018 og patienten blev informeret om, at tænderne kunne forekomme følsomme, ru og matterede i overfladen i starten, men dette ville aftage. I den forbindelse følte patienten, at +1 var følsom. Patienten blev herefter afsluttet.

Patienten søger nu om erstatning for beskadiget tænder i form af 2.000 kr. til forundersøgelsen samt 30.000 kr. for at rette op på skaden. Desuden om godtgørelse for varigt mén som følge af beskadiget emalje og følsomhed. 

1. instans afgørelse:

I brev af 9. juli 2019 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen den 20. april 2018.

Tryg fandt i den forbindelse, at der var grundlag for at behandle tænderne den 20. april 2018, da patienten samme dag accepterede den planlagte behandling efter rettelsen af facaden 1+. I den forbindelse fandt Tryg uden at kende patientens sammenbid, at tandreguleringen ikke kan ske ved Invisalign, men kun kan ske på konventionel vis via flytning af alle tænder. Dette betyder, at den eneste tilbageværende behandlingsmulighed for at opnå det ønskede resultat bestod i facadebehandling. Plastbehandling er billigere og mindre indgribende for tænderne end porcelænsfacader.

Tryg fandt videre, at patienten på et informeret grundlag accepterede behandlingen den 20. april 2018.

Tryg fandt herefter, at selv om behandlingen muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, kan behandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det betyder, at patienten kan få lavet nye plastfacader på tænderne 3,2,1+1,2,3, uden at det vil have en negativ påvirkning af patientens tænder eller forringelse af tandstatus.

Tryg fandt således, at det forhold, at patienten skal have foretaget denne behandling igen, ikke i sig selv er en skade i lovens forstand. Manglende succes af en behandling udgør ikke en erstatningsberettigende skade. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt videre, at det faktum, at behandlingen er blevet dyrere end forventet, heller ikke udgør en skade i lovens forstand, men alene er et økonomisk tab.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet finder, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1, og ændrer derfor Trygs afgørelse af 9. juli 2019, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at bedst mulige behandling havde tilsagt, at plastfacaderne var blevet fjernet mere skånsomt uden beslibning af tænderne i det omfang, som der er sket, så der ikke efterfølgende var indikation for at foretage ny behandling.

Sagen hjemvises derfor til Tryg med henblik på stillingtagen til erstatningens størrelse og omfang.