4123/19

Beskrivelse:

Mangelfuld diagnostik og behandling af rodspidsbetændelse. TSAN ændrede Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 63-årig mand, der den 27. august 2013 fik rodbehandlet tanden 6-. Ifølge journalen fra den 7. september 2015 havde der været lette symptomer fra tanden 7+ ved tygning og tandbørstning. Der blev herefter konstateret en infraktion i tanden og der blev aftalt forsegling i forbindelse med plastbehandling. Den 28. september 2015 blev tænderne 7,6+5,7 restaureret med plast, og den 7. oktober 2015 blev tænderne 6+7 restaureret med yderligere plast. Patienten henvendte sig igen den 26. oktober 2015, da han havde tygget på en Gajol, hvorved der var faldet en flig af plasten på tanden 6+. Der blev derfor pålagt nyt plast på tanden. Den 2. marts 2016 blev tænderne +4,5 restaureret med plast på grund af knækket fyldninger. Ved en statusundersøgelse den 12. september 2016 blev der noteret pæne forhold og ingen tandkødslommer dybere end 4 mm. Ifølge journalen fra den 23. marts 2017 havde fyldningen i tanden 1+ løsnet sig, hvorfor tanden blev behandlet med en ny plastfyldning. Den 3. april 2017 blev der foretaget en bidhævning med en fyldning i tanden +7. Patienten var igen til statusundersøgelse den 28. september 2017, hvor der blev udført en tandrensning. Den 23. oktober 2017 blev tænderne 7,6,5+5 behandlet med plast, og den 13. november 2017 blev det noteret, at patienten var utilfreds med bidhævningen, da den ikke holdt. Efterfølgende henvendte patienten sig til en ny tandlæge den 28. november 2017 på grund af ømhed/lette smerter ved tænderne 7,6+ og ved tænderne +5,6. Det blev konstateret, at der var en tandbyld ved tanden 6+, som var bankeøm og havde fordybede tandkødslommer på 12 mm. Desuden fandtes der at være henfald af nerven i tanden +5, hvorfor der blev påbegyndt rodbehandling af tanden. Endvidere blev tandbylden ved 6+ udtømt. Ifølge journalen fra den 30. november 2017 var patienten alment påvirket og der blev ordineret antibiotika. Der blev igen udtømt pus fra tandbylden, og det blev noteret, at tanden 6+ muligvis måtte fjernes. Rodbehandlingen af tanden +5 blev herefter fortsat. Den 12. december 2017 blev der foretaget tandrodsrensning ved tanden 6+, hvor der blev målt tandkødslomme på 10 mm med pusflod. Desuden blev rodbehandlingen af tanden +5 fortsat med udrensning af to rodkanaler i tanden, som fandtes at have fælles hul ved rodspidsen. Rodbehandlingen af tanden +5 blev herefter afsluttet med en rod- og plastfyldning den 21. december 2017. I den forbindelse blev der noteret, at der stadig var en fistel ved tanden 6+, og der blev derfor aftalt fjernelse af tanden. Den 18. januar 2018 blev der taget røntgen, som fandtes at vise rodspidsbetændelse på den fremadendende rod på tanden 6-. Der blev derfor foretaget et mindre kirurgisk indgreb på den forreste rod på tanden 6- den 19. marts 2018 med henblik på smertelindring. Den 9. april 2018 blev tanden 6+ lukket op, rodskyllet og rodfyldt for at opnå smertelindring.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til behandling af 3 tænder samt godtgørelse for svie og smerte. 

1. instans afgørelse:

I brev af 3. maj 2019 traf Tryg afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt, at patienten med overvejende sandsynlighed er blevet påført en skade i form af tab af tanden 6+ som følge af behandlingen hos tandlægen.

I den forbindelse fandt Tryg, at journalen af 28. november 2017 dokumenterer, at der på dette tidspunkt var så omfattende rodspidsbetændelse på tanden 6+, at der var opstået en tandbyld i området. Herudover var der symptomer på betændelsestilstand i form af en fordybet tandkødslomme på 12 mm, og tanden var bankeøm. Desuden havde patienten blot én måned forinden, den 28. september 2017, været til statusundersøgelse hos tandlægen. Der er ikke beskrevet unormale fund i journalnotatet fra statusundersøgelsen.

Tryg fandt herefter, at erfaren specialiststandard havde været, at tilstanden med betændelse på rodniveau på tanden 6+ var blevet diagnosticeret ved statusundersøgelsen den 28. november 2017 (rettelig 28. september 2017). Tryg fandt i den forbindelse, at det er overvejende sandsynligt, at tilstanden kunne være diagnosticeret ved statusundersøgelsen, eftersom der kun én måned senere var symptomer på sygdomstilstand på tanden med både bankeømhed, tandbyld samt et fordybet tandkødslomme på 12 mm.

Tryg fandt derfor, at var tilstanden med rodspidsbetændelse på tanden 6+ diagnosticeret den 28. september 2017, havde man i overensstemmelse med erfaren specialiststandard kunnet iværksætte relevant behandling herfor med rodbehandling og efterfølgende forsynet tanden med en krone. Årsagen hertil er, at rodbehandlede kindtænder er sprøde og knækker nemmere end ikke-rodbehandlede og derfor forsynes disse med kroner for at kunne bevares på lang sigt. Herved havde patienten med overvejende sandsynlighed undgået, at rodspidsbetændelsen på tanden 6+ havde udviklet sig i en sådan grad, at tanden nu ikke længere vurderes bevaringsværdig. Patienten er derfor berettiget til erstatning for tab af tanden. Dog fratrukket udgiften til en krone, da patienten under alle omstændigheder ville have haft denne udgift for at bevare tanden på lang sigt, hvis tanden ikke var mistet på grund af skaden.

Tryg fandt videre, at patienten ikke som følge af behandlingen hos tandlægen er påført en erstatningsberettigende skade på tænderne +5 og 6-.

Tryg fandt i den forbindelse, at røntgenbillede fra den 28. november 2017 dokumenterer, at tanden +5 var restaureret med fyldning over 3 flader, og at der var rodspidsbetændelse på tanden. Det er derfor overvejende sandsynligt, at rodspidsbetændelsen på tanden +5 havde årsag i tandens grundlidelse hul med heraf følgende nødvendig fyldnings-behandling. Selve den omstændighed, at en relevant behandling ikke har været succesfuld, udgør ikke en erstatningsberettigende skade efter loven.

Tryg fandt endvidere, at journalen dokumenterer, at tanden 6- tidligere var rodbehandlet, og at det den 27. august 2013 også havde været nødvendigt at udføre kirurgisk rodbehandling på tanden. Desuden dokumenterer røntgen af 18. januar 2018, at tanden 6- fremstod med tætte og ensartede rodfyldninger, samt rodspidsbetændelse ved den fremadvendende rod på tanden 6-.

Tryg fandt således, at journalen og røntgenbillede dokumenterer, at der på trods af relevant rodbehandling af tanden 6- med tætte og ensartede rodfyldninger, samt efterfølgende relevant kirurgisk rodbehandling, fortsat ikke skete opheling af rodspidsbetændelsen på tanden 6-.

Tryg fandt derfor, at det er overvejende sandsynligt, at den manglende opheling af rodspidsbetændelse på tanden 6- ikke har årsag i den udførte tandbehandling, men derimod har årsag i forhold ved tanden selv. Der er således ikke grundlag for at yde erstatning efter KEL for så vidt angår tænderne +5 og 6- som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet finder, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade ved behandlingen af tanden 6+ i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1 og ændrer derfor Trygs afgørelse af 3. maj 2019, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at behandlingen har været bedst mulig under de givne omstændigheder, idet det ikke findes overvejende sandsynligt, at der ved statusundersøgelsen den 28. september 2017 var grundlag for at foretage yderligere behandling end tandrensning. Den udførte behandling samt efterfølgende behandling svarer derfor til den behandling, der under alle omstændigheder skulle have været udført som følge af grundlidelsen, rodspidsbetændelse. Nævnet finder i øvrigt ikke, at der er indikation for, at tanden mistes.

Nævnet finder videre, at behovet for rodbehandling af tanden +5 med overvejende sandsynlighed skyldes den oprindelige grundlidelse i form af caries og den deraf nødvendige behandling.

For så vidt angår tanden 6- finder nævnet, at røntgenbilleder viser, at den oprindelige udførte rodbehandling er udført bedst muligt under de givne omstændigheder. Det forhold, at en behandling ikke lykkedes, og at der efterfølgende var behov for kirurgisk rodbehandling, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand.