Skip to content

4135/19

Skadetype: Manglende diagnostik - Caries
Afgørelsetype: Forsinket diagnose – PFL § 3.1/KEL §21.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Mangelfuld diagnostik - Caries

Beskrivelse:

Mangelfuld diagnostik og behandling af caries og parodontitis. Erstatningens omfang. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Mangelfuld diagnostik og behandling af caries og parodontitis. Erstatningens omfang. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 77-årig kvinde, der regelmæssigt har konsulteret tandlægen fra 1986 til den 26. maj 2017. I følge journalen er der løbende foretaget behandling med fyldninger og tandrensninger, ligesom der løbende er noteret pochemålinger. Herudover er tanden 5+ blevet rodbehandlet den 5. oktober 2012, mens der den 30. oktober 2013 blev foretaget en delvis udtrækning af tanden 8-. Efterfølgende skiftede patienten tandlæge den 1. maj 2018, hvor der konstateret et omfattende behov for behandling i form af ikke-diagnosticeret huller og markant knoglefæstetab. I den forbindelse blev der konstateret behandlingskrævende caries i tænderne 6,5,4,3,2,1+1,2,4,5,6 samt 8,7,6,5-4,5,7,8. Desuden er der behov for behandling mod parodontitis med instruktion i renholdelse og en udvidet tandrensning og i den forbindelse er der noteret dårlig mundhygiejne og slid.

Patienten søger nu om erstatning for mistede tænder og den skadesudbedrende behandling. 

1. instans afgørelse:

I brev af 20. maj 2019 traf Tryg afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt, at patienten med overvejende sandsynlighed er blevet påført en skade i form af et forøget behandlingsbehov som følge af forsinket diagnosticering og behandling af huller og parodontitis (tab af tandbærende knogle).

Tryg fandt i den forbindelse, at under patientens forløb ved tandlægen er der taget et sammenbidsrøntgen dateret til den 7. april 2008 og panoramarøntgen dateret den 24. marts 2010 og 25. marts 2010. Det er ikke dokumenteret i journalen, at de to panoramarøntgen er vurderet og beskrevet.

Tryg fandt herefter, at det følger af de gældende retningslinjer og tandlægefaglige standarder på området, at der til brug for diagnostik og behandling af huller og parodontitis løbende indsamles og journalføres oplysninger fra patienten vedrørende sociale, medicinske og tandlægefaglige faktorer; såkaldt optagelse af anamnese.

Tryg fandt videre, at journalen dokumenterer, at der i hele perioden, hvor patienten har konsulteret tandlægen, er udført regelmæssige undersøgelser. Der er dog kun beskrevet fund og tandbehandling, der har givet anledning til fyldningsbehandling og tandrensninger. Desuden dokumenterer journalnotat fra den første undersøgelse hos ny tandlæge den 1. maj 2018, at der ved klinisk undersøgelse og røntgenoptagelse kunne diagnosticeres parodontitis og behandlingskrævende huller i 11 tænder i overmunden og 8 tænder i undermunden. Patienten fik efterfølgende fjernet 7 af tænderne.

Tryg fandt i den forbindelse, at med udgangspunkt i relevant anamnese, klinisk fund og røntgenoptagelser kan man oftest uden yderligere undersøgelser stille diagnosen hul i tanden/ tænderne og parodontitis.

Tryg fandt derfor, at set i forhold til omfanget af sygdom i tænderne, der registreres ved den første undersøgelse hos ny tandlæge den 1. maj 2019, at det ikke er overvejende sandsynligt, at de kliniske undersøgelser hos den behandlende tandlæge i en 10-årige periode har overholdt erfaren specialiststandard.

I den forbindelse fandt Tryg, at erfaren specialiststandard havde været, at der i perioden fra den 24. marts 2010 til undersøgelsen ved ny tandlæge den 1. maj 2018 løbende var draget omsorg for optagelse af relevant anamnese, regelmæssig optagelse af sammenbidsrøntgen og udført relevante kliniske undersøgelser. Herefter kunne man i overensstemmelse med erfaren specialiststandard fremsætte behandlingsalternativer, prognoser og behandlingsforslag, og der kunne på baggrund heraf give et informeret samtykke til behandling.

Tryg fandt herefter, at hullerne i tænderne og parodontitistilstand på den måde med overvejende sandsynlighed havde været diagnosticeret tidligere. Herved kunne behandlingen af patientens grundlidelse med huller i tænderne og parodontitis være begrænset til lavest mulige niveau. Dette betyder, at den forsinkede diagnosticering og behandling har forøget patientens behandlingsbehov for flere tænder.

Patienten er derfor berettiget til erstatning for rimelige og nødvendige udgifter til den skadesudbedrende behandling af tandsættet.

Tryg fandt dog, at patienten ikke kan få udbetalt erstatning til det eventuelle behandlingsbehov, som patienten havde inden tandskaden. Det betyder, at der ikke erstattes for udgifter til almindelig parodontalbehandling, fyldninger på tænder og kroner, som har årsag i patientens grundlidelse med huller i tænderne og tab af tandbærende knogle. 

 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 20. maj 2019 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder ligesom Tryg, at der ikke kan tilkendes erstatning for udgifterne til fyldninger, da tænderne under alle omstændigheder skulle have været behandlet hermed som følge af grundlidelsen caries, uanset om det var blevet diagnosticeret på et tidligere tidspunkt. Der er således alene tale om udskudt behandling for så vidt angår behov for fyldningsbehandling.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1. 

Hvis der viser sig behov for behandling af de pågældende tænder i form af rodbehandling, skal patienten rette fornyet henvendelse til Tryg med henblik på stillingtagen til, om patienten er berettiget til erstatning for denne behandling.