Skip to content

4133/19

Skadetype: Ingen skade / afvisning
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Implantologi

Beskrivelse:

Implantatbehandling og efterfølgende behov for anden behandling. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Implantatbehandling og efterfølgende behov for anden behandling. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 61-årig kvinde, der den 3. juli 2014 fik lagt en behandlingsplan vedrørende erstatning af mistede tænder samt tænder, der nu mistes. Ifølge journalen stod tænderne 5+4,5 til at mistes, og det var ikke muligt at isætte implantater distalt for regio 5,4+4,5, så implantatbårne broer til erstatning for 6,5,4+4,5,6 var ikke muligt. Det blev herefter besluttet at lave en fuld løsning med implantater regio 4,2+2,4. Tænderne 5,3,2,1+1,2,3,4,5 blev herefter trukket ud samme dag og der blev isat en midlertidig overkæbeprotese. Den 10. december 2014 blev der isat implantater i regio 4,2+2,4 og der blev ifølge journalen foretaget knogleopbygning ved regio +1 på grund af knoglemangel. Desuden blev der taget røntgenkontrol. Den 19. januar 2015 blev det noteret, at røntgenkontrol viste flot opheling. Efterfølgende blev der den 6. maj 2015 påsat abutments på implantaterne samt taget aftryk til implantatbro. Den 21. december 2015 blev den endelige implantatbro cementeret på implantaterne. Ifølge journalen fra den 9. marts 2016 var der stadig en smule blødning ved regio +4 og patienten blev instrueret i renholdelse. Den 6. juli 2016 blev der igen taget røntgen af implantat regio +4, mens der den 9. marts 2017 blev taget røntgen af implantaterne regio 4,2+2,4. I den forbindelse blev det noteret, at røntgen viste manglende knogle mesialt ved implantat regio +4. Den 10. juli 2017 blev der noteret betændelse ved implantatet regio +4, hvilket tillige blev registreret den 16. november 2017 og igen den 15. januar 2018. Ifølge journalen fra den 26. februar 2018 blev det aftalt, at implantatbroen skulle skrues af for at kontrollere implantaterne. Broen blev derfor fjernet den 3. april 2018, og det blev konstateret, at der manglede knogle på ydersiden af implantaterne regio +2,4. Det blev derfor noteret, at implantatet regio +4 helt sikkert mistes og muligvis også implantatet regio +2. Den 4. april 2018 var patienten til undersøgelse vedrørende periimplantitis regio +4. Det blev noteret, at der var betændelse ved implantatet og at der var indikation for fjernelse af implantatet, knogleopbygning samt nyt implantat. Implantatet regio +4 blev derfor fjernet den 27. juni 2018.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling incl. ny bro.

1. instans afgørelse:

I brev af 23. maj 2019 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at patienten den 10 december 2014 fik isat implantat i området ved tænderne 4,2+2,4, og at der samtidig blev foretaget en knogleopbygning på ydersiden af implantatet i området ved tanden +1 på grund af manglende knogle. Desuden dokumenterer røntgenbillede af 6. juli 2016 et betydeligt tab af knogle omkring implantatet i området ved tanden +4, mens røntgenbillede af 9. marts 2017 dokumenterer tab af knogle omkring implantatet i området ved tanden +2.

Tryg fandt videre, at det ved undersøgelse den 3. april 2018 blev noteret, at implantatet i området ved tanden +4 mistes, og at patienten formentlig også vil miste implantatet i området ved tanden +2.

Tryg fandt herefter, at selv om implantatbehandlingen muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, kan behandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det betyder, at patienten kan få nye implantater i området ved tænderne +4 og +2, uden at det vil have en negativ påvirkning af hendes tænder eller forringelse af tandstatus.

Tryg fandt således, at det forhold, at patienten skal have foretaget denne behandling igen, ikke i sig selv er en skade i lovens forstand. Manglede succes af en behandling udgør ikke en erstatningsberettigende skade.

Tryg bemærkede desuden, at det implantat, der er isat i området ved tanden +4 ses at være af reduceret diameter, som tegn på, at der ikke var tilstrækkelig knogle til indsættelse af implantat allerede på indsættelsestidspunktet. Patienten havde således allerede ved implantatbehandlingen knogletab. Det forhold, at patienten nu skal have foretaget knogleopbygning ved en eventuel implantatbehandling, er forhold ved patienten selv og ikke behandlerpåført. Manglende succes af en behandling udgør ikke en erstatningsberettigende skade. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 23. maj 2019 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at den behandling, der nu skal udføres, svarer til den behandling, der oprindeligt skulle have været udført. Det forhold, at der blev lavet en anden behandling, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

For så vidt angår patientens eventuelle krav om tilbagebetaling for den udførte implantat-behandling skal nævnet henvise patienten til at gøre patientens eventuelle krav gældende over for den tandlæge, der udførte behandlingen, da nævnet ikke har kompetence til at tage stilling hertil. Ved uenighed herom kan sagen indbringes for Styrelsen for Patient-sikkerhed. I den forbindelse skal det oplyses, at den absolutte forældelsesfrist for indbringelse for Styrelsen for Patientsikkerhed er 5 år fra det tidspunkt, hvor behandlingen blev udført.