4156/19

Beskrivelse:

Rodbehandling og brobehandling med efterfølgende tab af tænder til følge. Forældelse. TSAN ændrede Trygs afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 54-årig mand, der den 19. marts 2010 henvendte sig med stærke smerter og ømhed fra tanden 7+. Der blev taget røntgen af tanden og konstateret rodspidsbetændelse. Patienten blev herefter anbefalet udtrækning af tanden, hvorefter tanden blev trukket ud samme dag. Den 15. oktober 2010 blev der taget røntgen af tanden 5+ og noteret obs for apikal opklaring. Kronen blev herefter recementeret. Den 16. november 2010 blev kronen igen recementeret på tanden 5+. Den 24. januar 211 blev der indledt rodbehandling af tanden 5+, men på grund af tilkalkning måtte dette opgives. Tanden blev herefter bygget op i plast og der blev aftalt en ny kronebehandling af tanden efter sommeren. Den 12. juli 2011 henvendte patienten sig med smerter fra tanden 6+. Der blev taget røntgen, som fandtes at vise rodspids-betændelse på tanden. På grund af forsatte gener fra tanden 6+ blev der indledt rodbehandling af tanden 6+ den 16. august 2011 og efter flere seancer blev der noteret obs for parietal perforation den 5. september 2011. Patienten blev informeret herom og anbefalet udtrækning af tanden og erstatning med bro. Rodbehandlingen blev dog fortsat og afsluttet den 19. september 2011, da det ikke var muligt at finde de to sidste kanaler. Patienten henvendte sig den 1. juni 2012 med en knækket tand 6+. Der blev taget røntgen af tanden, som fandtes at vise apikal opklaring, og det blev noteret, at der var en kraftig mistanke om længdegående fraktur af tanden. Tanden blev herefter trukket ud den 6. juli 2012. Den 28. februar 2013 blev der præpareret til bro regio 6,5,4 samt taget aftryk, og den 14. marts 2013 blev broen recementeret med tænderne 5,4+ som bropiller. Den 7. april 2014 henvendte patienten sig til anden tandlæge, da broen regio 6,5,4+ var løsnet på 4+. Broen kunne ikke umiddelbart fjernes på 5+, og patienten blev derfor anbefalet at tage kontakt til tandlægen, der havde lavet broen. Patienten henvendte sig derfor igen til den behandlende tandlæge den 5. maj 2014, og den 19. maj 2014 blev broen fjernet. I den forbindelse blev der konstateret kronefraktur af 5+ samt reduceret tandsubstans. Patienten blev informeret herom, og der blev herefter lavet en plastisk opbygning af tanden 5+ samt præpareret til MK-kroner 5,4+. Den 26. maj 2014 blev kronerne cementeret på tænderne 5,4+. Patienten henvendte sig til anden tandlæge den 31. august 2017 med tabt krone på tanden 5+. Der blev taget røntgen og konstateret periapikal opklaring og for kort rod til stift. Patienten blev derfor informeret om, at tanden 5+ var tabt. Desuden fandtes røntgen af tanden 4+ at vise let underskud mesialt med tvivlsom ringgreb.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til implantater for de mistede tænder 7,6,5+

1. instans afgørelse:

I brev af 21. juni 2019 traf Tryg afgørelse om, at patientens erstatningskrav er forældet i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 59, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten senest den 26. maj 2014 fik kendskab til (eller burde have fået kendskab til), at der i forbindelse med behandlingen eventuelt er sket en skade.

Tryg fandt i den forbindelse, at tanden 7+ er udtaget den 1. marts 2010. Tanden 6+ er fjernet den 6. juli 2012 og i forbindelse med udtrækning af tanden 6+ blev der optaget røntgen af tanden 5+. Det er dokumenteret i journalen ved konsultationer den 19. maj 2014 og igen den 26. maj 2014, at patienten blev orienteret om den dårlige prognose for tanden 5+ og muligt tab af tanden.

Tryg fandt herefter, at forældelsesfristen på 3 år begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor patienten fik eller burde have fået kendskab til, at der i forbindelse med behandlingen muligvis skete en skade. Derimod er tidspunktet for kendskabet til skadens omfang og følgevirkninger uden betydning for spørgsmålet om forældelse. Det har heller ingen betydning for spørgsmålet om forældelse, at patienten ikke tidligere var opmærksom på muligheden for at søge erstatning hos Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning/ Tryg.

Tryg fandt videre, at anmeldelsen først er modtaget den 19. september 2017, hvilket er mere end 3 år efter, at patienten fik kendskab til (eller burde have fået kendskab til), at der i forbindelse med behandlingen muligvis skete en skade. Patientens krav er derfor forældet.

I den forbindelse oplyste Tryg, at den 3-årige forældelsesfrist i KEL § 59, stk. 1, går forud for den 10-årige forældelsesfrist i KEL § 59, stk. 2. Den 10-årige forældelsesfrist er derfor uden betydning for sagen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Trygs afgørelse af 21. juni 2019, som anført nedenfor.

Nævnet finder ud fra det foreliggende journalmateriale, at patienten først den 6. september 2017 blev informeret om årsagen til tab af tænderne 7,6,5+. Sagen anses derfor ikke forældet.

Da Tryg ikke i øvrigt har taget stilling til, om betingelserne for ret til erstatning er opfyldt, hjemvises sagen til fornyet behandling hos Tryg.