Skip to content

4161/19

Skadetype: Ingen skade / afvisning
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Rodbehandling

Beskrivelse:

Behov for ny rodbehandling samt behov for opbygning og krone. Omgørelse og udskudt behandling. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Behov for ny rodbehandling samt behov for opbygning og krone. Omgørelse og udskudt behandling. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 73-årig mand, der den 18. august 2011 fik behandlet tanden +3 med en plastfyldning på grund af caries. Den 13. august 2012 blev tanden igen behandlet med en plastfyldning på grund af caries. Ifølge journalen fra den 10. november 2017 blev tanden +3 igen behandlet med plast på grund af caries, hvilket igen skete den 20. februar 2018. Den 19. juni 2018 blev der taget røntgen af tanden og noteret et stort cariesangreb i tanden. Det blev derfor vurderet, at tanden skulle rodbehandles samt forberedes til rodstift og kronebehandling. Ifølge journalen blev patienten informeret på tandens tvivlsomme prognose. Der blev herefter påbegyndt rodbehandling den 29. august 201, hvor der tillige blev taget røntgen. Den 12. september 2018 blev tanden rodfyldt og igen blev der taget røntgen uden journalføring. Tanden blev herefter lukket med plast den 18. september 2018. Patienten henvendte sig igen den 29. november 2018, da tanden var knækket og rodfyldningen var faldet ud. Der blev herefter skyllet og tanden blev lukket midlertidigt.

Patienten søger nu m erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 21. august 2019 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at røntgenbillederne fra den 29. august 2018 viser tanden +3 udelukkende bestående af roden og dermed ingen eller meget lidt tandsubstans til fæste for en restaurering. Desuden har svækkelsen af tanden været stor siden 2012, idet den af flere omgange er blevet restaureret med plastfyldninger på grund af huller.

Tryg fandt herefter, at tanden kan bevares som planlagt med en ny rodfyldning, støbt opbygning og kronebehandling.

Tryg fandt derfor, at selv om behandlingen muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, kan behandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det betyder, at patienten kan få foretaget nye rodfyldninger på tanden og herefter støbt opbygning og krone, uden at det vil have en negativ påvirkning af hans tænder eller forringelse af tandstatus.

Tryg fandt således, at det forhold, at patienten skal have foretaget denne behandling igen, ikke i sig selv er en skade i lovens forstand. Manglende succes af en behandling udgør ikke en erstatningsberettigende skade, ligesom et rent økonomisk tab heller ikke berettiger til erstatning. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 21. august 2019 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at rodbehandlingen af tanden +3 kan laves om under samme forudsætninger som forud for den oprindelige rodbehandling. Det forhold, at en behandling skal laves om, er ikke en skade i lovens forstand.

For så vidt angår behovet for støbt opbygning og krone af tanden +3 finder nævnet, at tanden under alle omstændigheder skulle behandles hermed for at bevares på længere sigt som følge af grundlidelsen caries og den nødvendige behandling heraf. Der er således tale om udskudt behandling, hvilket ligeledes ikke er en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.