4175/19

Beskrivelse:

Forsinket diagnostik af tandstillingsfejl og efterfølgende behandlingsbehov. Udskudt behandling. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 18-årig kvinde, der har konsulteret tandlægen for undersøgelse og behandling fra oktober 2002 og frem til januar 2018. I den forbindelse har patienten været til regelmæssige undersøgelser med standardiseret undersøgelses-metodik på følgende datoer: 18. december 2006, 1. februar 2008, 11. september 2009, 17. november 2010, 10 februar 2012, 19. august 2013, 13. februar 2015, 27. januar 2016 og 7. marts 2017. Ifølge journalen fra den 27. januar 2016 var der frembrud af tanden 3-, og den 7. marts 2017 blev det noteret, at tanden var fuld frembrudt. Efterfølgende blev patienten henvist til kæbekirurgisk afdeling på grund af kæbeleds-problemer, hvorfor patienten blev undersøgt den 8. januar 2018. I den forbindelse blev der taget panoramarøntgen, og den 26. januar 2018 blev det noteret, at tanden 3- lå fejlpositioneret, og at mælketanden 03- ikke var faldet ud. I april 2018 blev tanden 3- fjernet af tandlægen, og den 23. maj 2018 blev patienten undersøgt hos regionstand-plejen med henblik på vurdering af muligheden for implantaterstatning regio 3-. I den forbindelse blev der givet tilsagn om en regionsfinansieret implantaterstatning, når 03- tabes. Dog under forudsætning af at der forud for bliver udført tandregulerings-behandling for at skabe plads. Patienten blev i den forbindelse anbefalet at lade mælkehjørnetanden sidde så lang tid som muligt.

Patienten søger nu om erstatning for tab af blivende tand 3-, herunder godtgørelse for varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 7. august 2019 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen. I den forbindelse fandt Tryg, at det fremgår af materialet, at patienten har en fejlpositioneret hjørnetand 3-, som i april 2018 måtte fjernes operativt efter forudgående røntgenundersøgelse af 8. januar 2018.

Tryg fandt videre, at det forhold, at tanden 3- lå skævt i kæben, skyldes forhold ved kæbens anatomi, og er ikke en følge af behandlingen hos tandlægen. Selv om fejlpositioneringen burde havde været diagnosticeret allerede i 10-11 års alderen, hvor tanden 3- normalt skulle bryde frem, bemærkes det dog, at med den grad af fejlpositionering, som tanden 3- fremstår med på røntgen af den 8. januar 2018, så havde det ikke været muligt at fremføre den normalt i mundhulen med tandregulering.

Tryg fandt endvidere, at Regionstandplejen i den konkrete sag har givet tilsagn til finansiering af implantaterstatning 3-, når det er nødvendigt. Forud for denne behandling er en pladsskabende tandreguleringsbehandling påkrævet. Denne behandling omfatter montering af fast apparatur af 12-24 måneders varighed.

Tryg fandt herefter, at den forsinkede diagnostik ikke har givet anledning til en mere omfattende tandreguleringsbehandling, end hvis fejlpositioneringen var opdaget rettidigt. Der er derfor ikke tale om en skade, da tandreguleringsbehandlingen kan udføres under samme vilkår som de oprindelige. Da patienten endnu ikke er fyldt 18 år, kan tandreguleringsbehandlingen udføres efter de vanlige forskrifter inden for kommunal tandpleje.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 7. august 2019 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at den forsinkede diagnosticering af fejlpositionering af tanden 3- ikke har medført et øget behandlingsbehov, da tanden under alle omstændigheder skulle have været fjernet som følge af grundlidelsen, fejlpositionering. Det betyder, at den behandling, der skal udføres med tandregulering og implantatbehandling, svarer til den behandling, der under alle omstændigheder skulle udføres på grund af grundlidelsen.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1.