Skip to content

4191/19

Skadetype: Manglende diagnostik - Parodontose
Afgørelsetype: Forsinket diagnose – PFL § 3.1/KEL §21.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret og hjemvist
Behandling: Mangelfuld diagnostik - Parodontose

Beskrivelse:

Mangelfuld diagnostik og behandling af parodontitis. Den skadesudbedrende behandling og erstatningens omfang. TSAN ændrede Trygs afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling.

Mangelfuld diagnostik og behandling af parodontitis. Den skadesudbedrende behandling og erstatningens omfang. TSAN ændrede Trygs afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 58-årig kvinde, der ifølge journalen har konsulteret tandlægen siden 22. juni 1982. I den forbindelse har patienten regelmæssigt været til konsultationer og undersøgelse, hvor der er foretaget tandrensninger m.v. Den 12. juni 2007 blev der taget bite wings til diagnostik, hvilket blev gentaget den 12. april 2013. Det blev i den forbindelse noteret, at tanden 5- blev behandlet med en tandrodsrensning. Ved den sidste undersøgelse hos tandlægen den 12. oktober 2016 blev der noteret tandkødspocher på mindre end 4 mm. Desuden blev der udført tandrensning med fjernelse af bløde og hårde belægninger i normale pocher. Efterfølgende skiftede patienten tandlæge på klinikken, hvor der den 18. september 2017 blev diagnosticeret aktiv parodontitis. I den forbindelse blev der taget røntgen til yderligere diagnostik. Patienten var herefter til en parodontitisundersøgelse den 26. september 2017, hvor der tillige blev taget røntgen af tanden 5-. Røntgen fandtes at vise en vertikal rodfraktur af tanden 5-. Den 3. oktober 2017 blev der udført tandrodsrensning af tænderne 8+ til 2+, mens der den 11. oktober 2017 blev udført tandrodsrensning af tænderne 8,7,5-. Ifølge journalen fra den 20. oktober 2017 blev der udført tandrodsrensning af tænderne +3,4,7. Den 7. marts 2019 blev der foretaget tandrodsrensning af tænderne 8,2+3. Patienten henvendte sig den 1. oktober 2018 på grund af smerter og hævelse ved tanden 2+. Der blev taget røntgen af tanden, som fandtes at vise tilkalket kanal, rodspidsbetændelse og parodontitis. Det blev vurderet, at tanden havde en dårlig prognose, men patienten ønskede at bevare tanden hvis muligt. Der blev derfor indledt rodbehandling af tanden, men det var ikke muligt at finde kanalen. Tanden blev derfor trukket ud samme dag, hvorefter tandkronen blev fikseret til nabotænderne.

Patienten søger nu om erstatning for tab af tanden 2+ samt generelt forringelse af tandsættet og den nødvendige behandling heraf. 

1. instans afgørelse:

I brev af 29. august 2019 traf Tryg afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om patientforsikring § 1, stk. 1, jf. § 3, stk. 1 og § 2, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt, at patienten med overvejende sandsynlighed er blevet påført en skade i form af et forøget behandlingsbehov som følge af forsinket diagnosticering af parodontitis og tab af tanden 2+.

Indledningsvist fandt Tryg, at det følger af de gældende retningslinjer og tandlægefaglige standarder på området, at der skal optages røntgen regelmæssigt med henblik på tidligst mulig diagnostik af parodontitis samt andre forhold. Dette svarer til to-tre års interval.

Tryg fandt herefter, at under patientens forløb ved tandlægen er der optaget røntgen sporadisk igennem perioden fra 1982 og frem til patientens tandlægeskift.

Tryg fandt videre, at det følger af de gældende retningslinjer og tandlægefaglige standarder på området, at der til brug for diagnostik og behandling af parodontitis, løbende indsamles og journalføres oplysninger fra patienten vedrørende sociale, medicinske og tandlægefaglige faktorer; såkaldte anamnese.

Tryg fandt i den forbindelse, at patientens journal dokumenterer, at der i hele perioden, hvor hun har konsulteret tandlægen, er udført regelmæssige undersøgelser. Der er dog kun beskrevet fund og tandbehandling, der har givet anledning til parodontalbehandling af tanden 5-. Journalnotat fra den første undersøgelse hos ny tandlæge den 18. september 2017 dokumenterer, at der ved klinisk undersøgelse og røntgenoptagelse kunne diagnosticeres aktiv parodontitis ved flere tænder i tandsættet. Med udgangs-punkt i relevant anamnese, kliniske fund og røntgenoptagelser kan man oftest uden yderligere undersøgelser stille diagnosen parodontitis.

Tryg fandt videre, at i patientens tilfælde dokumenterer røntgenbillede af 12. juni 2007, at patientens tandsæt på dette tidspunkt har mistet tandbærende knogle, og at der ses tandsten under tandkødet. Dette vurderes med overvejende sandsynlighed er en del af symptomerne til langsomt udviklende parodontitis.

Tryg fandt på denne baggrund og set i forhold til omfanget af sygdom i tænderne, der registreres ved den første undersøgelse hos nye tandlæge den 18. september 2017, at det ikke er overvejende sandsynligt, at de kliniske undersøgelser hos tandlægen i en lang periode har været efter erfaren specialiststandard. 

I den forbindelse fandt Tryg, at erfaren specialiststandard havde været, at man havde diagnosticeret parodontitisstatus’en allerede den 12. juni 2007 og foretaget konkret og adækvat behandling af denne sygdom med instruktion, motivation og vejledning i korrekt hjemmetandpleje og opnåelse af god mundhygiejne. Derudover også fået formindsket de fordybede tandkødslommer ved hjælp af intensive tandrodsrensninger, efterfulgt af løbende kontroller og foretaget yderligere behandling, såfremt det blev/var nødvendigt.

Tryg fandt herefter, at såfremt dette var gennemført, ville det med overvejende sandsynlighed ske, at patientens aktive parodontitis kunne holdes i hævd og behov for kirurgisk parodontitisbehandling og tab af tanden 2+ kunne været undgået. Det betyder, at den forsinkede diagnosticering og behandling har forøget patientens behandlingsbehov for flere tænder.

Patienten er derfor berettiget til erstatning for rimelige og nødvendige udgifter til den skadesudbedrende behandling af tandsættet. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Trygs afgørelse af 29. august 2019, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at der kan tilkendes erstatning for udgifter til udvidet parodontitisbehandling, tandrodsrensninger samt kirurgisk parodontitisbehandling frem til nu, da rettidig diagnostik og behandling havde medført, at der alene havde været behov for almindelig parodontitisbehandling.

Sagen hjemvises derfor til Tryg med henblik på endelig vurdering af erstatningens størrelse og omfang.

Nævnet finder videre, at fremtidige udgifter til behandling af parodontitis har årsag i grundlidelsen parodontitis og behandling heraf. Der kan derfor ikke tilkendes erstatning for fremtidige udgifter.

For så vidt angår tabet af tanden 8+ finder nævnet, at det ikke er overvejende sandsynligt, at tanden mistes som følge af mangelfuld diagnostik og behandling af parodontitis. Der kan derfor ikke tilkendes erstatning for tab af tanden 8+.

I øvrigt bemærkes det, at det fremgår af Trygs brev af 16. oktober 2019, da der endnu ikke er truffet afgørelse om eventuel godtgørelse for svie og smerte.