Skip to content

4194/19

Skadetype: Varia - Smerter
Afgørelsetype: Tingskade
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen delvist ændret
Behandling: Tandkød og støttevæv - Parodontosebehandling

Beskrivelse:

Beslibninger i forbindelse med behandling af grundlidelsen, parodontitis. TSAN ændrede Trygs afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling.

Beslibninger i forbindelse med behandling af grundlidelsen, parodontitis. TSAN ændrede Trygs afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 52-årig kvinde, der var henvist til den behandlende tandlæge på grund af parodontitis. Patienten blev derfor undersøgt den 22. januar 2018, hvor der bl.a. blev noteret tvangsføring på enkelte tænder, men ingen symptomer fra muskler og kæbeled. Tænderne blev herefter slebet for at justere biddet. Patienten henvendte sig igen den 29. januar 2018 på grund af gener fra tyggemusklerne og lidt for hårdt bid. Der blev igen foretaget slibning af tænderne. Den 13. februar 2018 blev der udført tandrodsrensning af flere tænder, hvilket blev kontrolleret den 27. marts 2018. Ifølge journalen fra den 10. april 2018 blev der igen foretaget beslibning, da patienten følte, at der blev bidt lidt for hårdt i venstre side. Ved kontrol af parodontosebehandling-en den 15. maj 2018 blev der igen udført tandrodsrensning samt foretaget beslibning af tænderne. Dette blev gentaget den 23. juli 2018. Patienten henvendte sig til en anden tandlæge den 8. august 2018 for en second opinion vedrørende parodontalbehandling. I den forbindelse blev der taget røntgenbilleder, som generelt viste et knogletab på ½ til 2/3 rodlængde. Den 24. oktober 2018 blev der foretaget en bidfunktionsundersøgelse, hvor det blev noteret, at patienten havde smerter efter ændret bid i forbindelse med de beslibninger, der var foretaget på tænderne. Det blev konstateret, at der var ca. 2 millimeters forskel mellem maksimalt bid og kæbeleddets ”sikre” position.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til genoprettelse af sit bid m.m. samt godtgørelse for varigt mén i form af kroniske smerter i tænder/ kæbe.

1. instans afgørelse:

I brev af 29. juli 2019 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at journalen dokumenterer, at patienten har en kronisk belastningslidelse. En såkaldt parafunktion. Dette dokumenteres ved, at der var tvangsføring på enkelte tænder, og at den tilbageværende mængde tandstøtteknogle har et sådant omfang, at den øgede mobilitet af tænderne kan forklares med årsag i parodontitis-lidelsen alene.

Tryg fandt herefter, at tænderne har fastholdt underkæbens position i en sammenbidsstilling, som ikke var sammenfaldende med kæbeleddets ”sikre” position. Dette betyder, at tyggemusklerne har prøvet at ændre underkæbens position, men tænderne har forhindret dette. Efter der blev foretaget slibning af tænderne til afhjælpning af tvangsføringen, har tyggemusklerne haft mulighed for at trække anderledes i underkæben, og der er heraf tilkommet et ændret bid.

Tryg fandt videre, at der muligvis er en tidsmæssig sammenhæng mellem muskel-smerterne og slibningen af tænderne, idet slibningerne kan have udløst ændringerne i biddet. Der er dog ikke en lægelig sandsynlighed for, at behandling med slibning af tænderne er årsag til ændringerne af biddet, idet årsagen ligger i tyggemusklerne og kæbeleddet.

Tryg fandt således, at ændringerne i biddet har årsag i patientens grundlidelse, som er en kronisk belastningslidelse. Denne har ligget latent hos patienten og er herefter blevet udløst af slibebehandlingerne. Der er således ikke sket en behandlerpåført skade.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet finder, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1, og ændrer derfor Trygs afgørelse af 29. juli 2019, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at det er overvejede sandsynligt, at de udførte beslibninger af tænderne er årsagen til patientens efterfølgende gener.

Nævnet finder videre, at beslibning af tænder ved behandling af parodontitis ikke er evidensbaseret behandling. Behandlingen har således ikke været bedst mulig under de givne omstændigheder.

Sagen hjemvises derfor til Tryg med henblik på stillingtagen til erstatningens størrelse og omfang.