4197/19

Beskrivelse:

Eventuel behov for ny implantatbehandling. Forældelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse, men med en ændret begrundelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 60-årig kvinde, der den 10. februar 2005 fik isat et implantat i regio 7- hos den behandlende tandlæge. I den forbindelse blev der taget røntgenkontrol, hvilket blev gentaget den 13. april 2005. Den 2. maj 2005 blev der taget aftryk til krone til implantatet hos patientens egen tandlæge. I den forbindelse blev der igen taget røntgen. Efterfølgende blev kronen cementeret den 25. maj 2005. Den 13. oktober 2005 blev skruen, der fastholdt kronen på implantatet, efterstrammet hos egen tandlægen, og der blev igen taget røntgen. Den behandlende tandlæge kontrollerede implantatet regio -7 med røntgen den 10. januar 2006 og igen den 8. marts 2007. Den 3. oktober 2007 blev der af egen tandlæge konstateret blødning ved implantatet regio -7. Implantatet blev herefter igen kontrolleret af den behandlende tandlæge den 6. marts 2008 og den 5. juni 2009. Den 26. marts 2010 optog egen tandlæge røntgen af implantatet -7. Ved kontrol den 12. december 2011 hos den behandlende tandlæge blev det noteret, at der var tab af knogle på implantatet regio -7 på ca. 2. gevind. Det blev vurderet, at dette skyldes en lidt uhensigtsmæssig form på kronen, men forholdene blev skønnet stabile. Den 30. maj 2012 foretog egen tandlæge en rensning ved implantatet -7.

Ved undersøgelse hos egen tandlæge den 10. januar 2013 blev der konstateret periimplantitis ved implantatet -7. Patienten blev derfor henvist til den behandlende tandlæge, som den 22. januar 2013 tog røntgen af implantatet. Røntgen fandtes at vise marginalt knogletab og tandkødslommen ved implantatet blev desinficeret. Denne behandling blev gentaget den 12. februar 2013. Den 28. november 2013 blev implantatkronen poleret af egen tandlæge på grund af en porcelænsfraktur. Ved kontrol den 4. marts 2014 hos den behandlende tandlæge, blev der taget røntgen og noteret stabile forhold. Den 18. april 2016 noterede egen tandlæge, at en del af tanden -6, som var rodbehandlet, var knækket af. Patienten blev derfor anbefalet kronebehandling af tanden, hvorefter tanden blev behandlet med en plastfyldning. Patienten blev desuden anbefalet røntgenkontrol hvert 2. år. Ifølge journalen fra egen tandlæge blev det den 13. september 2016 noteret, at patienten oplevede grim lugt fra implantatet -7 i løbet af dagen. Det blev overvejet at tage implantatet ud, men patienten ønskede at bevare implantatet, hvis muligt. Den 5. juli 2017 blev det noteret, at patienten stadig var ked af implantatkronen, da den var svær at holde ren. Den 31. oktober 2017 blev patienten instrueret i renhold ved implantatet. Patienten henvendte sig til egen tandlæge med akutte smerter i venstre side af underkæben den 26. februar 2018. Der blev derfor taget røntgen, som fandtes at vise fæstetab ved implantatet og patienten blev henvist til specialist for fjernelse heraf. Desuden blev det igen noteret, at man fortsat anbefalede kronebehandling af tanden -6. Implantatet blev herefter taget ud den 26. marts 2018 på grund af betændelse. I den forbindelse blev der taget røntgen. Patienten henvendte sig telefonisk den 13. juni 2018 til egen tandlæge og oplyste, at patienten efter fjernelse af implantatet havde fået problemer med kæben, som knaste meget i den side. Patienten blev derfor anbefalet at kontakte den tandlæge, der havde fjernet implantatet. Efterfølgende kontaktede patienten den tandlæge, der havde fjernet implantatet, men tiden blev efterfølgende aflyst af patienten. Ved den efterfølgende konsultation hos egen tandlæge den 5. september 2018 blev der ikke noteret gener fra kæben. Den 9. oktober 2018 blev det konstateret af egen tandlæge, at tanden -6 var knækket, hvorefter den blev behandlet med en plastfyldning.

Patienten søger nu om erstatning for utallige udgifter i forbindelse med et implantat, der hele tiden har siddet for tæt på tanden foran, så denne er blevet ødelagt. For mange tandsmerter og nuværende ondt i kæbe og knasende lyd ved bevægelse. Desuden skal patienten have en krone på tanden foran, så den kan holde.

1. instans afgørelse:

I brev af 23. august 2019 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om patientforsikring § 1, stk. 1, jf. § 2, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade i lovens forstand som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt, at selv om implantatbehandlingen regio -7 ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, er det overvejende sandsynligt, at behandlingen kan laves om under samme forudsætninger som på tidspunktet for den oprindelige behandling.

I den forbindelse fandt Tryg, at patienten har fået udtaget implantatet -7 den 26. marts 2018, hvorefter der vil komme en naturlig indvækst af knogle, og et nyt implantat kan indsættes, uden at det vil have en negativ påvirkning af patientens tænder eller forringe hendes tandstatus.

Tryg fandt dermed, at den oprindelige behandling med implantat til erstatning af tanden -7 kan omlaves, og omlavning af den oprindelige behandling udgør ikke i sig selv en skade i lovens forstand. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter PFL som følge af implantatbehandlingen hos tandlægen.

Tryg bemærkede dog, at dersom der senere skulle vise sig at opstå behov for knogle-opbygning i området for tanden -7 alligevel, er det vurderingen, at dette krav ikke vil kunne behandles efter PFL, da den oprindelige implantatbehandling er udført for mere end 10 år siden, og kravet vil dermed være forældet jf. PFL § 19, stk. 12.

Tryg fandt videre, at der hverken er dokumenteret en varig behandlingspåført skade på patientens kæbe, eller at dette med overvejende sandsynlighed skulle være påført ved behandling udført hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at der alene er et tidsmæssigt sammenfald mellem debut af kæbeledslyde og udtagningen af implantatet, men ingen dokumentation for årsagen til den beskrevne kæbeledspåvirkning, og således heller ikke, at patienten ved implantatbehandlingen hos tandlægen er påført en skade i kæben. Et tidsmæssigt sammenfald kan være en tilfældighed og er således en nødvendig, men ikke tilstrækkelig betingelse til at statuere årsagssammenhæng.

Tryg fandt i øvrigt, at det er mere sandsynligt, at de beskrevne kæbeledslyde har årsag i den velkendte tilstand med TMJ-dysfunktion end i den udførte implantatbehandling og/eller fjernelsen heraf. TMJ-dysfunktion er en samling tilstande karakteriseret ved smerte i kæbemuskler og/eller –led samt omgivende strukturer, funktionsmæssige begrænsninger i kæbeleddet eller lyde (knæk, krepitation) fra kæbeleddet under bevægelse. Dette er ikke behandlingspåført, men er forhold ved den enkelte person selv (grundlidelse).

Tryg fandt endvidere, at behovet for restaurering af tanden 6- (rettelig -6) med en krone ikke med overvejende sandsynlighed havde været undgået, uanset implantatbehand-lingen og –forløbet hos tandlægen. Behovet for kronebehandling på tanden -6 har derimod årsag i tandens grundlidelse med hul og følgetilstanden hertil.

I den forbindelse fandt Tryg, at journalen af 30. april 2008 dokumenterer, at tanden -6 allerede på dette tidspunkt havde behov for krone på grund af fraktur og revner i tanden. Journal og røntgen fra 1. december 2014 dokumenterer endvidere, at det var nødvendigt at rodbehandle tanden -6 på grund af rodspidsbetændelse.

Tryg fandt dermed, at patienten, uanset implantatbehandlingen svarende til tanden -7, havde behov for kronebehandling på tanden -6.

Tryg har dog noteret sig, at røntgen optaget den 27. oktober 2004 dokumenterer, at tanden -6 på dette tidspunkt var bevaringsværdig og havde et tilstrækkeligt knogle-niveau. Tanden var forsynet med en sølvfyldning.

Tryg fandt herefter, at røntgen dateret den 30. april 2008 dokumenterer, at implantatet   -7 ikke var blottet (uden knogletab), og at kronen på implantatet fremstod champignons-formet. Implantatet var ved tandlægen kontrolleret årligt med røntgen og fungerede frem til den 12. december 2011, før der var notater om tab af knogle på implantat -7. Røntgen dateret den 9. februar 2012 dokumenterer, at der var tab af knogle på 1. gevind. Røntgen dateret den 10. januar 2013 og den 22. januar 2013 dokumenterer knogletab på 4-5 gevindriller på implantatet -7.

Tryg fandt derfor, at erfaren specialiststandard havde været, at implantatet -7 var udtaget den 22. januar 2013 eller lige efter, fordi det ikke længere var bevaringsværdigt. Herved var det yderligere tab af tandbærende knogle på tanden -6 undgået.

Tryg fandt dog, at knogletabet i relation til tanden -6 ikke har haft nogen negative konsekvenser for tanden -6, da den ud fra det foreliggende materiale stadig fremstår bevaringsværdig. Det bemærkes i den forbindelse, at tandens behandlingsbehov, som dokumenteret frem til og med 2018, ikke har årsag i dette øget tab af tandbærende knogle, men derimod har årsag i tandens grundlidelse hul og følgetilstanden hertil.

Tryg bemærkede dog, at hvis patienten senere mister tanden -6 med årsag i tabet af tandbærende knogle i området, bedes patienten vende tilbage, hvorefter sagen vil blive genoptaget. Patienten kan inden for en periode på 10 år fra skadesdatoen, 22. januar 2013 anmode om genoptagelse af sagen jf. KEL § 59, stk. 2.  

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 23. august 2019, men med den ændret begrundelse herfor.

Nævnet lægger til grund, at implantatbehandlingen i regio -7 er udført i 2005. Ifølge lov om patientforsikring § 19, stk. 2 forældes et erstatningskrav senest 10 år efter, at en eventuel skade er forårsaget. Da anmeldelsen først er modtaget den 26. november 2018, er patientens eventuelle erstatningskrav vedrørende implantatbehandlingen derfor forældet, og der er derfor i henhold til loven ikke sket nogen skade, der berettiger til erstatning.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Hvis patienten ønsker, at der skal tages stilling til, hvorvidt der eventuelt er sket en erstatnings-berettigende skade vedrørende eventuel mangelfuld diagnostik og behandling af caries ved tanden -6, skal der indgives en ny anmeldelse til Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning påført navnet på den tandlæge, som løbende har foretaget undersøgelse/ behandling af patientens tandsæt.