Skip to content

4100/19

Skadetype: Bidfunktionsgener - Muskler og ledgener
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Andet - Tandregulering

Beskrivelse:

Tandreguleringsbehandling og efterfølgende gener. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Tandreguleringsbehandling og efterfølgende gener. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 17-årig pige, der den 10. januar 2011 indledte en tandreguleringsbehandling i form af aftageligt apparatur hos tandlægen. Tandreguleringsbehandlingen blev afsluttet den 20. januar 2016, og i den forbindelse blev det noteret, at det ikke var muligt at komme videre behandlingen, hvorfor den blev afsluttet uden, at behandlingsmålene for tandstilling var fuldt opnået. Patienten kontaktede tandlægen igen den 29. marts 2017, da hun havde smerter i kæbeleddet og nedsat funktion i højre kæbeled. Ved en opfølgende undersøgelse den 10. april var der fortsat kæbeledssmerter. Tandlægen blev igen kontaktet den 8. juni 2017 på grund af fortsatte højresidige smerter, og patienten blev herefter henvist til en 3D-røntgenunder-søgelse og til en specialtandlæge for yderligere diagnostik. Patienten blev derfor set til konsultation hos specialtandlægen den 14. juni 2017. Ifølge journalen var der overordnet set et vellykket tandreguleringsbehandlingsresultat, men der var sparsom tandkontakt i højre side ved sammenbid. Desuden var der et ustabilt sammenbid, men det blev vurderet, at dette ikke kunne løses med en fornyet tandregulering. Ved konsultation hos anden tandlæge den 21. juni 2017 blev det noteret, at der var kraftige smerter i højre kæbeled med smerter i højre kæbe og kind gennem det sidste år. Der blev konstateret meget overbelastede tyggemuskler og kæbeled og ledkapsel i højre side. Der sås en dårlig funktion og ustabil okklusion. På baggrund heraf blev der fundet grundlag for at opstarte behandling med bidskinne og tandbeslibning. Der blev derfor opstartet en bidskinne-behandling den 14. august 2017, hvor der efterfølgende regelmæssigt blev foretaget justering af skinnen samt beslibning af tænderne. Det fremgår i den forbindelse, at patienten gradvist opnåede en markant bedring af sine kæbeledssymptomer, og den 17. maj 2018 blev der noteret en god effekt af den udførte behandling. Desuden var patienten symptomfri, når hun brugte skinnen hver nat.

Patienten søger nu om erstatning for de store udgifter til behandling incl. kørselsudgifter. Desuden søges om godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 7. maj 2019 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at patienten har været igennem et længere behandlingsforløb med tandregulering. Dette er den 20. januar 2016 afsluttet med kompromis i forhold til det forventede resultat. Indtil dette tidspunkt indeholder journalmaterialet ingen information omkring smerter ved kæbeled/ ansigtsmuskler. Af røntgenundersøgelse fra den 10. februar 2016 fremstår højre kæbeled uden tegn på kæbeledskomplikation. Dette journaliseres først den 29. marts 2017, hvor patienten kontaktede tandlægen på grund af kæbeledssmerter. Der er således en periode på 14 måneder fra den afsluttende tandreguleringsbehandling og til kæbeledssymptomerne.

Tryg fandt derfor, at der ikke er nogen tidsmæssig sammenhæng mellem behandlingen og patientens kæbeledssymptomer, hvorfor der ej heller er en årsagssammenhæng.

Tryg fandt herefter, at den efterfølgende debut af kæbeledssymptomerne kan tilskrives udviklingen af kæbeledsslidgigt i højre kæbeled i perioden umiddelbart før marts 2017. Der er tale om en symptomatisk tempomandibulær dysfunktion, som ca. 7% af unge rammes af i varierende grad. De gener og symptomer, som patienten oplyser, skyldes derfor forhold ved hende selv og ikke behandlingen gennem tandlægen.

I den forbindelse fandt Tryg, at en tandreguleringsbehandling som udgangspunkt ikke kan medføre udvikling af slidgigt. Slidgigt derimod kan forværre tandstillingen og det ustabile sammenbid, og være medvirkende til, at tandstillingsudviklingen sker i en ugunstig retning.

Trygs samlede vurdering er derfor, at patientens gener skyldes forhold ved hende selv, udvikling af slidgigt og ikke behandlingen hos tandlægen.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 7. maj 2019 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at der ikke med overvejende sandsynlighed er sket en skade i forbindelse med den udførte tandreguleringsbehandling. Det findes derimod overvejende sandsynligt, at patientens gener er en følge af forhold ved patienten selv i form af slidgigt i kæben.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.