Skip to content

4221/19

Skadetype: Manglende diagnostik - Caries
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret og hjemvist
Behandling: Andet - Tandregulering

Beskrivelse:

Tandregulering med efterfølgende udvikling af caries. TSAN ændrede Trygs afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling.

Tandregulering med efterfølgende udvikling af caries. TSAN ændrede Trygs afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 18-årig kvinde, der i perioden fra den 23. juni 2015 til den 12. september 2017 fik udført tandreguleringsbehandling med fast bøjle i begge kæber. Ifølge journalen har der været løst apparatur. Den 29. december 2015 var båndet på tanden -6 gået i stykket, og der blev derfor cementeret et ny bånd på tanden. Ifølge journalen fra den 7. juli 2017 blev båndet recementeret på tanden 6+. Den 15. december 2017 blev der taget røntgen samt konstateret caries i 10 tænder samt dyb caries i tanden 6+. Der blev derfor indledt gradvis renexcaveret af tanden 6+ samme dag for at skåne tandnerven. Den 30. april 2018 blev der konstateret caries i tanden 6- samt en revne i emaljen. Behandlingen af tanden 6+ blev afsluttet den 17. september 2018 og den 4. februar 2019 blev tanden 6- behandlet for et mindre cariesangreb. I den forbindelse blev det vurderet, at tanden havde en god prognose.

Patienten søger nu om erstatning for dækning af fremtidige udgifter til eventuel rodbehandling og kronebehandling. 

1. instans afgørelse:

I brev af 21. september/ 20. december 2019 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at da der blev konstateret dybt hul i tanden 6+, var dette efter tandreguleringsbehandlingen var blevet afsluttet. Der blev samtidig fundet hul i 10 andre tænder.

Tryg fandt herefter, at der ikke med overvejende sandsynlighed er årsagssammenhæng mellem den udførte tandreguleringsbehandling og udviklingen af huller i tænderne. Huller i tænder opstår som følge af bakteriedannelse i munden. Bakterierne dannes på grund af kost, mundhygiejne og herunder manglende tilstrækkelig renhold. Huller opstår derfor som følge af forhold ved en selv og kan således ikke være behandlerpåført. Da der blev fundet hul i 10 andre tænder, fremstod patienten særdeles caries-aktiv.

Tryg fandt derfor, at det dybe hul i tanden 6+ og mindre hul i tanden 6- med overvejende sandsynlighed er opstået som følge af forhold ved patienten selv og ikke behandlingen hos tandlægen.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet finder, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1, og ændrer derfor Trygs afgørelse af 20. december 2019, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at det er overvejende sandsynligt, at båndet, der blev påsat i forbindelse med tandreguleringsbehandlingen, har været løst og dermed medført hurtig og dyb udvikling af caries i tanden 6+. I den forbindelse er der lagt vægt på, at carieslæsionen beskrives som atypisk og følger udstrækningen af det ortodontiske bånd. Bedst mulig behandling havde tilsagt, at båndet var påsat således, at det ikke var gået løs, eller at det ved kontrol var blevet konstateret, at båndet var løst, og der var ageret herpå, hvorved der ikke var opstået behandlingskrævende caries.

Sagen hjemvises derfor til Tryg med henblik på stillingtagen til erstatningens størrelse og omfang.