4237/19

Beskrivelse:

Mangelfuld diagnostik og behandling af parodontitis. Erstatningens omfang. TSAN ændrede Trygs afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 68-årig kvinde, der i perioden fra 2. september 1992 til 28. maj 1998 blev behandlet for parodontitis af tandlægen. Ifølge journalen blev der foretaget dybderensninger, instruktion og korrektion af hjemmetandpleje og kontrol/ målinger af pocher i 1992 og 1996. Patienten fik efterfølgende udført tandrodsrensninger den 4. august 2009, den 10. november 2009, den 11. februar 2010, den 13. oktober 2010 og den 8. marts 2011. Ifølge journalen blev der ordinereret antibiotika på grund af akut infektion i mange tandkødslommer den 11. maj og igen den 14. maj 2012, og den 30. maj 2012 blev der udført en enkeltstående parodontitis-behandling. Den 28. august 2012 blev tænderne +2 og +4 erstattet med en 5-leddet bro med tænderne +1, +3 og +5 som bærende bropiller. I perioden fra den 9.september 2014 til den 17. november 2015 blev tænderne 7,6+ og 6-6 rodbehandlet. Den 6. marts 2018 blev patienten undersøgt af en anden tandlæge på klinikken, som konstaterede alvorlig og fremskreden parodontitis, caries i flere af tænderne og mangelfulde fyldninger og kroner. Efterfølgende skiftede patienten tandlæge den 13. marts 2018. Ifølge journalen var der ikke foretaget egentlig PA-behandling ved den tidligere tandlæge. Der blev herefter konstateret alvorlig og fremskreden parodontitis samt caries i flere tænder

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling. 

1. instans afgørelse:

I brev af 7. november 2019 traf Tryg afgørelse om, at behandlingsoverslaget kan godkendes delvist.

Tryg fandt i den forbindelse, at det fremgår af sagens oplysninger, at der i perioden frem til 1998 er ydet optimal behandling rettet mod patientens parodontitis-lidelse. Et tab af fæste i denne periode og svækkelsen af tænderne, der var tilstede i 1998, er derfor ikke omfattet af den anerkendte forsinkelse og følgerne heraf.

Tryg fandt herefter, at tabet af tænderne 3,2,1+1,(2),3,(4),5 med overvejende sandsynlighed kan henføres til patientens grundlidelse med parodontitis og følgerne heraf og ikke skaden i form af forsinket diagnostik og behandling. Ved den vurdering er der lagt vægt på en sammenligning af røntgen dateret den 12. juni 1997 og 13. oktober 2010 med røntgen optaget i 2017, 2018 og 13. februar 2019.

I den forbindelse fandt Tryg, at det kan dokumenteres, at tænderne 3,2,1+1,2,3,4,5 ikke med overvejende sandsynlighed var dårligere i 2018 end i 1998. Dette bekræftes tillige af en måling af tandkødslommerne dateret den 29. august 1996.

Tryg fandt således, at tænderne 3,2,1+1,2,3,4,5 med overvejende sandsynlighed mistes med årsag i patientens grundlidelse.

Tryg fandt videre, at der skal erstattes 12 tænder i overkæben, hvoraf de 8 af dem ikke er erstatningsberettigende i henhold til den skade, som der er anerkendt som værende omfattet af loven.

Tryg fandt på den baggrund, at behandlingsoverslaget kan godkendes delvist, da den anerkendte diagnose- og behandlingsforsinkelse med overvejende sandsynlighed er årsagen til tabet af tænderne 6,5-6 samt 6,5,4+6 med heraf forøgede udgifter til behandling, opgjort til i alt 106.023,35 kr. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Trygs afgørelse af 7. november 2019, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at røntgenbilleder fra 1992 viser fremskreden parodontitis med tab af mere end 50% af kæbeknoglen generelt i tandsættet. Bedst mulig behandling på daværende tidspunkt havde derfor tilsagt, at der var blevet udført parodontalkirurgi, hvorved alle tænderne i overkæben med overvejende sandsynlighed havde været bevaret.

Nævnet finder derfor, at der ligeledes kan tilkendes erstatning for tab af tænderne 3,2,1+1,2,3,4,5.

Sagen hjemvises herefter til Tryg med henblik på en fornyet vurdering af erstatningens størrelse, herunder eventuelt fradrag.

I den forbindelse bemærkes det, at når der foreligger dokumentation for stabil parodontal status uden aktiv patologi, kan dokumentationen sendes til Tryg, der herefter vil vurdere, om der kan tilkendes erstatning for udgifterne til implantater. Specifikt ønskes konkret dokumentation i form af kliniske registreringer af pochemål, fæstetab og blødning over en periode på minimum 12 måneder, som dokumenterer fravær af sygdom.