Skip to content

4242/19

Skadetype: Skade på rod - Parietal perforation
Afgørelsetype: Specialistmålestokken - PFL § 2.1.1/KEL§ 20.1.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Rodbehandling

Beskrivelse:

Parietal perforation med efterfølgende behov for kirurgisk rodbehandling til følge. Den skadesudbedrende behandling. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Parietal perforation med efterfølgende behov for kirurgisk rodbehandling til følge. Den skadesudbedrende behandling. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 55-årig mand, der den 11. oktober 2018 havde smerter fra tanden 7-. Der blev derfor taget røntgenbillede af tanden, som fandtes at vise rodspidsbetændelse på den allerede rodbehandlede nabotand 6-. Der blev derfor aftalt, at rodbehandlingen af tanden 6- skulle laves om, og at tanden skulle forsynes med en krone for at undgå fraktur af tanden. Der blev derfor indledt rodbehandling af tanden 6- den 24. oktober 2018, og i forbindelse med den mekaniske udrensning skete der en gennembrydning af den fremad- og kindvendende rod på tanden. Det blev derfor aftalt, at behandlingen skulle færdiggøres hos en specialtandlæge.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til at få udbedret skaden. 

1. instans afgørelse:

I brev af 25. september 2019 traf Tryg afgørelse om, at behandlingsoverslag vedrørende behandling af tænderne +6,7-,6+ og 6- på henholdsvis 14.696,14 kr. og 15.771,20 kr. ikke kan godkendes.

Tryg fandt i den forbindelse, at det i afgørelsen af 24. juni 2019 er anmodet om et behandlingsoverslag vedrørende kirurgisk rodbehandling af tanden 6-’s fremad- og kindvendende rod, da der alene erstattes denne behandling som den skadesudbedrende behandling.

Tryg anmodede derfor venligst, om, at der fremsendes et nyt overslag, der alene vedrører kirurgisk rodbehandling af tanden 6-’s fremad- og kindvendende rod.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 25. september 2019.

Nævnet finder, at der alene kan tilkendes erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling af tanden 6- i form af kirurgisk rodbehandling af den fremad- og kindvendende rod. De øvrige behandlinger er således ikke en følge af den anerkendte skade i form af gennembrydning af den fremad- og kindvendende rod på tanden 6-.

Nævnet finder herefter, at der kan tilkendes 5.500 kr. i erstatning for udgifter til kirurgisk rodbehandling af den fremad- og kindvenderod samt 292 kr. til lokalbedøvelse jf. behandlingsoverslaget af 8. juli 2019. Erstatningen udgør således i alt 5.792 kr., og vil blive udbetalt af Tryg.