Skip to content

4245/19

Skadetype: Manglende diagnostik - Parodontose
Afgørelsetype: Forsinket diagnose – PFL § 3.1/KEL §21.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Mangelfuld diagnostik - Parodontose

Beskrivelse:

Mangelfuld diagnostik og behandling af parodontitis. Erstatningens omfang. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Mangelfuld diagnostik og behandling af parodontitis. Erstatningens omfang. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 72-årig kvinde, der den 21. maj 2005 fik konstateret, at tanden 6+ var knækket. Tanden blev derfor forsøgt repareret med plast for senere at få påsat en krone. Den 4. juli 2006 blev der konstateret dyb caries i tanden -5. Tanden -5 blev derfor efterfølgende rodbehandlet, og den 30. november 2006 blev der cementeret en krone på tanden. I perioden fra den 30. november 2006 til den 7. november 2012 blev tænderne 6,5,4+4 og 6,5,4-6 behandlet med plastfyldninger. Desuden blev tænderne 5-5 og 6+ rodbehandlet, og tanden -5 blev forsynet med en ny støbt opbygning. Den 6. december 2012 blev der udført tandrensning, og tanden +1 blev behandlet med en plastfyldning grundet tabt fyldning. Ifølge journalen fra den 14. februar 2013 blev der taget røntgen af tanden 6+ og påbegyndt rodbehandling af tanden på grund af død nerve. Efter flere rodskylningsseancer blev tanden 6+ rodfyldt den 22. marts 2013, og patienten blev anbefalet kronebehandling af tanden. Der blev taget røntgen af tanden -6 den 30. april 2013, hvorefter der blev påbegyndt rodbehandling af tanden. Efterfølgende blev de forreste rodkanaler i tanden -6 rodfyldt den 17. maj 2013, og patienten blev anbefalet kronebehandling af tanden den 6. juni 2013. Den 27. juni 2013 blev tænderne 2,1+1,2 behandlet med plastfyldninger, og den 16. oktober 2013 blev tanden +5 behandlet en plastfyldning grundet tabt fyldning. Ifølge journalen blev patienten informeret om, at behandlingen var udført uden garanti for holdbarhed. Tanden +5 blev behandlet med en plastfyldning igen den 7. januar 2014. Ved regelmæssig undersøgelse den 26. august 2014 blev der udført en tandrensning, hvilket igen skete ved en fokuseret undersøgelse den 21. april 2015. Tanden +5 blev atter behandlet med plast den 9. juni 2015, hvor patienten blev anbefalet en krone på tanden. Efterfølgende blev tænderne -6,5-,4- og +1 behandlet med plastfyldninger og ved den sidste konsultation hos tandlægen den 4. maj 2016 blev tænderne 5+6 behandlet med plastfyldninger. I den forbindelse blev patienten anbefalet kronebehandling af tænderne. Patienten skiftede efterfølgende tandlæge, hvor der den 6. september 2016 blev taget røntgen. I den forbindelse blev der konstateret caries i tænderne 5+5 med totalopløsning samt caries i tænderne 6+,7- og 6-. Desuden var tanden 5- knækket. Efterfølgende er tænderne 6,5+5 samt 7- blevet trukket ud og isat implantater i regio 6,5+5. Desuden er det blevet forsøgt at rodbehandle den bagerste rod i tanden -6 uden held, som ligeledes er blevet forsynet med en støbt opbygning og en krone. Tænderne 5-5 er endvidere blevet behandlet med kroner.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 21. august 2019 traf Tryg afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt, at patienten med overvejende sandsynlighed er blevet påført en skade i form af tab af tænderne 5+5 som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at røntgen af 14. februar 2013 dokumenterer, at tanden 5+ var restaureret med en stor plastfyldning, der på tidspunktet for røntgenoptagelsen var utæt. Desuden fik patienten henholdsvis den 16. oktober 2013 og den 7. januar 2014 også restaureret tanden med plastfyldning i flade 1,2,4,5. Efterfølgende fik patienten udført en diagnostisk undersøgelse den 26. august 2014, hvor der ifølge journalen hverken blev optaget røntgen til diagnostik eller beskrevet fund af utætte fyldninger eller huller i øvrigt.

Tryg fandt videre, at røntgen optaget den 6. september 2016 dokumenterer, at tænderne 5+5 på dette tidspunkt var angrebet af hul (caries) i en så omfattende grad, at de ikke længere var bevaringsværdige.

Tryg fandt herefter henset til den udtalte svækkelse, som tænderne 5+5 fremstod med den 6. september 2016, at det er overvejende sandsynligt, at der også på tidspunktet for undersøgelsen den 26. august 2014 var ikke ubetydelige, behandlingskrævende huller i tænderne 5+5, enten som følge af utætte plastfyldninger eller som følge af utilstrækkelig renboring af tændernes huller.

Tryg fandt derfor, at erfaren specialiststandard havde været, at hullerne i tænderne 5+5 løbende var blevet diagnosticeret, renboret og forseglet med tætte plastrestaurering, ligesom den anbefalede kronerestaurering var blevet udført med henblik på bevarelse af tænderne på længere sigt. Erfaren specialiststandard havde videre været, at de ubehandlede hul-angreb i tænderne 5+5, som var tilstede på tidspunktet for den diagnostiske undersøgelse den 26. august 2014, også var blevet diagnosticeret, hvorefter der kunne være draget omsorg for relevant tandbevarende behandling med renboring ved rodbehandling, støbt opbygning og krone på tænderne 5+5. Herved havde videreudviklingen af hul-angrebene, som førte til tabet af tænderne 5+5, med overvejende sandsynlighed været undgået.

Patienten er derfor berettiget til erstatning for de forøgede udgifter til behandling på tænderne 5+5.

Tryg fandt desuden, at patienten ikke er påført en skade i lovens forstand som følge af behandlingen hos tandlægen for så vidt angår det øvrige tandsæt, da det nuværende behandlingsbehov, som anført i overslaget af 13. september 2016, ikke er større end det, patienten måtte forvente allerede som følge af disse tænders grundlidelse.

Tryg fandt særligt for så vidt angår tænderne 6+,5-,-5 og -6, at journalen dokumenterer, at disse tænder allerede i 2004 var svækkede af hul og behandlinger heraf, og at disse tænder havde behov for permanent restaurering med krone for at kunne bevares på længere sigt. Det betyder, at den nu udførte kronebehandling af tænderne 5- og -6, samt fornyelse af kronen på tanden -5 er indfrielse af et oprindeligt behandlingsbehov som følge af disse tænders grundlidelse. Disse kronebehandlinger har endvidere kunnet udføres, uden at det har haft en negativ påvirkning af patientens tænder eller forringet hendes tandstatus. Det vil sige, at der er tale om udskudt behandling for patientens grundlidelse, og dette udgør ikke i sig selv en skade i lovens forstand.

For så vidt angår tanden 6+ fandt Tryg også, at sammenbidsrøntgen optaget den 6. september 2016 dokumenterer, at det på dette tidspunkt ville være muligt at udføre tandbevarende behandling, idet tandens rodsokkel fremstod solid og dermed stærk nok til at bære en støbt opbygning og en krone. Kronebehovet på tanden +6 er også et udskudt behandlingsbehov.

Tryg var dog opmærksom på, at der var blevet forsøgt rodbehandling for rodspidsbetændelsen på tanden 6+ i 2013, som ikke havde resulteret i det ønskede resultat med opheling.

Tryg fandt herefter samlet, at valget med fjernelse og rekonstruktion med implantatbåret krone svarende til tanden 6+ er logisk, mere sikker på succes og effektivt. Behandlingsvalget synes også relevant i forhold til tandens mangeårige svækkelse på grund af grundlidelse.

Tryg fandt videre, at for så vidt angår fjernelsen af 7- er dette den relevante behandling for tandens grundlidelse, som er betydelig svækkelse som følge af hul i en tand, som er uden modbidstand. Behandlingen med fjernelse af tanden 7- er således ikke en følge af den behandling, patienten har modtaget hos tandlægen, men er derimod en følge af tandens grundlidelse.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen for så vidt angår behandlingen på det øvrige tandsæt udover tænderne 5+5. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 21. august 2019.

Nævnet finder, at tanden 7- ikke mistes som følge af mangelfuld parodontitisbehandling.

Nævnet finder videre, at tanden 6+ med overvejende sandsynlighed mistes som følge af rodspidsbetændelse og sparsom tandsubstans og ikke som følge af eventuel manglende parodontalbehandling.

For så vidt angår tænderne -5,6 finder nævnet, at disse tænder mistes som følge af den oprindelige grundlidelse i form af caries og den nødvendige behandling heraf.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1, og § 20, stk. 1, nr. 1. Desuden tiltrædes erstatningens størrelse og omfang.

Hvis patienten ønsker, at der skal tages stilling til, om der eventuelt er sket en erstatningsberettigende skade ved en ikke nødvendig udtrækning af tanden 7-, skal patienten indgive en ny anmeldelse til Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning, som herefter vil træffe afgørelse herom.