Skip to content

4247/19

Skadetype: Manglende diagnostik - Parodontose
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Mangelfuld diagnostik - Parodontose

Beskrivelse:

Ej mangelfuld diagnostik og behandling af parodontitis m.m. Udskudt behandling. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Ej mangelfuld diagnostik og behandling af parodontitis m.m. Udskudt behandling. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 57-årig kvinde, der den 31. oktober 2011 fik konstateret caries i tænderne 7+ og 7-. Desuden blev patienten informeret om behov for parodontosebehandling. Den 10. oktober 2012 blev tanden -5 behandlet med en rodstift og plastfyldning. Ifølge journalen fra den 11. november 2013 blev tanden 7+ behandlet med en sølvfyldning. Den 31. august 2015 blev det noteret i journalen, at der var foretaget motivation og instruktion i tandpleje. Der blev taget bite wings den 4. august 2016, hvor der blev noteret sygdom i tandkødet. Der blev igen foretaget motivation samt instruktion med anvendelsen af tandstikkere. Den 30. oktober 2017 blev det igen noteret, at der var sygdom i tandkødet, hvorfor der blev foretaget motivation og instruktion i tandbørstning. Ved undersøgelse den 12. december 2018 blev det noteret, at der var behov for nye fyldninger i tænderne 7+7,4-5,6 på grund af defekte fyldninger. Desuden var der behov for parodontosebehandling samt udtrækning af tanden 6- på grund af omfattende rodspidsbetændelse.

Patienten søger nu om erstatning for den skadesudbedrende behandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 6. september 2019 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

For så vidt angår tabet af tanden 6- fandt Tryg, at røntgenbilledet af 20. maj 2008 dokumenterer, at tanden var forsynet med en opbygning og krone. Desuden dokumenterer røntgenbilledet af 12. december 2018, at tanden tidligere var behandlet med en kirurgisk rodbehandling, og at der var rodspidsbetændelse, som havde spredt sig til området mellem rødderne og op gennem tandkødslommen. Tanden er som følge heraf udtrækningsmoden.

Tryg fandt herefter, at tanden 6- med overvejende sandsynlighed mistes på grund af manglende succes af den tidligere kirurgiske rodbehandling. Manglende succes af en behandling udgør ikke en erstatningsberettigende skade.

Tryg fandt videre, at journalmaterialet dokumenterer, at der hos tandlægen blev givet instruktion i optimering af mundhygiejnen og foretaget tandrensninger. Ved en sammenligning af røntgenbillederne fra 2008 og 2018 dokumenteres det, at niveauet af den tandbærende knogle har samme højde.

Tryg fandt derfor, at selv om patienten ikke blev tilstrækkeligt informeret om tilstedeværelsen af parodontose, har parodontosebehandlingen i 2018 samme omfang som i 2008. Det vil sige, at der nu kan instrueres i optimal mundhygiejne, rygestop og løbende udføres udvidede tandrensninger og tandrodsrensninger.

Tryg fandt således, at der er tale om udskudt behandling. Det forhold, at behandlingerne ikke er blevet udført tidligere, har ikke medført en skade i lovens forstand.

For så vidt angår behovet for nye fyldninger fandt Tryg, at patienten den 10. oktober 2012 fik plastfyldt tanden -5, og den 11. november 2013 blev tanden 7+ behandlet med en fyldning. Desuden blev det registreret den 12. december 2018, at der var behov for nye fyldninger i tænderne 7+7,4-5,6 på grund af defekte fyldninger.

Tryg fandt herefter, at selv om behandlingerne med fyldninger muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, da fyldningerne er defekte, kan behandlingerne på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det betyder, at patienten kan få nye plastfyldninger, uden at det vil have en negativ påvirkning af hendes tænder eller forringelse af tandstatus.

Tryg fandt dermed, at det forhold, at patienten skal have foretaget behandlingerne igen, og behandlingerne derved bliver dyrere, ikke i sig selv er en skade i lovens forstand. Manglende succes af en behandling udgør ikke en erstatningsberettigende skade. Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 6. september 2019 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at de nu nødvendige behandlinger kan udføres under samme forudsætninger som tidligere. Det forhold, at behandlingerne ikke er blevet udført tidligere, og at der er behandlinger, der skal laves om, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.