Skip to content

4214/19

Skadetype: Bidfunktionsgener
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Andet - Tandregulering

Beskrivelse:

Bidskinne- og tandreguleringsbehandling og gener. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Bidskinne- og tandreguleringsbehandling og gener. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 66-årig kvinde, der i 2015 blev henvist til tandlægen med henblik på en bidfunktionel behandling. Ved den første konsultation den 7. september 2015 blev det noteret, at der var en lang forhistorie med bidfunktionelle problemstillinger, som var forsøgt behandlet af forskellige tandlæger. Det blev desuden noteret, at patienten følte, at underkæben var låst i en forkert position. Patienten blev herefter anbefalet at bruge en aftagelig skinne permanent for at afhjælpe sine gener. Efterfølgende var patienten til regelmæssige undersøgelse hos tandlægen, hvor det blev noteret, at patienten oplevede en god effekt af skinnebehandlingen. Den 9. november 2015 blev der foretaget plastopbygning af fortænderne i overkæben på grund af slidtage, og den 7. december 2015 blev biddet hævet med plastopbygning af samtlige tænder. Desuden blev der påbegyndt tandreguleringsbehandling med fast apparatur i overkæben. Efterfølgende blev patienten undersøgt regelmæssigt, og der blev foretaget en omfattende beslibning af plastopbygninger og tænder. Patientens sidste undersøgelse hos tandlægen var den 6. maj 2016. Ifølge journalen herfra havde patienten opsøgt en anden tandlæge for en second opinion den 7. april 2016 på grund af symptomer. Den 12. maj 2016 blev tandreguleringsbehandlingen afsluttet med afmontering af den faste bøjle i overkæben. Efterfølgende blev patienten henvist til en anden tandlæge, som den 9. juni 2016 konstateret kæbeledsproblematikker i form af TMD, leddegeneration samt problematik omkring patientens generelle kropsholdning.

Patienten søger nu om godtgørelse for varigt mén samt for udgifter forbundet hermed.

1. instans afgørelse:

I brev af 25. juli 2019 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at patienten har gennemgået et længere behandlingsforløb på grund af bidfunktionelle problemstillinger i form af tandreguleringsbehandling og plastfyldninger. Der er desuden foretaget flere beslibninger af plastopbygninger og tænder ved flere lejligheder.

Tryg fandt videre, at der allerede ved konsultation i maj 2014, altså forud for behandlingen hos tandlægen, blev konstateret udtalt slid af tandsættet generelt.

Tryg fandt derfor, at der ikke er en direkte dokumenteret årsagssammenhæng mellem beslibningerne foretaget hos tandlægen og de gener, som patienten har i dag.

Tryg fandt desuden, at der ikke med overvejende sandsynlighed er en sammenhæng mellem den udførte behandling og udvikling af et skævt bid. I den forbindelse har Tryg lagt vægt på, at der forud for behandlingen hos tandlægen var en historik med bidfunktionelle problemstillinger, som var forsøgt behandlet hos flere andre tandlæger. Patienten fik i juni 2016 konstateret kæbeledsdegeneration og TMD, hvilket er en tilstand hos patienten selv og altså ikke behandlerpåført. Det skæve bid, som patienten oplever, skyldes patientens grundlidelse og ikke behandlingen hos tandlægen.

Vedrørende fejlstillingen af patientens fortænder fandt Tryg, at en fornyet tandreguleringsbehandling vil kunne udbedre denne tilstand. En tandreguleringsbehandling vil kunne udføres under samme forudsætninger som tidligere og er altså blot en omgørelse af en tidligere udført behandling. Der er derfor alene tale om et økonomisk tab, hvilket ikke i sig selv er en skade.

Det er derfor Trygs samlede vurdering, at patienten ikke er påført en skade, hvorfor patienten ikke er berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 25. juli 2019.

Nævnet finder, at det ikke er overvejende sandsynligt, at den udførte behandling er årsagen til patientens nuværende gener. I den forbindelse har nævnet lagt vægt på, at patienten allerede forud for behandling havde symptomer i form af bidfunktionsrelaterede gener samt skævt bid. Patientens gener findes dermed at skyldes forhold ved patienten selv og ikke den udførte behandling.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.