Skip to content

4287/19

Skadetype: Skade på rod - Parietal perforation
Afgørelsetype: Specialistmålestokken - PFL § 2.1.1/KEL§ 20.1.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret
Behandling: Rodbehandling

Beskrivelse:

Parietal perforation med efterfølgende tab af tand til følge. Fradragets størrelse. TSAN ændrede Trygs afgørelse.

Parietal perforation med efterfølgende tab af tand til følge. Fradragets størrelse. TSAN ændrede Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 88-årig kvinde, der den 16. april 2019 fik konstateret betændelse i nerven i tanden 3+. Der blev derfor ordineret antibiotika, og den 30. april 2019 blev der indledt rodbehandling af tanden. Ifølge journalen var nervekanalen svært at finde, og der var muligvis sket en uhensigtsmæssig overboring. Det blev desuden noteret, at ved tab af tanden skulle der udføres en behandling med

4-leddet bro fra tænderne 5+ til 2+, som herefter ville fungere som bropiller. Patienten kontaktede tandlægen igen den 9. maj 2019, da den 3-leddet bro på tænderne 5+ til 3+ var faldet ud incl. tanden 3+. Ved undersøgelse blev den parietale perforation fundet, og det blev aftalt at anmelde forholdet.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling. 

1. instans afgørelse:

I brev af 26. oktober 2019 traf Tryg afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt, at patienten med overvejende sandsynlighed er blevet påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen ved rodbehandlingen den 30. april 2019.

Tryg fandt i den forbindelse, at tandsættet i forvejen var reduceret efter udtrækning af tanden 6+, hvilket efterlader en hård belastning på tænderne og broen 5+ til 3+. Derudover er der lagt vægt på, at røntgenbillede dateret til den 16. april 2019 viser en tynd spalte mellem restaurering og tandstub ved tanden 3+.

Tryg fandt herefter, at det er overvejende sandsynligt, at smerterne og opstået betændelse i tanden 3+ havde årsag i en løsnet krone på tanden 3+.

Tryg fandt derfor, at erfaren specialiststandard i denne sag havde været, at man havde afmonteret broen på tænderne 5+ til 3+ ved opskæring af kronerne og skånsomt lavet rodbehandlingen. Herefter skulle tanden forstærkes og bygges mere bastant op med en stiftopbygning, og der skulle herefter laves en ny bro på tænderne 5+ til 3+. På den måde havde man med overvejende sandsynlighed undgået, at tanden 3+ mistedes som følge af en gennembrydning af tandroden, dog skulle man under alle omstændigheder havde foretaget en ny bro på tænderne 5+ til 3+.

Tryg fandt videre, at patienten uden den anerkendte skade havde kunnet bevare tanden 3+ ved behandling med korrekt udført rodbehandling, stiftopbygning, og herefter skulle der en ny brobehandling fra 5+ til 3+. Det betyder, at patienten med en erstatning for den skadesudbedrende behandling, har sparet udgifter til den ellers forventende behandling, hvilket vurderes ville have beløbet sig til skønsmæssigt 25.000 kr. Beløbet for patientens forventede udgifter kan blive justeret ved den endelige opgørelse af skaden. Efter tilskud som følge af patientens medlemskab af Sygeforsikringen Danmark fastsættes patientens reelle forventede behandlingsudgift til skønsmæssigt 18.000 kr. Udgifterne til godkendt behandling dækkes derfor først, når behandlingsudgifterne overstiger den i forvejen forventede behandlingsudgift på 18.000 kr.

Tryg fandt dermed, at der kan godkendes rimelige udgifter til skadesudbedrende behandling i form af tandudtrækning af tanden 3+, såfremt det er nødvendigt og herefter til en ny bro på tænderne 5+ til 2+. Naturligvis med fratrækket in mente. Alternativt kan der tilbydes en kompensation på 4.000 kr. for en mistet tand, hvis den ikke ønskes erstattet af et implantat eller en bro. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Trygs afgørelse af 26. oktober 2019, som anført nedenfor.

Nævnet finder i den konkrete sag, at bedst mulig behandling havde tilsagt, at broen regio 5,4,3+ ikke var blevet fjernet inden rodbehandlingen af tanden 3+. Årsagen hertil er, at røntgen viser, at rodkanalen i tanden 3+ fremstod synlig og umiddelbart let tilgængelig, hvorfor rodbehandling igennem broen med overvejende sandsynlighed måtte forventes at kunne gennemføres, uden broens fastholdelse (retention) blev beskadiget.

Nævnet finder derfor, at der ikke skal foretages fradrag for udgifterne til en ny bro.