Skip to content

4297/20

Skadetype: Manglende diagnostik - Caries
Afgørelsetype: Forsinket diagnose – PFL § 3.1/KEL §21.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret og hjemvist
Behandling: Mangelfuld diagnostik - Caries

Beskrivelse:

Mangelfuld diagnostik og behandling af caries. Erstatningens omfang. TSAN ændrede Trygs afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling.

Mangelfuld diagnostik og behandling af caries. Erstatningens omfang. TSAN ændrede Trygs afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 45-årig mand, der henvendte sig den 28. juni 1999 på grund af tandpine i tanden 6-. Tanden blev derfor aflastet, hvorefter smerterne blev formindsket. Den 10. maj 2002 var tanden 6- fraktureret, og tanden blev derfor behandlet med en plastfyldning samme dag. Efterfølgende blev tanden 6- trukket ud den 22. december 2003 af en tandlæge i udlandet. Den 1. april 2011 blev tanden 6+ behandlet for caries med en rodbehandling af overfladisk karakter, da caries strakte sig ind til tandnerven. Den 11. maj 2011 blev der konstateret betændelse ved tanden 6+, og der blev derfor indledt rodbehandling af tanden. Rodbehandlingen blev afsluttet den 14. juni 2011 med rod- og plastfyldning. Den 12. februar 2015 blev der taget røntgen af tanden 6+, som fandtes at vise fraktur af tanden. Tanden blev derfor behandlet med en midlertidig fyldning samt aflastet. Ifølge journalen fra den 3. marts 2015 blev tanden 6+ igen behandlet med en plastfyldning grundet fyldningsfraktur. I den forbindelse blev patienten informeret om, at prognosen for tanden var tvivlsom. Den 30. april 2015 blev der konstateret caries tæt på tandnerven. Tanden blev derfor renboret og behandlet med en midlertidig fyldning. Ifølge journalen fra den 16. juli 2015 blev tanden -7 behandlet med en plastfyldning på grund af caries. Den 16. oktober 2015 blev der taget røntgen af tanden -6, som fandtes at vise dyb caries. Tanden blev herefter behandlet med en midlertidig fyldning. Ved undersøgelse den 6. november 2015 blev det noteret, at tanden -6 var vital og symptomfri, bortset fra lidt tyggeømhed. Tandlægen fandt dog, at det var for tidligt til endelig behandling. Tanden blev derfor behandlet med en glasionomfyldning. Patienten henvendte sig med en knækket tand 6+ den 4. marts 2016. Der blev konstateret caries og taget røntgen, som fandtes at vise rodspidsbetændelse. Tanden blev herefter trukket ud samme dag. Patienten henvendte sig igen den 6. juli 2016 med kraftig tandpine fra regio -6. Der blev konstateret caries i tænderne -6,7, og der blev herefter taget røntgenbillede af tanden -6. Røntgen fandtes at vise rodspidsbetændelse ved tanden -6, hvorefter tanden blev trukket ud. Desuden blev det noteret, at man ville forsøge at behandle tanden -7, men hvis det ikke kunne lade sig gøre, skulle tanden trækkes ud. Der blev derfor indledt rodbehandling af tanden -7 den 14. juli 2016. Patienten henvendte sig igen den 28. oktober 2016 med smerter fra tanden -7. Tanden blev herefter skyllet, og det blev noteret, at det ikke var muligt at nå rodmålene. Tanden havde derfor en dårlig prognose, og det blev aftalt at tanden skulle trækkes ud. Tanden   -7 blev derfor trukket ud den 11. november 2016.

Patienten søger nu om erstatning for sine ødelagte tænder.

1. instans afgørelse:

I brev af 11. oktober 2019 traf Tryg afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt, at patienten med overvejende sandsynlighed er blevet påført en skade i form af et forøget behandlingsbehov som følge af forsinket diagnosticering og behandling af hul i tanden 6+.

Tryg fandt i den forbindelse, at røntgen dateret til den 14. juni 2011 viser tanden rodbehandlet, dog utilstrækkeligt, idet rodfyldningerne ikke var ført helt ud til tandens rodspidser. Ligeledes bekræfter røntgenoptagelserne, at rodkanalerne ikke er tilstrækkeligt udrenset. Desuden viser røntgen dateret til den 4. marts 2016 tanden 6+ med et betydeligt hul, som strækker sig op af rodoverfladerne.

Tryg fandt på den baggrund og set i forhold til omfanget af sygdom ved tanden 6+, der registreres efterfølgende, at det ikke er overvejende sandsynligt, at de kliniske undersøgelser hos tandlægen har været efter erfaren specialiststandard.

Tryg fandt videre, at erfaren specialiststandard havde været, at man ville foretage en kronebehandling den 12. februar 2015, da tanden fremstod som værende knækket. Såfremt kronebehandlingen var foretaget, ville det med overvejende sandsynlighed betyde, at tanden 6+ ikke ville være mistet.

Patienten er derfor berettiget til erstatning for rimelige udgifter til protetisk løsning for tanden 6+.

Tryg fandt endvidere, at sagen vedrørende tanden 6- ikke kan behandles, da skaden ikke er sket hos en privatpraktiserende tandlæge i Danmark, men som følge af det indhentede journalmateriale i Norge. Tanden 6- er derfor ikke omfattet af loven.

Tryg fandt desuden, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen for tænderne -6 og -7.

Tryg fandt i den forbindelse, at der ved disse to tænder er tale om udskudt behandling, da tænderne begge havde dokumenteret betændelse ved tandnerverne ifølge journal-materialet og indhentede røntgenoptagelser.

Tryg fandt derfor, at behandlingen ved den erfarne specialist havde indebåret, at man enten foretog korrekt rodbehandling eller fik foretaget tandudtrækning til behandling af betændelse i tandnerverne. Tænderne blev trukket ud, hvilket også kan fungere som behandling af sygdommen. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlæge for tænderne -6 og -7.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Trygs afgørelse af 11. oktober 2019, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at røntgenbillede af 26. september 2014 viser store behandlingskrævende cariesangreb i tænderne -6 og -7. Dette blev imidlertid ifølge journalen ikke diagnosticeret og behandlet. Bedst mulig behandling havde tilsagt, at tænderne -6 og -7 var blevet behandlet med fyldninger i 2014, hvorved tænderne med overvejende sandsynlighed ikke ville have været mistet. Der kan derfor tilkendes erstatning for tab af tænderne -6,7.

Sagen hjemvises derfor til Tryg med henblik på stillingtagen til erstatningens størrelse og omfang inkl. evt. fradrag.

For så vidt angår tanden 6- finder nævnet, at det ikke er overvejende sandsynligt, at der er sket en erstatningsberettigende skade ved behandlingen hos tandlægen.