Skip to content

4260/19

Skadetype: Skade på rod - Knækket rodfil
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Rodbehandling

Beskrivelse:

Knækket rodfil og efterfølgende behov for behandling samt behov for nye fyldnings- og rodbehandlinger. Omgørelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Knækket rodfil og efterfølgende behov for behandling samt behov for nye fyldnings- og rodbehandlinger. Omgørelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 67-årig kvinde, der den 5. januar 2009 og igen den 3. november 2009 fik behandlet tanden +6 med en fyldning. Den 18. november 2009 blev tanden -3 behandlet med en dyb fyldning, og det blev noteret, at tanden muligvis skulle rodbehandles. Den 28. december 2010 blev tanden +6 igen behandlet med en fyldning. Patienten henvendte sig med smerter fra tanden -3 den 20. juni 2011, og der blev taget røntgen, som fandtes at vise rodspidsbetændelse. Der blev derfor indledt rodbehandling af tanden, som blev afsluttet med en rodfyldning den 2. august 2011. I den forbindelse blev der taget kontrolrøntgen. Den 1. september 2011 blev der påbegyndt behandling med stiftopbygning og krone af tanden -6, da tandens krone var knækket. I den forbindelse blev der tillige taget røntgen, og den 15. september blev kronen cementeret på tanden +6. Den 17. december 2014 blev der taget røntgen af tanden 7-, som fandtes at vise rodspidsbetændelse. Der blev derfor påbegyndt rodbehandling af tanden 7- den 22. januar 2015, og den 31. marts 2015 blev tanden rodfyldt. I den forbindelse blev der taget røntgen. Patienten henvendte sig den 24. maj 2016, da tanden 7- var knækket. Der blev taget røntgen, og den 15. juni 2016 blev der indledt kronebehandling af tanden. Kronen blev herefter cementeret på tanden 7- den 6. juli 2016. Den 19. juli 2017 blev der taget røntgen af tanden +8, og i den forbindelse blev det noteret, at der var rodspidsbetændelse på den indre rod af tanden +6. Ifølge journalen fra den 18. september 2017 henvendte patienten sig med betændelse fra tanden 6-. Der blev derfor taget røntgen af tanden, som fandtes at vise rodspidsbetændelse. Der blev derfor aftalt omlavning af rodbehandlingen, som blev påbegyndt den 9. oktober 2017. Den 13. november 2017 blev tanden 6- rodfyldt, og der blev taget kontrolrøntgen. Ifølge journalen fra den 9. januar 2018 blev tanden 6- behandlet med en fyldning, hvilket blev gentaget den 12. marts 2018. Den 15. maj 2018 blev tanden 5+ trukket ud, da den var knækket til rodniveau. I den forbindelse blev der taget røntgen. Den 25. juni 2018 blev der isat et implantat i regio 5+, og den 6. august 2018 blev der påbegyndt kronebehandling på implantatet. Kronen blev herefter cementeret på implantatet regio 5+ den 27. august 2018. Efterfølgende skiftede patienten tandlæge, som konstaterede et omfattende behandlingsbehov.

1. instans afgørelse:

I brev af 5. september 2019 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt, at røntgen optaget den 18. december 2018 og den 19. december 2018 dokumenterer, at der var huller og/eller defekte fyldninger i tænderne 7,6,3+2,3,4,7 i overkæben samt tænderne 5-4,5,6,7 i underkæben med heraf følgende behov for behandling med (nye) fyldninger.

Tryg fandt herefter, at det forhold, at disse tænder skal behandles med fyldninger/ nye fyldninger, ikke har årsag i den udførte behandling (eller mangel på samme), men har derimod årsag i tændernes grundlidelse hul og følgetilstanden hertil. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge heraf.

Tryg fandt videre, at journalnotat og røntgen optaget den 20. juni 2011 dokumenterer, at der var rodspidsbetændelse på tanden -3, og at der derfor på korrekt grundlag blev udført rodbehandling. Røntgen optaget den 2. august 2011 dokumenterer endvidere, at tanden -3 blev rodfyldt hos tandlægen. Røntgen optaget den 7. marts 2019 dokumenterer, at der fortsat var rodspidsbetændelse på tanden -3.

Tryg fandt herefter, at selv om rodbehandlingen af tanden -3 således ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, kan behandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det betyder, at patienten kan få rodbehandlet tanden -3 på ny, uden at det vil have en negativ påvirkning af hendes tænder eller forringe tandstatus.

Tryg fandt således, at det forhold, at patienten skal have foretaget denne behandling igen, ikke i sig selv er en skade i lovens forstand. Dette er en følge af, at manglende succes af en behandling ikke udgør en erstatningsberettigende skade. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen på tanden -3 hos tandlægen.

Det bemærkes videre, at for så vidt angår spørgsmålet om eventuel tilbagebetaling af honoraret for den første rodbehandling, eller omgørelse af den tidligere udførte behandling, er det en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan dette spørgsmål indbringes for Styrelsen for Patientklager.

Tryg fandt endvidere, at røntgen optaget den 19. juli 2017 dokumenterer, at der var rodspidsbetændelse på den indre rod af tanden +6. Ifølge journalen er der ikke udført behandling af denne betændelsesproces hos tandlægen. Røntgen optaget den 18. december 2018 og den 19. december 2018 dokumenterer, at der fortsat var rodspids-betændelse på den indre rod af tanden +6.

Tryg fandt således, at der var et uændret behov for behandlingen af rodspidsbetændelsen på tanden +6 på dette tidspunkt. Det forhold, at rodspidsbetændelsen ikke blev behandlet den 19. juli 2017 eller umiddelbart derefter, har imidlertid ikke haft negative konsekvenser for tanden. Det vil sige, at der alene er tale om udskudt behandling, hvilket i sig selv ikke udgør en erstatningsberettigende skade i lovens forstand.

Tryg fandt videre, at behandling af rodspidsbetændelsen kan ske enten ved at fjerne rodstiften og omlave rodbehandlingen gennem tanden, eller ved at foretage en kirurgisk rodbehandling af tanden. Det vil sige, at selv om den oprindelige rodbehandling af tanden +6 muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, kan behandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Patienten kan således få rodbehandlet tanden +6 igen, uden at det vil have en negativ påvirkning af patientens tænder eller forringe tandstatus.

Tryg fandt således, at det forhold, at patienten skal have foretaget rodbehandling igen, ikke i sig selv er en skade i lovens forstand. Årsagen er, at manglende succes af en behandling ikke udgør en erstatningsberettigende skade, fordi loven ikke er en succesgaranti for en nødvendig tandbehandling. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen på tanden +6 hos tandlægen.

Tryg fandt desuden, at journalen dokumenterer, at der var grundlag for at rodbehandle tanden 7- med rodfyldning den 31. marts 2015 som følge af tandens grundlidelse med rodspidsbetændelse. Endvidere var der grundlag for at omlave rodbehandlingen på tanden 6- den 13. november 2017, da tandens grundlidelse med rodspidsbetændelse fortsat ikke var helet op.

Tryg fandt videre, at røntgen optaget den 18. december 2018 og den 19. december 2018 dokumenterer, at der trods rodbehandlingerne fortsat var rodspidsbetændelse på tænderne 7- og 6-, og at der endvidere var tab af knogle svarende til røddernes forgreningspunkt på begge tænder, men specielt på tanden 6-.

Tryg fandt således, at rodbehandlingerne af tænderne 7- og 6- ikke har haft det tilsigtede resultat med opheling af rodspidsbetændelsen.

I den forbindelse var Tryg opmærksom på, at der ses et afknækket rodinstrument i den forreste rod på tanden 6-. Det afbrækkede rodinstrument er imidlertid ikke med overvejende sandsynlighed årsag til, at tanden 6- ikke længere er bevaringsværdig, idet der herudover er dokumenteret et stort tab af knogle som følge af rodspidsbetændelse på den bageste rod samt tab af knogle svarende til røddernes forgreningspunkt. Tanden 6- var således – uanset det knækkede rodinstrument – tabt som følge af tandens grundlidelse med rodspidsbetændelse med heraf følgende omfattende knogletab svarende til tandens rodforgreningspunkt og den bagerste rod.

Tryg fandt således, at for tænderne 7- og 6- gælder det samlet, at der er tale om tandbehandlinger, der ikke er lykkedes. Det forhold, at en velbegrundet behandling ikke lykkedes, udgør ikke i sig selv en erstatningsberettigende skade. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen på tænderne 7- og 6-.

Tryg fandt endvidere, at der var grundlag for implantatbehandling den 25. juni 2018 til erstatning for den mistede tand 5+. Desuden dokumenterer røntgen optaget den 6. august 2018 tab af knogle på 1 millimeter omkring implantatet til erstatning af tanden 5+. Dette tab af knogle er så lille, at der ikke er grundlag for fjernelse af implantatet, og det har heller ikke haft negative konsekvenser for nabotænderne.

Tryg fandt derfor samlet, at der er tale om et så marginalt knogletab, at implantatbehandlingen ikke kan siges at have haft en egentlig negativ påvirkning af patientens tænder eller forringet hendes tandstatus. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af implantatbehandlingen i området for tanden 5+.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 5. september 2019 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at behovet for nye fyldningsbehandlinger kunne laves om under samme forudsætninger som forud for de oprindelige fyldningsbehandlinger eller laves på samme vilkår, som hvis de var blevet lavet tidligere. Det forhold, at en behandling skal laves om, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand. Ligesom udskudt behandling heller ikke er en skade i lovens forstand.

For så vidt angår behov for nye rodbehandlinger finder nævnet, at behandlingerne ligeledes kan laves om under samme forudsætninger som forud for de oprindelige rodbehandlinger. Det forhold, at der eventuelt skal foretages kirurgisk rodbehandling af tanden 6-, skyldes med overvejende sandsynlighed grundlidelsen rodspidsbetændelse og ikke den knækkede rodfil.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.