4267/19

Beskrivelse:

Behov for ny rodbehandling og tab af tand. Omgørelse og grundlidelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 36-årig kvinde, der henvendtes sig til tandlægen den 17. oktober 2017 på grund af smerter i tænderne 7,6+. Ifølge journalen oplyste patienten, at der havde været forsøgt en rodbehandling, men det havde ikke været muligt at komme ned i rodkanalerne. Patienten havde derfor selv lagt ”kit” i tanden som fyldning. Der blev herefter taget røntgen, som fandtes at vise, at der var forsøgt en rodbehandling. Patienten blev informeret om, at man kunne forsøge en rodbehandling igen, men at det ikke var sikkert, at det ville lykkes, og at tanden måske skulle tages ud. Det blev desuden noteret, at der var en dyb fyldning i tanden +6, og patienten blev informeret om, at der var behov for rodbehandling af tanden. Da det ikke tidsmæssigt var muligt at rodbehandle tanden samme dag, blev der ordineret antibiotika. Ifølge journalen fra den 6. november 2017 skulle tanden rodbehandles, men da tanden +6 var bankeøm, blev der i stedet indledt rodbehandling af denne tand. Det blev noteret, at det ikke var muligt at udrense i kanalernes fulde længde på grund af tilkalkning, men de tre kanaler blev rodbehandlet og rodfyldt. Desuden blev der taget kontrolrøntgen. Den 15. januar 2018 blev tanden +6 behandlet med en plastfyldning, og der blev taget kontrolrøntgen. Der blev indledt rodbehandling af tanden 7+ den 22. januar 2018, og i den forbindelse konstateret en revne under den ganevendende tyggeknude. Patienten blev derfor informeret om, at der var risiko for rodfraktur. Der blev rodfyldt samme dag samt taget kontrolrøntgen. Patienten henvendte sig igen den 23. januar 2018 på grund af smerter. Det blev konstateret, at tandkødet mellem tænderne 7+ og 6+ var rødt, og at den midlertidige fyldning var for høj. Fyldningen blev derfor reduceret i højden. Patienten henvendte sig til den anden tandlæge den 3. september 2018 på grund af symptomer fra tanden 7+. Det midlertidige fyldningsmateriale blev fjernet, og der fandtes at være tegn på en knækket rodspiral i den fremadvendende rodkanal. Der blev herefter udført udrensning i den bagudvendende og ganevendende kanal, og patienten blev informeret om, at hvis udrensningen og rodfyldningen i den fremadvendende rodkanal ikke kunne fjernes, kunne det blive nødvendigt med en kirurgisk rodbehandling. Ved den fortsatte behandling den 1. oktober 2018 blev det forsøgt at fjerne den knækkede rodfil uden held. Patienten blev informeret om muligheden for kirurgisk rodbehandling, hvilket hun ønskede at tænke over. Patienten henvendte sig igen den 8. oktober 2018 på grund af symptomer fra tanden +6. Der blev taget røntgen, som ikke fandtes at vise sygdomstegn, men at tanden ikke var rodfyldt optimalt. Patienten blev derfor anbefalet en fornyet rodbehandling.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling samt godtgørelse for svie og smerte og varigt mén. 

1. instans afgørelse:

I brev af 5. december 2019 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

I den forbindelse fandt Tryg, at for så vidt angår tanden +6 er der alene tale om en omgørelse af den tidligere udførte rodbehandling. Det ses noteret, at det ved den oprindelige rodbehandling ikke var muligt at udrense tanden yderligere på grund af tillukkede rodkanaler. Dette er forhold ved selve tandens anatomi, og et manglende behandlingsresultat som følge heraf skyldes derfor forhold ved patienten selv.

Tryg fandt videre, at selv om en fornyet rodbehandling ikke kan lade sig gøre, og tanden på sigt mistes som følge af eventuel betændelsestilstand, skyldes dette altså ikke behandlingen hos tandlægen, men derimod forhold ved tanden.

Tryg fandt endvidere, at det forhold, at patienten har haft udgifter til en behandling, som ikke er lykkes, og måske på sigt får udgifter til et implantat, alene er et økonomisk tab og ikke en følge af en anerkendt skade.

For så vidt angår tanden 7+ fandt Tryg, at det af de modtagne røntgenbilleder ikke ses dokumenteret, at der er en knækket rodspiral/ rodfil i forbindelse med rodbehandlingen udført den 22. januar 2018. Samtidig lægges der vægt på, at det ved samme behandling blev noteret, at der var revne i tanden og en stor risiko for rodfraktur.

Tryg fandt derfor, at det forhold, at der er opstået rodspidsbetændelse, med overvejende sandsynlighed skyldes forhold ved selve tanden i form af revnedannelse, og at der efter det oprindelige forsøg på rodbehandling ikke blev lavet en forsegling over rodfyldningerne i form af en plastfyldning, men at patienten derimod selv havde ilagt materiale. Der har derfor været mulighed for, at bakterier i mundhulen har kunne angribe tanden 7+ og dermed skabe betændelse.

Tryg fandt dermed, at det forhold, at tanden eventuelt skal erstattes med et implantat, skyldes forhold ved patienten selv og ikke behandlingen hos tandlægen.

Patienten er derfor hverken samlet eller isoleret set påført en skade og er derfor ikke berettiget til erstatning.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 5. december 2019 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at rodbehandlingen af tanden +6 kan laves om under samme forudsætninger som forud den oprindelige rodbehandling. Det forhold, at en behandling ikke er lykkedes og skal laves om, er ikke i sig selv en erstatningsberettigende skade i henhold til loven.

For så vidt angår tanden 7+ finder nævnet, at det ikke er overvejende sandsynligt, at tanden mistes som følge af den udførte rodbehandling hos tandlægen. I den forbindelse finder nævnet, at de foreliggende røntgenbilleder ikke dokumenterer, at der er knækket en rodfil i tanden. Desuden har nævnet lagt vægt på, at patienten ikke fik færdigbehandlet tanden 7+ hos tandlægen med bakterietæt aflukning i form af en fyldning, men på egen hånd har forsøgt at ilægge en fyldning.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.