4298/20

Beskrivelse:

Mangelfuld diagnostik og behandling af caries. Forældelse. TSAN ændrede Trygs afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en 63-årig kvinde, der ved regelmæssig undersøgelse den 1. august 2011 fik foretaget tandrensning. Desuden blev der noteret god mundhygiejne og intet caries. Patienten henvendte sig igen den 8. september 2011, da hendes hund var sprunget op og havde ramt hende i ansigtet. Der blev derfor konstateret en lille emaljefraktur af tanden +1, som ikke fandtes at være behandlingskrævende. Ved undersøgelse den 16. januar 2013 blev der taget bite wings og konstateret dyb caries i tænderne 5+ og 4+. Tænderne blev derfor renboret og bygget op med plast den 7. februar 2013. Patienten var til undersøgelse hos anden tandlæge den 30. juli 2013, hvor det blev noteret, at patienten havde murren ved tænderne 5+ og 4+. Der blev taget røntgen, og det blev vurderet, at tanden 5+ ikke længere var bevaringsværdig. Desuden blev der noteret betændelse ved tanden 4+. Der blev herefter indledt rodbehandling af tanden 4+ den 2. september 2013, og tanden 5+ blev der trukket ud den 4. december 2013. Den 13. januar 2014 blev rodbehandlingen af tanden 4+ færdiggjort med rodfyldning og en midlertidig fyldning. Den 3. september 2014 blev tanden 5+ erstattet med en lille plastprotese af en tredje tandlæge. Efterfølgende er der blevet udført undersøgelse og almindelige fyldningsbehandlinger hos en ny tandlæge, hvor bl.a. tanden 4+ blev behandlet med en plastfyldning den 21. november 2016,

Patienten søger nu om erstatning for de ødelagte tænder. 

1. instans afgørelse:

I brev af 5. december 2019 traf Tryg afgørelse om, at sagen ikke kan behandles, da erstatningskravet er forældet efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 59, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten senest den 16. januar 2016 (rettelig 16. januar 2013) fik kendskab til (eller burde have fået kendskab til), at der i forbindelse med behandlingen hos tandlægen er sket en skade.

Tryg fandt i den forbindelse, at skaden med dybe huller i tænderne 5+ og 4+ blev diagnosticeret den 16. januar 2013, og konsekvenserne heraf burde senest være kendt for patienten i forbindelse med udtrækningen af tanden 5+ den 4. december 2013 og rodbehandlingen af tanden 4+ den 13. januar 2014.

Tryg fandt videre, at forældelsesfristen på 3 år begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor patienten fik eller burde have fået kendskab til, at der i forbindelse med behandlingen muligvis skete en skade. Derimod er tidspunktet for kendskabet til skadens omfang og følgevirkninger uden betydning for spørgsmålet om forældelse. Det har heller ingen betydning for spørgsmålet om forældelse, at patienten ikke tidligere var opmærksom på muligheden for at søge erstatning hos Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning/ Tryg.

Tryg fandt herefter, at anmeldelsen først er modtaget den 21. marts 2019, hvilket er mere end 3 år efter, at patienten fik kendskab til (eller burde have fået kendskab til), at der i forbindelse med behandlingen hos tandlægen muligvis skete en skade. Patientens krav er derfor forældet.

Tryg gjorde videre opmærksom på, at den 3-årige forældelsesfrist i KEL § 59, stk. 1, går forud for den 10-årige forældelsesfrist i KEL § 59, stk. 2. Den 10-årige forældelsesfrist er derfor uden betydning for sagen. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Trygs afgørelse af 5. december 2019, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at det er overvejende sandsynligt, at patienten tidligst ved behandling den 21. november 2016, hvor tanden 4+ blev behandlet med en plastfyldning af anden tandlæge, vidste eller burde vide, at der eventuelt var sket en erstatningsberettigende skade ved behandlingen hos tandlægen. Anmeldelsen anses derfor for at være indgivet rettidigt i henhold til loven, da den blev modtaget i Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning den 21. marts 2019.

Da Tryg ikke i øvrigt har taget stilling til, om betingelserne for ret til erstatning er opfyldt, hjemvises sagen til fornyet behandling hos Tryg.