4349/20

Beskrivelse:

Behov for ny rod- og kronebehandling. Omgørelse. Godtgørelse for svie og smerte. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 61-årig kvinde, der den 25. april 2014 fik cementeret en midlertidig krone på tanden 6-. Patienten henvendte sig igen den 27. maj 2014 på grund af smerter fra tanden. Der blev derfor taget røntgen og ilagt en smertestillende cement mod tandens nervekammer i tanden. Ifølge journalen fra den 25. marts 2015 var der en fistel ved tanden, som ifølge røntgenbeskrivelsen stammede fra den mesiale rod. Den 15. april 2015 blev det noteret, at tandens nerve var død. Der blev derfor indledt rodbehandling af tanden samme dag samt taget røntgen. Rodbehandlingen blev fortsat den 11. maj 2015 med rodfyldning, og tanden blev forsynet med en krone midlertidig. Den 7. februar 2017 blev der ordineret antibiotika, da patienten havde mange smerter fra tanden. Desuden blev der taget røntgen, som fandtes at vise intet abnormt. Ved undersøgelse den 4. december 2018 af ny tandlæge på klinikken, blev det noteret, at patienten fortsat havde en murren fornemmelse fra tanden. Der blev derfor taget røntgen af tanden, og den 14. december 2018 blev der påbegyndt omgørelse af rodbehandlingen. I den forbindelse blev det noteret, at der var en ekstra rodkanal i den bagerste rod, som blev lokaliseret og rodfyldt ligesom de øvrige kanaler den 21. december 2018. Afslutningsvist blev der taget røntgen af tanden, og den 11. januar 2019 blev der påsat en ny krone på tanden.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til ekstra behandling, medicin, indkomsttab, godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 21. september 2019 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at der var grundlag for at rodbehandle tanden den 15. april 2015, da det blev noteret, at tandens nerve var faldet hen. Desuden blev tanden rodfyldt og forsynet med en krone den 11. maj 2015.

Tryg fandt herefter, at selv om behandlingen muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, kunne behandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det betyder, at patienten kunne få lavet rodbehandlingen af tanden om den 21. december 2018 samt monteret en ny krone på tanden den 11. januar 2019, uden at det havde en negativ påvirkning af patientens tænder eller forringelse af tandstatus.

Tryg fandt dermed, at det forhold, at patienten skulle have foretaget denne behandling igen, ikke i sig selv er en skade i lovens forstand. Manglende succes af en behandling udgør ikke en erstatningsberettigende skade. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt videre, at det forhold, at behandlingen er blevet dyrere end forventet heller ikkeudgør en skade i lovens forstand, men alene et økonomisk tab.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 21. september 2019 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at rod- og kronebehandlingen har kunnet laves om under samme forudsætninger som forud for den oprindelige behandling. Det forhold, at en behandling skal laves om og derved bliver dyrere, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand.

For så vidt angår svie og smerte finder nævnet, at det ikke er godtgjort, at den udskudte behandling har medført forøgede gener set i forhold til det oprindeligt nødvendige behandlingsbehov.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.