Skip to content

4362/20

Skadetype: Manglende diagnostik - Caries
Afgørelsetype: Afvist - Forældet
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret
Behandling: Mangelfuld diagnostik - Caries

Beskrivelse:

Mangelfuld diagnostik og behandling af caries. Erstatningens størrelse. Forældelse. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Mangelfuld diagnostik og behandling af caries. Erstatningens størrelse. Forældelse. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 69-årig kvinde, der har konsulteret tandlægen i perioden fra 1984 til medio 2015. Ifølge journalen er der i perioden foretaget undersøgelser, tandrensninger og diverse fyldningsbehandlinger. Desuden er tænderne 5+ og 6-5,6 blevet behandlet med kroner, og i 1998 blev der udført almindelig parodontosebehandling. Herefter er der sporadiske notater om tandkødsforholdene. I 2009 blev patienten anbefalet rodbehandling, opbygning og krone på tanden +6 efter fraktur. Patienten ønskede imidlertid ikke denne behandling, hvorfor tanden blev forsynet med plast. I 2014 blev der noteret forekomst af parodontose, som blev behandlet med tandrensning. Den 31. august 2015 noterede ny tandlæge, at der var stort behandlingsbehov og underbehandling, da der var defekte fyldninger i mange af tænderne i et generelt slidt tandsæt. Desuden blev der noteret om tandkødslommer på 4-6 mm, og at patienten røg 15 cigaretter dagligt. Der blev herefter udfærdiget en behandlingsplan omhandlende udskiftning af fyldninger, behandling af tænder med store fyldninger og sled med kroner og parodontosebehandling.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til behandling af det misligholdte tandsæt samt godtgørelse for svie og smerte.

1. instans afgørelse:

I brev af 12. marts 2020 traf Codan afgørelse om, at patientens indsendte erstatningskrav er forældet i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 60 b, stk. 1.

Codan fandt, at ifølge loven løber der fra tidspunktet for afgørelsen en forældelsesfrist på 3 år for erstatningskrav som følge af skaden.

Codan fandt derfor, at de senest den 20. oktober 2019 skulle have modtaget et behandlingsoverslag fra patienten eller tandlægen.

Da Codan fortsat ikke har modtaget behandlingsoverslaget, mangler de den fornødne dokumentation for, at der kan udbetales erstatning efter EAL § 1 for den skadesudbedrende behandling og dermed bortfalder erstatningskravet.

Patientens erstatningskrav er dermed forældet, og patienten er ikke berettiget til erstatning for tabet af tanden +6.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Codans afgørelse af 12. marts 2020, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at sagen ikke er forældet, da Codans brev af 3. juli 2018 vurderes at være en ny afgørelse, idet patienten ikke tidligere er tilbudt en godtgørelse for tab af tanden +6. Den 3-årige forældelsesfrist løber derfor først fra den 3. juli 2018, og der er således ikke indtrådt forældelse.

Der kan derfor tilkendes 4.000 kr. i godtgørelse for tab af tanden +6.

Nævnet har desuden noteret sig, at det fremsendte overslag i 2017 er fremsendt af anden tandlæge, hvorfor Codan inden deres skrivelse af 3. juli 2018 burde have sikret sig, at fuldmagten stadig var gældende.