4348/20

Beskrivelse:

Ej mangelfuld diagnostik og behandling. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 52-årig kvinde, der den 31. marts 2016 fik indledt rodbehandling af tanden 6+ med akut oplukning hos den tidligere tandlæge på grund af smerter. Rodbehandlingen blev fortsat den 7. april 2016, hvor der blev konstateret en infraktion i tanden. Det blev desuden noteret, at det ved den næste behandlingsseance skulle undersøges, om der var sket en parietal perforation. Den 1. juli 2016 blev rodbehandlingen fortsat, og det blev noteret, at mistanken om parietal perforation kunne afkræftes. Der blev lokaliseret en infraktion i den forreste del af tanden, som strakte sig mod den ganevendende del af tanden. Den 3. august 2016 blev der udført endnu en rodskylningsseance, hvorefter rodbehandlingen blev afsluttet den 18. august 2016 med en rod- og plastfyldning. I den forbindelse blev det noteret, at der var behov for kronebehandling af tanden på grund af infraktionen. Ved statusundersøgelse den 22. december 2016 blev det noteret, at patienten beskrev spontane smerter i tanden 6+ siden rodbehandlingen. Der blev taget røntgen, som ikke fandtes at vise tegn på rodspidsbetændelse. Desuden blev der noteret hårdt bid og risiko for uopdaget kronerodfraktur i tanden 6+. Ved den behandlende tandlæge blev tanden 7- præpareret til krone den 4. august 2017, da resttanden alene var restaureret med plast. Kronen blev herefter cementeret på tanden 7- den 27. oktober 2017. Ifølge journalen fra den 27. marts 2018, var tanden 6+ knækket. I den forbindelse blev der taget røntgen og klinisk foto, hvorefter tanden blev forsynet med en rodstift og en plastisk opbygning.

Patienten søger nu om erstatning for tab af tanden 6+ i form af et implantat samt godtgørelse for varigt mén som følge heraf. 

1. instans afgørelse:

I brev af 17. januar 2020 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt, at der i forbindelse med rodbehandling den 1. juli 2018 (rettelig 1. juli 2016) blev diagnosticeret en revne (infraktion) i tandbenet (dentinen) på tanden 6+. Journalen dokumenterer, at revnen lå under den forreste ganevendende tyggeknude (cusp). Desuden fremgår det af journalen, at patienten blev anbefalet restaurering af tanden 6+ med en krone efter endt observationsperiode.

Tryg fandt videre, at tanden 6+ var knækket den 27. marts 2019, og at foto dokumenterer, at bruddet lå i den forreste ganevendende tyggeknude og strakte sig ned under tandkødsranden. Det vil sige svarende til den tidligere konstaterede revnedannelse.

Tryg fandt på den baggrund, at hvis tanden 6+ mistes, er dette med overvejende sandsynlighed som følge af grundlidelsen, revnedannelse (infraktion) og komplikationer hertil.

For så vidt angår det yderligere anmeldte forhold med, at tanden 7+ er beslebet i forbindelse med kronebehandling på tanden 7-, fandt Tryg, at en minimal, fin korrigering af biddet på modbidstanden er en normal forekommende procedure i forbindelse med kronebehandling. Dette er hverken i sig selv en behandlingsskade, eller kan forårsage et eventuelt tab af tanden 6+.

Samlet set er patienten således ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 17. januar 2020 med den af Tryg anførte begrundelse.

Det fremgår af journalen den 1. juli 2016, at der under rodbehandlingen blev konstateret en revne i tanden. Det fremgår ligeledes af journalen den 18. august 2016, at patienten blev anbefalet at få sat en krone på tanden indenfor et år på grund af risikoen for fraktur. Dette blev igen fremhævet ved besøget den 22. december 2016, hvor patienten fik anbefalet en bideskinne til natbrug på grund af tandpres og kæbeledsknæk samt erfaringer med andre tænder, der var knækkede på grund af belastning. Efter at tanden frakturerede, blev der den 27. marts 2018 lavet en indledende forbehandling til krone i form af en plastopbygning med stift, men tanden blev ikke færdigbehandlet med krone.

Nævnet finder derfor, at tanden 6+ med overvejende sandsynlighed mistes som følge af grundlidelsen infraktion og ikke tandlægens behandling.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.