Skip to content

4315/20

Skadetype: Manglende diagnostik - Parodontose
Afgørelsetype: Forsinket diagnose – PFL § 3.1/KEL §21.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret og hjemvist
Behandling: Mangelfuld diagnostik - Parodontose

Beskrivelse:

Mangelfuld diagnostik og behandling af parodontitis. Den skadesudbedrende behandling. TSAN ændrede Trygs afgørelse.

Mangelfuld diagnostik og behandling af parodontitis. Den skadesudbedrende behandling. TSAN ændrede Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en 67-årig mand, der ifølge journalen fra den 29. januar 2008 havde tandkødslommer på under 4 mm og ingen huller. Der blev herefter udført én tandrodsrensning samt generel tandrensning. Den 26. september 2008 blev der noteret fund af tandkødsbetændelse, og der blev derfor udført almindelig parodontal-behandling. Desuden blev patienten anbefalet brug af tandstikker. Ved regelmæssig undersøgelse den 15. april 2009 blev der målt fordybede tandkødslommer på 4-6 mm., udført udvidet tandrensning og anbefalet brug af tandtråd. Ved en opfølgende kontrol den 26. oktober 209 blev der noteret uændrede fordybede tandkødslommer på 4-6 mm, og der blev udført tandrensning. Ifølge journalen fra den 23. april 2010 blev poche-situationen drøftet, og det blev konstateret, at tænderne 7-1,7 var løse af 2. grad. Der blev herefter udført udvidet tandrensning. Den 20. januar 2012 blev der udført behandling rettet mod parodontitis, og ved kontrol den 5. juli 2012 blev der noteret mangelfuld hjemmetandpleje. Desuden blev patienten anbefalet brug af blød tandbørste og tandstikkere. Ved kontrol den 24. maj 2013 blev der beskrevet generel fordybede tandkødslommer på 4-6 mm. Efterfølgende blev der regelmæssigt foretaget tandrensninger samt udført tandbehandlinger for henholdsvis tabte fyldninger og knækkede tænder, som blev journalført som ”nødbehandlinger”. Den 8. marts 2018 skiftede patienten tandlæge, som ved klinisk undersøgelse og røntgen konstaterede et omfattende behov for behandling med årsag i caries, tab af tandbærende knogle (parodontitis) og følgetilstande til disse lidelser. Ifølge journalen fra den 9. marts 2018 omfattede behandlingsplanen udtrækning af tænderne 8,6,5,4+4,6 samt tænderne 7-1,7, og efterfølgende skulle tandsættet i overkæben reetableres med en protese. Desuden skulle der gennemføres terapi mod parodontitis, og løse tænder skulle fikseres.

Patienten søger nu om erstatning for udgifter forårsaget af manglende diagnostik og behandling i tide.

1. instans afgørelse:

I brev af 18. december 2019 traf Tryg afgørelse om, at behandlingsoverslag på i alt 39.733,58 kr. kan godkendes.

Tryg fandt i den forbindelse, at behandlingsoverslaget vedrører fjernelse af alle de tilbageværende tænder og over- og underkæben samt rekonstruktion med en helprotese i såvel over- som underkæben inklusiv rebasering af proteserne og 2 x tillæg ved immediatprotese i relation hertil.

Tryg fandt videre, at patienten ved rekonstruktion af tandsættet ved hjælp af en helprotese i både over- og underkæbe tillige vil være berettiget til godtgørelse for varigt mén svarende til en samlet méngrad på 18%. Dette følger af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings méntabel pkt. A.1.2.3 og pkt. A.1.2.4.

Tryg fandt endvidere, at det fortsat er vurderingen, at en behandling med det foreslåede avancerede protesesystem, forankret på to tænder i overmunden og to tænder i overmunden (rettelig undermunden), ikke kan anses for en rimelig løsning i patientens tilfælde. Det bemærkes, at det også er indgået i vurderingen heraf, at denne behandling er behæftet med en usikker langsigtet prognose, fordi behandlingen skal fastholdes af tænderne 3+3 og 3-3, der alle fremstår med tab af tandbærende knogle.

Tryg fandt derfor, at dersom patienten alligevel vælger at få udført behandling svarende til behandlingsoverslaget af 25. juni 2019, vil der alene dækkes for de anførte udgifter til fjernelse af tænderne inklusiv bedøvelse og nødvendig røntgenoptagelse i relation hertil, men ikke til selve rekonstruktionsbehandlingen med det avancerede protesesystem.

Tryg fandt i den forbindelse, at da det avancerede protesesystem endvidere forankres på rødderne af patientens egne tænder 3+3 og 3-3, er der ikke tale om to ”helproteser” men derimod om to ”delproteser”. Det følger af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings méntabel pkt. A.1.1.2, at der ved rekonstruktion af tandsættet ved hjælp af delproteser kan ydes godtgørelse for varigt mén svarende til 5%. Patienten vil således med den avancerede proteseløsning være berettiget til godtgørelse svarende til en samlet méngrad på 10%, fordi han skal have indsat to delproteser. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Trygs afgørelse af 18. december 2019, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at korrekt skadesudbedrende behandling er delproteser med støbt stel retineret på tænderne 3+3 og 3-3. I den forbindelse bemærkes det, at der alene kan tilkendes erstatning for rimelige udgifter til den skadesudbedrende behandling.

Der skal derfor fremsendes et nyt behandlingsoverslag på ovenstående behandling til Tryg med henblik på godkendelse forud for behandlingen samt fastsættelse af godtgørelsen af varigt mén.