Skip to content

4316/20

Skadetype: Skade på krone - Tab af kronesubstans
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Tandbevarende behandling - Bro

Beskrivelse:

Den udførte brobehandling og efterfølgende caries. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Den udførte brobehandling og efterfølgende caries. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 67-årig kvinde, der den 21. maj 2012 fik erstattet tænderne +4,5,6 med en 5-leddet bro, hvor tænderne +3 og +7 var de bærende bropiller. Den 30. januar 2013 blev der taget bite wings, som fandtes at vise intet abnormt. Ved undersøgelse den 12. november 2013 blev det noteret, at der var mistanke om caries i bropille-tanden +3. Den 9. januar 2015 blev der taget røntgen af bropille-tanden +7, som fandtes at vise intet abnormt. Ved undersøgelse den 30. maj 2017 blev der bl.a. konstateret caries i tanden +3, hvorfor den blev behandlet med en plastfyldning. Den 26. september 2018 blev der taget bite wings i forbindelse med en fokuseret undersøgelse for diagnostik af caries. Ifølge journalen fra den 19. juni 2019 blev der igen konstateret caries under bropillen +3. I den forbindelse blev det noteret, at der tydeligvis ikke havde været excaveret ren, inden der blev lagt plast, da røntgen viste tydelig caries, og klinisk var der blødt dentin op under broled.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til en ny bro på grund af fejlbehandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 10. januar 2020 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en erstatningsberettigende skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at behandlingen den 21. maj 2012 med en bro til erstatning af tænderne +4,5,6 var velbegrundet og relevant til rekonstruktion af patientens tyggefunktion. Desuden foreligger der hverken dokumentation eller øvrige holdepunkter for, at selve brobehandlingen den 21. maj 2012 har afveget fra de gældende retningslinjer og tandlægefaglige standarder på området. Det fremgår derimod af journalen, at broen faktisk har fungeret uden subjektive gener og behandlingskrævende fund i mere end 5 år efter installering.

Tryg fandt videre, at journalen dokumenterer, at patienten fik konstateret behandlingskrævende hul/ caries i bropille-tanden +3 den 30. maj 2017 og den 19. juni 2019.

Tryg fandt herefter ud fra det billeddiagnostiske materiale og journalnotaterne, at det dog heller ikke kan anses for tilstrækkeligt dokumenteret eller sandsynliggjort, at der skulle være opstået et forøget behandlingsbehov i relation til broen med årsag i forsinkelsen på grund af mangelfuld diagnostik.

I den forbindelse fandt Tryg, at der ikke ses nogle sikre behandlingskrævende forhold i relation til broen +3,4,5,6,7, hverken på sammenbidsrøntgen optaget den 30. januar 2013, den 26. september 2018 eller på tandrøntgen optaget den 9. januar 2015.

Tryg fandt herudover, at de foreliggende røntgenoptagelser, bl.a. fra den 3. juli 2019 og den løbende journal dokumenterer, at patientens tænder generelt angribes af caries i områderne omkring tandhalsene. Således ses nabotanden +2, der ikke er bropille-tand, også at være angrebet af caries.

Tryg fandt på den baggrund, at det med overvejende sandsynlighed er en hurtigt udviklende grundlidelse, der har medført caries i bropilletænderne +3 og +7, og at denne lidelse har kunnet udvikle sig aggressivt, fordi den ”skjules” af porcelænskronerne.

Tryg fandt dermed, at det ikke er den udførte tandbehandling hos tandlægen, der er årsag til opløsningen af tænderne +3 og +7, og det heraf følgende omfattende behandlingsbehov på grund af disse tænders status som bropille-tænder, men at dette derimod skyldes grundlidelsen caries.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 10. januar 2020 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at det ikke er overvejende sandsynligt, at den udførte brobehandling regio +3 til +7 har medført en skade i lovens forstand.

Der forligger ikke dokumentation for, at broen ikke er udført bedst muligt, og patientens behandlingsbehov skyldes derfor med overvejende sandsynlighed patientens grundlidelse i form af caries (hul) under den forreste bropille og ikke den udførte brobehandling.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.