Skip to content

4346/20

Skadetype: Manglende diagnostik - Caries
Afgørelsetype: Specialistmålestokken - PFL § 2.1.1/KEL§ 20.1.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Tandbevarende behandling - Krone

Beskrivelse:

Kronebehandling med efterfølgende tab af tand til følge. Omfanget af den skadesudbedrende behandling. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Kronebehandling med efterfølgende tab af tand til følge. Omfanget af den skadesudbedrende behandling. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en 66-årig mand, der den 23. november 2011 fik behandlet tanden -7 med en stiftopbygning. Den 30. maj 2012 blev der cementeret en finerkrone på tanden. Ifølge journalen fra den 3. marts 2014 var kronen tabt og blev derfor recementeret med fosfatcement. Den 8. december 2014 var kronen igen tabt og blev recementeret med plastcement. I den forbindelse blev det noteret, at det var vanskeligt at tørlægge på grund af mundvand, og at cementeringerne derfor ikke havde været tilstrækkelige. Den 26. marts 2015 var kronen og opbygningen tabt, og det blev vurderet, at tanden mistes på grund af omfattende caries.

Patienten søger nu om erstatning for tabt guldkrone.

1. instans afgørelse:

I brev af 28. oktober 2019 traf Codan afgørelse om, at patienten er berettiget til 4.000 kr. i kompensation for tabet af tanden -7.

Codan fandt, at der ikke var plads til implantat med krone og derfor skulle modbidstanden +7 skubbes ”op” (intruderes) i kæben. Der er nu fremsendt et klinisk foto, der viser en generel tandstillingsfejl. Der er dybt bid og ekstremt slid af tænderne -5 og -6.

Codan fandt herefter, at en eventuel tandregulering er meget kompliceret, og at denne tandregulering ikke har årsag i den anerkendte skade med tabet af tanden -7 og fremvækst af tanden +7, men derimod skyldes en generel tandstillingsfejl (grundlidelse).

Codan derfor, at behandlingsudgifterne til tandregulering og implantatbehandling ikke kan godkendes med den begrundelse, at grundlidelsen er årsag til behovet for tandregulering og forudsætningerne for implantatbehandlingen svarende til -7 ikke længere synes mulig.

Codan fandt derfor, at der kan tilbydes 4.000 kr. i godtgørelse for tabet af tanden -7.

I øvrigt fandt Codan, at patienten ikke var berettiget til yderligere erstatning og/eller godtgørelse.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Codans afgørelse af 28. oktober 2019, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at tanden +7 elongerer som følge af den anerkendte skade på tanden -7, som mistes og den efterfølgende skadesudbedrende behandling, som Codan godkendte i afgørelsen af 4. april 2017.

Nævnet finder videre, at der derfor kan tilkendes erstatning for udgifterne til implantat i regio -7, en kanalforankret krone +7 samt en del af den nødvendige tandreguleringsbehandling for at skabe plads til den nødvendige skadesudbedrende behandling regio -7 og +7. Der skal derfor fremsendes et udspecificeret behandlingsoverslag på genopbygning af hele tandsættet, hvor patienten skal være indstillet på at betale de øvrige udgifter til behandling, som ikke er omfattet af den anerkendte skade, idet der er generel tandstillingsfejl i form af dybt bid samt ekstremt slid af tandsættet.

Alternativt kan der tilkendes en godtgørelse på 4.000 kr. pr. tabt tand, i alt 8.000 kr. for tab af tænderne -7 og +7, da tab af en tand ikke berettiger til en godtgørelse for varigt mén jf. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings méntabel.