Skip to content

4368/20

Skadetype: Manglende diagnostik - Caries
Afgørelsetype: Forsinket diagnose – PFL § 3.1/KEL §21.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Mangelfuld diagnostik - Caries

Beskrivelse:

Mangelfuld diagnostik og behandling af caries. Erstatningens omfang. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Mangelfuld diagnostik og behandling af caries. Erstatningens omfang. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 65-årig kvinde, der har konsulteret tandlægen regelmæssig for undersøgelse og tandrensninger i perioden fra 2010 til 2017. Ifølge journalen blev der målt pocher på under 4 millimeter samt god mundhygiejne. Ved den sidste undersøgelse den 9. november 2017 blev tanden -6 aflastet ved beslibning under mistanke om revne i tanden. Desuden blev der udført tandrensning. Efterfølgende fortsatte patienten hos den nye klinikejer, hvor der ved første konsultation den 12. december 2018 blev taget røntgen. I den forbindelse blev der konstateret caries i tanden 6+, dyb caries i tanden 6- samt parodontitis, hvorefter tanden 6- blev behandlet med en plastfyldning. Den 24. januar 2019 blev der foretaget en parodontal undersøgelse samt taget røntgen. Der blev i den forbindelse konstateret rodspidsbetændelse ved tanden -6, og tanden 6- var øm, hvorfor den blev pudset. Ifølge journalen fra den 5. februar 2019 blev tanden 6+ behandlet med en plastfyldning. Den 28. februar 2019 blev der igen konstateret en fistel ved tanden 6- og røntgen fandtes at vise betændelse ved tanden 6-. Patienten blev derfor anbefalet rodbehandling af tanden. Desuden blev der foretaget udvidet tandrensning og tandrodsrensninger. Den 1. marts 2019 blev tanden 6- rodbehandlet, og der blev konstateret en fistel og mulig rodspidsbetændelse ved tanden -6. Patienten henvendte sig den 5. marts 2019 med en fistel ved tanden -6. Tanden blev derfor rodbehandlet og behandlet med en plastfyldning samme dag. Ifølge jorunalen fra den 18. marts 2019 var patientens hjemmetandpleje forbedret, og pocherne var reduceret på nær ved tænderne +7 og 7-7, som blev tandrodsrenset.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til de skadesudbedrende behandlinger. 

1. instans afgørelse:

I brev af 10. januar 2020 traf Tryg afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt, at patienten med overvejende sandsynlighed er blevet påført en skade i form af behov for rodbehandling af tanden 6- som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at der ved undersøgelsen den 12. december 2018 blev konstateret et relativt dybt hul i tanden 6-, og det er på den baggrund vurderingen, at hullet er blevet overset ved sidste undersøgelse hos tandlægen den 9. november 2017.

Tryg fandt derfor, at erfaren specialiststandard havde været, at hullet i tanden 6- var diagnosticeret senest ved undersøgelsen den 9. november 2017. Herefter havde erfaren specialiststandard været at behandle, renbore, plastfylde og kronebehandle tanden 6- umiddelbart derefter. Herved havde behovet for rodbehandling af tanden 6- med overvejende sandsynlighed været undgået.

Patienten er derfor berettiget til erstatning for rimelige udgifter til rodbehandling af tanden 6-.

Tryg fandt dog, at der ved rettidig diagnostik og behandling af hullet i tanden 6- også var behov for kronebehandling af tanden. Udgifterne til kronebehandling af tanden er derfor ikke en del af den erstatning, der er anerkendt.

Tryg fandt desuden, at patienten ikke er påført en skade vedrørende tænderne -6 og 6- samt parodontitis som følge af behandlingen hos tandlægen.

I den forbindelse fandt Tryg, at der ved sammenligning af røntgen fra 22. januar 2009 og røntgen fra 12. december 2018 ses uændret bevaret knogleskal og et nogenlunde vandret knogleforløb. Det tandbærende knogleniveau i januar 2009 var ca. 1-4 millimeter under tandhalsen, og i december 2018 var knogleniveauet ca. 4-5 millimeter under tandhalsen, hvilket er et relativt lille svind på 10 år. Herudover ses der ingen blotlagte roddelingspunkter, og prognosen er dermed ikke dårlig.

Tryg fandt derfor, at denne knoglestatus ikke belaster patientens fortsatte tandsundhed og prognosen for bevarelse af tænderne.

Tryg fandt videre, at behandlingen af patientens parodontitis i 2019 ikke er mere omfattende end, hvis sygdommen var diagnosticeret og behandlet på et tidligere tidspunkt. De udskudte behandlinger har dermed ikke medført et øget behandlingsbehov eller negative konsekvenser for patientens tandstatus. Der er således tale om behandling af tændernes grundlidelse, og der er dermed ikke sket en dækningsberettigende behandlingsskade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt dog, at skulle der opstå behov for kirurgisk parodontalbehandling eller fjernelse af tænder som følge af forsinket diagnostik og behandling af parodontitis, kan patienten bede om at få sagen vurderet igen.

Tryg fandt endvidere, at revnen i tanden -6 med overvejende sandsynlighed skyldes funktionsmæssige belastninger og ikke behandlingen hos tandlægen. Desuden skyldes betændelsen om tanden og det deraf følgende behov for rodbehandling af tanden grundlidelsen; hul, revne og følgetilstanden derfor.

Tryg fandt derfor, at behovet for rodbehandling af tanden -6 ikke er en følge af behandlingen hos tandlægen, og der er derfor ikke sket en behandlingsskade. Det betyder, at patienten ikke er berettiget til erstatning for udgifter til rodbehandling af tanden -6.

Tryg fandt desuden, at det er muligt, at den udførte behandling med plastfyldning af tanden 6+ kunne være udført på et tidligere tidspunkt, men den eventuelt udskudte behandling har ikke medført et øget behandlingsbehov eller haft negative konsekvenser for patientens tandstatus. Der er dermed ikke sket en dækningsberettigende behandlingsskade som følge af behandlingen hos tandlægen, og patienten er derfor ikke berettiget til erstatning for udgifter til fyldning af tanden 6+.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 10. januar 2020 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at det fremgår af journal og røntgen, at fyldningen i tanden 6- er stor og forstærket med en såkaldt parapulpal stift forud for den udførte rodbehandling. Tanden 6- havde derfor behov for krone for at bevares på længere sigt, uanset om der var sket en skade eller ej. Der kan derfor ikke tilkendes erstatning for udgifterne til en krone.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse, om at der er sket en erstatningsberettigende skade ved behandling af tanden 6- i form af behov for rodbehandling i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1. Desuden tiltrædes erstatningens omfang.