Skip to content

4370/20

Skadetype: Bidfunktionsgener
Afgørelsetype: Afvist - Forældet
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Tandbevarende behandling - Bro

Beskrivelse:

Brobehandling med efterfølgende gener til følge. Forældelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Brobehandling med efterfølgende gener til følge. Forældelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 31-årig kvinde, der henvendte sig til tandlægen i januar 2016, da en fortandsbro i overkæben var fraktureret. Patienten blev derfor informeret om, at der skulle isættes en ny bro. Broen blev herefter fjernet den 27. maj 2016, og den 9. juni 2016 blev der cementeret en ny bro i regio 2,1+1. Patienten kontaktede tandlægen igen den 15. juni 2016, da broen var løs. Patienten var derfor til undersøgelse den 16. juni 2016, hvor det blev konstateret, at broleddet 2+ var løsnet. Broen skulle derfor bores af, og efterfølgende påsattes igen med stift. Denne behandling blev udført den 1. juli 2016, hvor patienten tillige oplyste, at hun havde haft hovedpine og kæbeledsknæk efter behandlingen med bro. Ifølge journalen fra den 4. august 2016 havde patienten gener fra broen, og der blev derfor foretaget beslibning. Den 29. august 2016 følte patienten, at broen var løs, og at der kom luftbobler ved tandkødet. Desuden var der farveforskel. Ifølge journalen fra august 2017 havde patienten fortsat gener fra broen, og hun følte, at biddet var skævt. Der blev herefter løbende foretaget beslibninger og justeringer af biddet, da patienten ikke følte, at biddet var godt.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til 2 x botoxbehandlinger i forbindelse med ødelagt bidfunktion.

1. instans afgørelse:

I brev af 4. marts 2020 traf Tryg afgørelse om, at patientens erstatningskrav er forældet i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 59, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten senest den 29. august 2016 fik kendskab til (eller burde have fået kendskab til), at der i forbindelse med behandlingen eventuelt er sket en skade.

Tryg fandt i den forbindelse, at patienten ved henvendelsen hos tandlægen i januar 2016 havde en bro ved fortænderne i overkæben. Det ses ikke oplyst, at denne oprindelige bro tidligere havde givet patienten gener. Broen blev skiftet, og en ny bro blev monteret den 9. juni 2016.

Tryg fandt videre, at den 16. juni 2016 fremstod den nye bro løsnet ved 2+, og den 1. juli 2016 oplyste patienten, at der siden monteringen af den nye bro havde været gener i form af hovedpine og kæbeledsknæk. Den 4. august 2016 havde patienten gener fra den nyetablerede bro, og biddet blev beslebet. Desuden oplyste patienten den 29. august 2016, at hun fortsat følte, at broen var løs, og at der kom luftbobler ud fra tandkødet. Endelig fremgår det af anmeldelserne, at skaden blev konstateret den 4. august 2016.

Tryg fandt herefter, at forældelsesfristen på 3 år begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor patienten fik eller burde have fået kendskab til, at der i forbindelse med behandlingen muligvis skete en skade. Derimod er tidspunktet for kendskabet til skadens omfang og følgevirkninger uden betydning for spørgsmålet om forældelse. Der har heller ingen betydning for spørgsmålet om forældelse, at patienten ikke tidligere var opmærksom på muligheden for at søge erstatning hos Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning/ Tryg.

Tryg fandt derfor, at anmeldelsen er først modtaget den 29. december 2019, hvilket er mere end 3 år efter, at patienten fik kendskab til (eller burde have fået kendskab til), at der i forbindelse med behandlingen muligvis skete en skade. Patientens krav er derfor forældet. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 4. marts 2020 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at patienten senest den 29. august 2016 vidste eller burde vide, at der eventuelt var sket en erstatningsberettigende skade. Sagen er derfor forældet, idet anmeldelsen først blev modtaget i Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning den 29. december 2019, hvilket er mere end 3 år efter, at patienten vidste eller burde vide, at der var sket en skade.

Det forhold, at patienten eventuelt ikke har været opmærksom på forældelsesfristen, kan ikke føre til et andet resultat.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at sagen er forældet i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 59, stk. 1.