Skip to content

4404/20

Skadetype: Skade på krone - Tandfraktur
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Tandbevarende behandling - Krone

Beskrivelse:

Kronebehandling og efterfølgende fraktur af anden tand. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Kronebehandling og efterfølgende fraktur af anden tand. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 48-årig mand, der ved undersøgelse den 2. maj 2019 fik taget sammenbidsrøntgen til diagnostik. I den forbindelse blev der konstateret behandlingskrævende caries i tænderne 7- og +6,7, samt at tænderne -6,7 skulle observeres. Tanden 7- blev herefter behandlet med en plastfyldning. Den 10. maj 2019 blev tanden +6 behandlet med en plastfyldning, mens tanden +7 blev præpareret til krone. Kronen blev herefter cementeret på tanden +7 den 14. juni 2019. Ifølge journalen fra den 17. juli 2019 mente patienten, at tanden -7 var knækket. Patienten blev herefter informeret om, at der var tale om en spalte mellem fyldning og tand, og det blev derfor aftalt mulig fyldning ved næste besøg.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til behandling, eventuelt godtgørelse for varigt mén for tab af tand.

1. instans afgørelse:

I brev af 30. april 2020 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at det ikke er dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at patienten er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at røntgen optaget den 22. januar 2016 dokumenterer, at tænderne +6,7 og -6,7 var svækkede, da disse tænder havde store restaureringer på grund af tidligere behandlingsbehov. Desuden dokumenterer røntgen optaget den 2. maj 2019 en uændret stor svækkelse af disse tænder. Tanden -7 ses således uændret svækket på denne røntgenoptagelse; tanden er rodfyldt og med hele tandkronen i plast. Denne svækkede status er gammel, da tanden -7 sidst blev behandlet i 2011. Tanden +7 ses med manglende fyldningsmateriale i bagfladen, hvilket med overvejende sandsynlighed er årsagen til, at denne tand efterfølgende blev restaureret med en omsluttende krone den 14. juni 2019.

Tryg fandt herefter, at der hverken foreligger røntgenoptagelser eller journalnotater, som dokumenterer brud på tanden -7. Der går herudover ca. 2½ måned fra den anmeldte fyldningsbehandling og lidt over en måned fra cementeringen af kronen på tanden +7, til patienten henvender sig den 17. juli 2019 med klage over brud på tanden -7. Tanden ses på intet tidspunkt at være vurderet truet, og den 17. juli  2019 noteres det, at patienten tror, at tanden -7 er flækket, men at der er tale om en spalte mellem fyldning og tand, som kan forsegles med en simpel fyldning.

Tryg fandt således, at der hverken foreligger den fornødne årsags- eller tidsmæssige sammenhæng mellem den udførte tandbehandling hos tandlægen, og patientens henvendelse den 17. juli 2019. Derimod er det dokumenteret, at tanden -7 siden 2011 har haft uændret status som en tand med stor svækkelse af grundlidelse og den nødvendige behandling heraf.

Tryg fandt dermed, at behandlingsbehovet siden 2019 med overvejende sandsynlighed har årsag i tandens grundlidelse med stor svækkelse.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 30. april 2020 med den begrundelse, som Tryg har anført.

Af patientens anmeldelse om erstatning fremgår, at skaden skete 2. maj 2019. Af journalen fremgår, at kun 7- blev behandlet denne dag.

Tryg har på den anden side taget stilling til, om der er sket en skade på -7.

Nævnet kan som klageinstans kun tage stilling til Trygs afgørelse, det vil sige, om der er sket en skade på -7.

Nævnet finder, at det ikke findes overvejende sandsynligt, at der er sket en skade på tanden -7 i forbindelse med den udførte tandbehandling, da det ikke er konstateret, at tanden -7 er knækket eller i øvrigt har lidt skade.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade ved behandling af tanden -7 i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Sagen hjemvises herefter til Tryg med henblik på at træffe afgørelse om, hvorvidt der er sket en erstatningsberettigende skade ved behandling af tanden 6+, da det fremgår af patientens anke, at anmeldelsen vedrører denne tand, samt om der, jævnfør patientens anmeldelse, er sket en skade på 7 -.

Nævnet forudsætter i den forbindelse, at Tryg kontakter patienten for at få klarlagt, hvilken tand eller tænder patienten mener er beskadiget.