Skip to content

4367/20

Skadetype: Bidfunktionsgener - Reduceret gabeevner og smerter
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Tandbevarende behandling - Fyldning

Beskrivelse:

Fyldningsbehandling med efterfølgende kæbeledsgener. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse, men med en ændret begrundelse herfor.

Fyldningsbehandling med efterfølgende kæbeledsgener. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse, men med en ændret begrundelse herfor.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 61-årig kvinde, der den 1. april 2019 fik konstateret caries i flere tænder samt en utilstrækkelig fyldning i tanden 6-. Der var derfor behov for fyldningsterapi, og den 2. april 2019 blev tænderne 7,6- behandlet med plastfyldninger. I den forbindelse blev der fjernet tandkød for at få bedre oversigt. Den 3. april 2019 blev tænderne 7+ og -7 behandlet med fyldninger. Patienten henvendte sig igen den 11. april 2019 på grund af smerter. Det blev i den forbindelse noteret, at der var kommet kæbeledsproblemer og hævelse efter sidste behandling, og patienten havde gabebesvær i højre side. Ifølge journalen fra den 16. april 2019 oplevede patienten fortsat gener med mange smerter samt nedsat gabeevne. Den 17. april 2019 blev der ordineret Ipren og Panodil mod smerter. Der blev noteret om fortsat kæbeleds dysfunktion den 23. april, den 29. april og den 13. maj 2019. Den 8. maj 2019 fik patienten udført en CT-scanning af kæbeleddet, og det blev noteret, at der var slidgigt i højre side.  

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til medicin, fysioterapi, kranio sakral terapi og massage. Desuden søges om godtgørelse for svie og smerte.

1. instans afgørelse:

I brev af 6. marts 2020 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at der den 2. april 2019 blev udført almindelige fyldningsbehandlinger hos tandlægen. En fyldningsbehandling kan ikke gennemføres, uden at patienten åbner munden.

Tryg fandt videre, at ud fra det vedlagte journalmateriale og anmeldelsen fra tandlægen er der ikke noteret noget om, at patienten oplevede ubehag og gener i forbindelse med fyldningsbehandlingerne og det heraf nødvendige gab. Ud fra det vedlagte journalmateriale fremgår det, at patientens smerter og den nedsatte gabeevne opstod efter fyldningsbehandlingerne og ikke i forbindelse med disse.

Tryg fandt derfor, at der ikke er en tidsmæssig sammenhæng mellem fyldningsbehandlingerne og debuten af kæbeleds dysfunktion, samt at der ikke er fremlagt den fornødne dokumentation for, at der er en årsagssammenhæng mellem fyldningsbehandlingerne og kæbeleds dysfunktionen.

Tryg fandt videre, at den foretagne CT-scanning viser, at patienten har slidgigt i højre kæbeled, og at ledskiven har forskubbet sig fremad i kæbeleddet, hvilket er årsagen til den reducerede gabeevne.

Tryg fandt herefter, at årsagen til discusforskydningen med overvejende sandsynlighed skal findes i forhold ved patienten selv. Det vil sige, at det ikke skyldes tandlægens behandling eller mangel på samme.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 6. marts 2020, men med en ændret begrundelse.

Nævnet finder, at behandlingen har været bedst muligt under de givne omstændigheder, da patienten ikke tidligere har udvist symptomer fra kæbeleddene. Der var således ikke indikation for, at behandlingen skulle være foregået på anden måde.

Nævnet finder videre, at skaden ikke var tilstrækkelig alvorlig set i forhold til den grundlidelse, som patienten blev behandlet for, idet generne forsvandt igen. De efterfølgende gener var således ikke mere end, hvad patienten bør tåle set i forhold til grundlidelsen.

Nævnet finder det ikke overvejende sandsynligt, at generne forsvandt igen på grund af den gennemførte kranio sakral terapi og kæbemassage, hvorfor der ikke kan ydes erstatning for denne behandling.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1-4.