Skip to content

4395/20

Skadetype: Skade på rod - Parietal perforation
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Rodbehandling

Beskrivelse:

Parietal perforation og efterfølgende tab af tand. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Parietal perforation og efterfølgende tab af tand. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 55-årig kvinde, der den 28. august 2019 fik taget røntgenbillede af tanden 6-, som fandtes at vise rodspidsbetændelse. Kronen blev derfor fjernet, og der blev indledt rodbehandling af tanden med udrensning. Rodbehandlingen blev fortsat den 30. august 2019, og i den forbindelse skete der en gennemboring ved røddernes forgreningspunkt. Patienten blev derfor anbefalet udtrækning af tanden, hvorfor tanden blev trukket ud samme dag.

Patienten søger nu om erstatning for den mistede tand.

1. instans afgørelse:

I brev af 14. marts 2020 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at der var grundlag for at indlede rodbehandling af tanden 6- den 28. august 2019, da der var rodspidsbetændelse ved tanden. I forbindelse med rodbehandlingen skete der en gennemboring ved røddernes forgreningspunkt.

Tryg fandt videre, at røntgenbillede af 28. august 2019 viser tanden med nedbrydning af knogle på hele de forreste rødders længde. På baggrund af dette billede vurderes det overvejende sandsynligt, at der ikke ville kunne opnås heling efter den igangsatte rodbehandling.

Tryg fandt endvidere, at røntgenbilledet også viser, at tanden var forsynet med en plastfyldning ved de forreste rødder, og at der ses hul (caries) i relation til denne fyldning. Fyldningen ses at være placeret så tæt på røddernes forgreningspunkt, at det ikke efterfølgende ville have været muligt at forsyne tanden med en krone med optimalt ringgreb uden at ramme ned i forgreningspunkt.

Tryg fandt derfor, at det ikke er overvejende sandsynligt, at gennembrydningen har haft en negativ konsekvens for tanden, da tanden allerede var ikke bevaringsværdig på tidspunktet for gennembrydningen. Det vil sige, at der ikke er sket en skade som følge af tandlægens behandling eller mangel på samme.
Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 14. marts 2020 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at røntgenbillede fra 28. august 2019 viser, at tanden 6- allerede forud for den udførte rodbehandling var en stærk svækket tand. Tanden mistes derfor som følge af grundlidelsen i form af en svækket tand og ikke den udførte rodbehandling. Det forhold, at der alligevel blev forsøgt en behandling af tanden, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

For så vidt angår eventuel tilbagebetaling af honorar for den udførte rodbehandling skal nævnet henvise patienten til at gøre sine eventuelle krav gældende over for den tandlæge, der udførte behandlingen, da nævnet ikke har kompetence til at tage stilling hertil. Ved eventuel uenighed med tandlægen, har patienten mulighed for at indbringe sagen for Styrelsen for Patientklager. I den forbindelse gøres der opmærksom på, at der gælder en klagefrist på 2 år fra det tidspunkt, hvor patienten kendte eller burde kende til forholdet og 5 år fra det tidspunkt, hvor den påklagede behandling blev udført.