4415/20

Beskrivelse:

Tandreguleringsbehandling og efterfølgende smerter i ansigtet. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 31-årig kvinde, der henvendte sig hos tandlægen den 3. maj 2017, da hun ønskede en tandregulering af sine fortænder. Det blev i den forbindelse noteret, at patienten blev informeret om, at der kun kunne laves en tandregulering af overkæbefortænderne, men at denne behandling ikke ville korrigere den afvigelse, der var i patientens kæbestilling i form af asymmetri. Ifølge journalen accepterede patienten dette, og der blev derfor taget 3D-scanninger samme dag. Der blev herefter udført tandreguleringsbehandling med fast bøjle på 8 tænder i overkæben i perioden fra den 8. juni til den 11. oktober 2017. Den 11. oktober 2017 blev der monteret retentionstråde bag på overkæbens fortænder, og patienten fik udleveret en snapskinne. Ved kontrol den 24. oktober 2017 og den 5. marts 2018 blev der ikke noteret særlige forhold i journalen. Patienten henvendte sig den 20. juni 2019 på grund af spændingshovedpine, og tandlægen mente, at dette kunne have årsag i et ”skævt bid”. Efterfølgende blev patienten henvist til kæbekirurgisk afdeling, hvor der den 10. september 2019 blev konstateret indikation for et kæbekirurgisk forløb med henblik på behandling af vækstbetinget kæbedeformitet. Der blev herefter indledt et præ-kirurgisk behandlingsforløb.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling samt godtgørelse for varigt mén i form af smerter i kæberne.

1. instans afgørelse:

I brev af 14. maj 2020 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at der i perioden fra den 8. juni 2017 til den 11. oktober 2017 blev indledt behandling med tandregulering med fast bøjle.

Tryg fandt herefter, at der ikke er sket en skade ved tandreguleringsbehandlingen, men at der er sket en udvikling af patientens grundlidelse (kæbedeformitet), som nu fører til ansigtssymptomer.

I den forbindelse fandt Tryg, at der blev foretaget en mindre tandreguleringsbehandling af fortænder, hjørnetænder og to små kindtænder i overkæben, og det vurderes ikke for overvejende sandsynligt, at denne behandling kan have forårsaget de ansigtssymptomer, som patienten oplevede den 20. juni 2019 samt den kæbedeformitet, som der blev konstateret den 10. september 2019.

Tryg fandt videre, at patienten var skeletalt færdigudvokset, da hun modtog tandregulering og det er derfor ikke muligt, at den udførte tandreguleringsbehandling vil kunne medføre en påvirkning af kæbernes dannelse og dermed føre til kæbedeformitet. Desuden dokumenterer journalnotat af 3. maj 2017, at kæbedeformitet og asymmetri var til stede, inden behandlingen med tandregulering blev påbegyndt, samt at patienten blev informeret om at den ønskede behandling ikke ville kunne korrigere den eksisterende kæbedeformitet. Ved samme journalnotat fremgik det også, at patienten alene ønskede en mindre tandregulering af overkæbens fortænder, og at patienten ikke oplevede funktionsmæssige problemer.

Tryg fandt endeligt, at der går 20 måneder fra patientens behandling blev afsluttet og til hun henvendte sig med spændingshovedpine den 20. juni 2019, og det vurderes derfor, at der med overvejende sandsynlighed havde været en større tidsmæssig sammenhæng mellem behandlingens afslutning og de oplyste ansigtssymptomer, hvis det var behandlingen, der havde været årsag til disse.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 14. maj 2020 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at den udførte tandreguleringsbehandling ikke med overvejende sandsynlighed er årsagen til patientens nuværende gener med smerter i ansigtet, idet patientens nuværende bidforhold ikke med overvejende sandsynlighed kan medføre spændingshovedpine. Desuden henvendte patienten sig først med generne mere end 1½ år efter, at behandlingen var afsluttet.

Nævnet finder videre, at hvis patienten nu ønsker behandling af afgivelse i kæbestillingen, kan behandlingen udføres under samme forudsætninger, som tidligere. Der er således tale om udskudt behandling, hvilket ikke i sig selv er en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.