4422/20

Beskrivelse:

Kronebehandling og efterfølgende tab af tand. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 46-årig kvinde, der den 15. oktober 2013 fik taget røntgen af tanden +7, som fandtes at vise caries. Der blev derfor ordineret penicillin, og den 24. oktober 2013 blev der indledt rodbehandling af tanden. Rodbehandlingen blev herefter afsluttet den 31. oktober 2013 med rodfyldninger og kontrolrøntgen. Den 12. november 2013 blev tanden forstærket med rodstifter, hvorefter der blev cementeret en porcelænskrone på tanden den 28. januar 2014. Efterfølgende er der blevet taget bite wings den 10. november 2015 og 10. juli 2017. Ved undersøgelse den 20. juni 2018 blev der konstateret dyb caries i tanden, og efter en afmontering af kronen den 12. juli 2018 blev det konstateret, at det ikke var muligt at udføre en tandbevarende behandling på tanden.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til et implantat til erstatning af tanden +7 inkl. kæbehuleløft.

1. instans afgørelse:

I brev af 3. marts 2020 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at der var grundlag for restaurering af tanden +7 med en krone den 28. januar 2014, da tanden var blevet rodbehandlet med årsag i hulangreb. Rodbehandlede kindtænder er sprøde og knækker nemmere, hvorfor det anbefales, at disse forstærkes med en krone.

Tryg fandt videre, at hverken de kliniske undersøgelser eller sammenbidsrøntgen optaget henholdsvis den 10. november 2015 eller den 10. juli 2017 påviste behandlingskrævende forhold. Herudover ses der heller ikke at være journalført klager/subjektive gener fra tanden +7 i perioden frem til den 8. maj 2018.

Tryg fandt endvidere, at der er intet, der tyder på, at der i perioden fra 2015 til 2018 er sket forsinket diagnosticering som følge af, at den udførte behandling har afveget fra, hvad den erfarne specialist havde gjort ud fra de foreliggende oplysninger og fund.

Tryg fandt derfor, at udviklingen af hul (caries) og opløsning af roden på tanden +7 med overvejende sandsynlighed er opstået efter den 10. juli 2017. Dette er mere end 3 år efter, at kronen blev monteret på tanden. Det kan dermed ikke anses for tilstrækkeligt sandsynliggjort, at behandlingen med krone på tanden +7 er årsag til opløsning af tandsubstans/ hul og tabet af tanden. Tabet af tanden +7 må derimod henføres til aggressiv udvikling af grundlidelsen hul.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 3. marts 2020 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at røntgenbillede fra 2013 viser, at tanden +7 allerede på daværende tidspunkt var en stærk svækket tand med lille resttandsubstans. Tabet af tanden skyldes derfor med overvejende sandsynlighed grundlidelsen, caries og den nødvendige behandling heraf og ikke den udførte kronebehandling. Det forhold, at tanden +7 alligevel blev behandlet med en krone, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.