4427/20

Beskrivelse:

Parietal perforation med efterfølgende tab af tand til følge. TSAN ændrede Trygs afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 78-årig mand, der den 27. februar 2018 fik konstateret en fistel ved tanden +4. Der blev taget røntgen, som fandtes at vise knogleopløsning på siden af tanden. Tanden fandtes desuden at være vital. Der blev herefter indledt rodbehandling af tanden den 16. marts 2018, og ved boreprøve fandtes tanden at være vital. Det blev desuden noteret, at der ved oplukning af tanden kunne ses total dødt nervevæv i den kindvendende rodkanal, og at den ganevendende rodkanal ikke kunne lokaliseres. Ved den fortsatte rodbehandling den 3. april 2020 kunne der stadig konstateres en fistel, men fortsat ingen pocher. Desuden blev den ganevendende kanal lokaliseret og på grund af kraftig blødning var der mistanke om perforation. Rodbehandlingen blev herefter afsluttet med en rod- og plastfyldning den 20. april 2018, og der blev taget kontrolrøntgen, som fandtes at vise tilfredsstillende forhold. Den 11. oktober 2018 blev der igen taget kontrolrøntgen, som fandtes at vise en mulig heling ved rodspidsen, men der var fortsat knogleopløsning på siden af roden. Patienten henvendte sig akut den 30. oktober 2019 på grund af gener fra tanden +4. Der blev konstateret en fistel samt en stor hævelse ved tanden. Der blev igen taget røntgen, som fandtes at vise manglende opheling. Tanden blev derfor trukket ud samme dag.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 25. maj 2020 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at der var grundlag for at indlede rodbehandling af tanden +4 den 16. marts 2018, da der var betændelse ved tanden. Desuden viser røntgenbillede af 27. februar 2018 omfattende rodspidsbetændelse på den fremadvende flade af tanden +4, som indikerer, at der er en bikanal i tanden, som munder ud på siden af tanden.

Tryg fandt videre, at der i forbindelse med den fortsatte rodbehandling den 3. april 2018 skete en gennemboring af tanden, hvilket røntgenbillede af samme dato dokumenterer.

Tryg fandt herefter, at det er overvejende sandsynligt, at patienten mister tanden med årsag i grundlidelse, det vil sige forhold ved patienten selv.

I den forbindelse fandt Tryg, at røntgenbillede af 30. oktober 2019 viser tanden med den samme omfattende betændelse på den fremadvendende flade af tanden, som der var til stede den 27. februar 2018, inden rodbehandlingen blev indledt.

Tryg fandt derfor, at det med overvejende sandsynligt ikke er gennemboringen, der er årsag til, at tanden mistes, men derimod at det er en bikanal, som ikke har medført heling efter rodbehandlingen.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet finder, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1, og ændrer derfor Trygs afgørelse af 25. maj 2020, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at det er overvejende sandsynligt, at gennemboringen af tanden +4 er årsagen til, at tanden mistes. Der kan derfor tilkendes erstatning for tab af tanden +4.

Sagen hjemvises herefter til Tryg med henblik på stillingtagen til erstatningens størrelse og omfang, inkl. eventuelle fradrag.