Skip to content

4467/20

Ankenævnsafgørelsen: Ankefrist udløbet

Beskrivelse:

Ankefrist overskredet. TSAN afviser behandling af sagen ved formanden.

Ankefrist overskredet. TSAN afviser behandling af sagen ved formanden.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet kan ikke behandle patientens anke.

Ifølge § 3, stk. 1 i bekendtgørelse om henlæggelse af behandling af sager efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet til Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning og Tandskadeankenævnet kan en afgørelse fra Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning (Tryg) ankes inden 3 måneder efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Dette fremgår tillige af ankevejledningen i Trygs afgørelse af 27. februar 2020. Da patientens anke først er modtaget den 10. juli 2020, er ankefristen overskredet med mere end 6 uger.

Der ses ikke at foreligge oplysninger, som giver grundlag for at dispensere fra ankefristen og behandle anken. Det gælder også med hensyn til patientens oplysning om, at afgørelsen ikke er nået frem til hendes postkasse, og at sådanne afgørelser bør sendes til e-Boks. I den forbindelse bemærkes det, at afgørelsen af 27. februar 2020 samme dag er fremsendt til patienten på samme mailadresse, som patienten har benyttet i forbindelse med sin korrespondance med 1. instans. Klagefristen skal derfor regnes fra afgørelsens dato.

Tandskadeankenævnet afviser derfor patientens anke, der er indgivet for sent.