Skip to content

4447/20

Skadetype: Varia - Infektion
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Rodbehandling

Beskrivelse:

Behov for ny rodbehandling på grund af rodspidsbetændelse. Omgørelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Behov for ny rodbehandling på grund af rodspidsbetændelse. Omgørelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 40-årig kvinde, der henvendte sig akut til tandlægen den 9. maj 2017 på grund af gener fra tanden +6. Der blev taget røntgen, som fandtes at vise en stor apikal opklaring. Der var derfor indikation for rodbehandling, som blev indledt den 18. maj 2017. Den 30. maj 2017 blev rodbehandlingen afsluttet med rodfyldning i tre kanaler samt en plastfyldning. Der blev taget røntgenkontrol, som fandtes at vise en lidt for kort rodfyldning facialt. Den 5. februar 2018 var tanden fraktureret, og patienten blev anbefalet kronebehandling af tanden. Patienten ønskede dog en plastbehandling, hvilket blev udført samme dag. Efterfølgende blev der taget røntgenbillede den 13. september 2019 af anden tandlæge, som fandtes at vise rodspidsbetændelse. Den 31. januar 2020 var tanden fraktureret igen og blev behandlet med en midlertidig løsning.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling efter rodbehandlingen.

1. instans afgørelse:

I brev af 17. juni 2020 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at der blev indledt rodbehandling af tanden +6 den 18. maj 2017 på grund af rodspidsbetændelse. Tænder rodbehandles ofte på grund af rodspidsbetændelse. Desuden fremstår tanden på røntgenbillede fra den 30. maj 2017 med for korte rodfyldninger, og røntgenbillede af den 13. september 2019 dokumenterer rodspidsbetændelse på tanden, og den fremstår med krumme rødder.

Tryg fandt herefter, at det er en kendt komplikation ved rodbehandling, at der kan opstå betændelse trods allerede gennemført rodbehandling. Dette vil medføre, at rodfyldningen skal laves om for at komme betændelsen til livs. En omgørelse af rodfyldningen får ikke en negativ konsekvens for tanden, da tanden er stillet i samme stand som ved første rodfyldning, og det kan derfor ikke betegnes som en skade.

Tryg fandt videre, at selv om behandlingen muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, kan behandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling.

Tryg fandt videre, at skulle der blive behov for en kirurgisk rodbehandling af tanden, har det ikke årsag i den udførte behandling men i tandens dannelse med krumme rødder. Det forhold, at patienten skal have foretaget denne behandling igen, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand. Manglende succes af en behandling udgør ikke en erstatningsberettigende skade. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager, eller der kan indledes civilt søgsmål mod tandlægen. Patienten skal dog være opmærksom på, at der ved klage til Styrelsen for Patientklager gælder en klagefrist på 2 år fra det tidspunkt, hvor patienten kendte eller burde kende til forholdet og 5 år fra det tidspunkt, hvor den påklagede behandling blev udført. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 17. juni 2020 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at der var indikation for at rodbehandle tanden +6 på grund af smerter.

Nævnet finder videre, at rodbehandlingen kan laves om under samme forudsætninger som forud for den oprindelige rodbehandling. Det forhold, at en behandling ikke er lykkedes og må laves om, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand. Hvis der findes indikation for at lave en kirurgisk rodbehandling i stedet for at lave rodbehandlingen om, findes det med overvejende sandsynligt at skyldes røddernes krumninger og ikke den udførte rodbehandling.

For så vidt angår det forhold, at tanden knækker, er ikke en følge af den udførte rodbehandling, men har årsag i grundlidelsen caries, som har medført en stor fyldning.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.