4495/20

Beskrivelse:

Mangelfuld diagnostik og behandling af caries. Fradrag og skadesudbedrende behandling. TSAN ændrede Trygs afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 36-årig mand, der den 11. juni 2013 havde gener fra tanden +7. Der blev taget røntgen, som fandtes at vise sufficient fyldning i tanden, som var dyb. Der kunne evt. være behov for rodbehandling af tanden. Den 11. januar 2016 blev der taget bite wings, som fandtes at vise knoglesvind ved tanden +7. Der blev derfor udført tandrodsrensning af tanden +7. Den 16. september 2017 blev der igen udført tandrodsrensning af tanden +7. Desuden blev det noteret, at tanden 7+ skulle observeres på grund af caries. Ifølge journalen fra den 20. januar 2017 skulle tanden +7 observeres på grund af caries. Den 14. august 2017 blev der igen taget bite wings, og det blev noteret, at tænderne 7+7 stadig skulle observeres grundet caries. Desuden blev det noteret, at det ikke var muligt at optage optimale røntgen, hvorfor der skulle være særlig fokus på tænderne 7+7. Ved undersøgelse den 10. december 2018 blev der igen taget røntgen af tanden +7, som fandtes at vise dyb caries i tanden. Der blev derfor indledt rodbehandling af tanden samme dag, og den 12. december 2018 blev tanden rodfyldt. Ifølge journalen fra den 18. december 2018 blev der konstateret food impact mellem tænderne +6 og +7, og det blev forsøgt at lave en plastisk opbygning, så food impact kunne undgås. Patienten blev informeret om, at det var vanskeligt at lave et tilstrækkeligt kontaktpunkt mellem tænderne +6 og +7 grundet tandens +7’s position. Prognosen for tanden +7 var derfor tvivlsom. Den 22. januar 2019 blev der igen taget røntgen af tanden +7, som fandtes at vise en lille hylde. Fyldningen blev derfor lavet om, og det blev noteret, at det var vanskeligt på grund af tandens placering og udformning. Den 24. juni 2019 blev der taget røntgen af tanden +7, som fandtes at vise intet abnormt apikalt. Dog var fyldningen ikke optimal. Desuden blev der taget røntgen af tanden 7+, som fandtes at vise dyb caries. Efterfølgende skiftede patienten tandlæge, hvor der den 21. august 2019 blev taget røntgen af tænderne 7+7, som fandtes at vise caries under fyldningerne. Tandlægen ville derfor forsøge at redde tænderne med rodbehandlinger og plastopbygninger.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til de skadesudbedrende behandlinger.

1. instans afgørelse:

I brev af 13. juli 2020 traf Tryg afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt, at patienten med overvejende sandsynlighed er blevet påført en skade i form af forøget behandlingsbehov som følge af manglende behandling og rettidig diagnosticering for tanden +7.

Indledningsvist fandt Tryg, at optaget røntgen af den 11. januar 2016 viser caries i tanden +7, både under tidligere udførte fyldninger, men også på den bagerste del i tanden +7. Desuden viser optaget røntgen af den 10. december 2018 betydeligt tab af resttand, hvilket sandsynligvis hindrer, at tanden +7 kan få foretaget en kronebehandling, da der ikke ville kunne opnås tæt og sikkert ringgreb. Ligeledes er der også tab af tandbærende knogle (parodontitis).

Tryg fandt herefter, at selv om der ved flere undersøgelser og røntgenoptagelser fra den 11. januar 2016 til den 14. august 2017 har været et yderligere fokus på tanden +7 og dens gener, så har der med overvejende sandsynlighed ikke været foretaget rettidig diagnostik af cariesangrebet i tanden +7, da hullet løbende har udviklet sig.

Tryg fandt derfor, at erfaren specialiststandard havde været, at man ved undersøgelse af den 11. januar 2016 eller umiddelbart derefter (hvor tanden +8 blev fjernet), havde foretaget retmæssig diagnosticering ved hjælp af bl.a. de optagne røntgen og det yderligere fokus. Herved havde tanden +7 med overvejende sandsynlighed undgået at skulle igennem rodbehandling og opbygning, samt den overvejende risiko for, at tanden +7 reelt mistes og skal erstattes med bro/ implantat.

Tryg fandt dog, at det forhold, at tanden +7 skulle have en kronebehandling, svarer til patientens grundlidelse, da kronebehandlingen uagtet den forsinkede diagnosticering var til stedet.

Tryg fandt endvidere, at patienten med overvejende sandsynlighed er blevet påført en skade i form af forøget behandlingsbehov som følge af manglende behandling og rettidig diagnosticering for tanden 7+.

Indledningsvist fandt Tryg, at røntgen af den 14. august 2014 dokumenterer, at der var behandlingskrævende caries i tanden 7+, som ikke blev diagnosticeret eller behandlet. I journalen var det noteret, at der ikke var mulighed for at optage optimale røntgen-optagelser, da tandens forhold gjorde, at det ikke kunne lade sig gøre. Dog blev det også noteret, at der derfor skulle holdes et større fokus på tanden 7+, hvilket ikke var sket.

Tryg fandt derfor, at erfaren specialiststandard havde været, at man havde diagnosticeret caries i tanden 7+ omkring den 14. august 2017 eller kort tid herefter, og at man havde opretholdt det større fokus på tanden 7+, da røntgenbillederne ikke kunne optages optimalt. Derudover havde erfaren specialiststandard også betydet, at man havde henvist patienten til en anden tandlæge, således at korrekte og optimale røntgen var blevet optaget med henvisning til, at røntgenbilleder optaget ved ny tandlæge den 21. august 2019 blev optaget uden problemer nævnt i journalen. Herved havde tanden 7+ med overvejende sandsynlighed undgået at skulle igennem rodbehandling og opbygning, samt den overvejende risiko for, at tanden 7+ reelt mistes og skal erstattes med bro/ implantat.

Tryg fandt dog, at det forhold, at tanden 7+ skulle have en kronebehandling, svarer til patientens grundlidelse, da kronebehandlingen uagtet den forsinkede diagnosticering var til stede.

Tryg fandt dermed, at patienten med rettidig diagnostik og behandling havde kunnet bevare tænderne 7+7 ved kronebehandlinger af tænderne. Det betyder, at patienten med en erstatning for den skadesudbedrende behandling har sparet udgifter til den ellers forventede behandling, hvilket beløber sig skønsmæssigt til 11.000 kr.

Tryg fandt derfor, at patientens udgifter til rodbehandling og stiftopbygning af tænderne 7+7 først dækkes, når udgifterne overstiger den i forvejen forventede behandlingsudgift på 11.000 kr.

Tryg fandt således, at der kan godkendes rimelige udgifter til skadesudbedrende behandling i form af rodbehandling og stiftopbygning for tænderne 7+7.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Trygs afgørelse af 13. juli 2020, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at der ikke skal foretages fradrag for kronebehandling af tænderne 7+7, idet det findes overvejende sandsynligt, at tænderne ved rettidig behandling alene skulle have været behandlet med nye fyldninger. Der skal derfor i stedet foretages fradrag for plastfyldninger af de to tænder.

Sagen hjemvises herefter til Tryg med henblik på indhentelse opdateret journal og røntgen for at tage stilling til, om tænderne 7+7 kan bevares, og i den forbindelse tage stilling til det tidligere fremsendte behandlingsoverslag.