Skip to content

4526/20

Ankenævnsafgørelsen: Ankefrist udløbet

Beskrivelse:

Ankefrist overskredet. TSAN afviser behandling af sagen ved formanden.

Ankefrist overskredet. TSAN afviser behandling af sagen ved formanden.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet kan ikke behandle Deres anke.

Ifølge § 3, stk. 1 i bekendtgørelse om henlæggelse af behandling af sager efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet til Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning og Tandskadeankenævnet kan en afgørelse fra Tandlæge-foreningens Tandskadeerstatning (Tryg) ankes inden 3 måneder efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Dette fremgår tillige af ankevejledningen i Trygs afgørelse af 12. marts 2020. Da Deres anke først er modtaget den 5. oktober 2020, er ankefristen overskredet med mere end 7 måneder.

Der ses ikke at foreligge oplysninger, som giver grundlag for at dispensere fra anke-fristen og behandle anken. Det gælder også med hensyn til Deres oplysning om, at tandlægens behandling har påført Dem en nerveskade. Det forhold, at Tryg har genfremsendt afgørelsen i brev af 18. september 2020, medfører ikke, at der løber en ny ankefristen. Ankefristen regnes således fra den oprindelige afgørelse dateret den 21. november 2019 og løber 3 måneder frem.

Tandskadeankenævnet afviser derfor Deres anke, der er indgivet for sent.