4524/21

Beskrivelse:

Rodbehandling med efterfølgende behov for anden behandling på grund af fortsatte gener. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 35-årig kvinde, der den 13. oktober 2019 henvendte sig akut til tandlægen den 13. oktober 2019 på grund af kraftige smerter ved tanden 6+. Det blev konstateret, at tanden var meget bankeøm, og røntgen fandtes at vise en lille fyldning. Der blev herefter foretaget oplukning af tanden under diagnosen akut rodspidsbetændelse. Rodbehandlingen blev herefter fortsat hos egen tandlæge den 16. og 21. oktober 2019. Da patienten blev ved med at have smerter, blev hun henvist den 25. oktober 2019 til en nærmere undersøgelse på hospitalet under mistanke om komplikationer til et tidligere indlagt osteosyntese-materialet. Ifølge journalen fra hospitalet kunne der ud fra OP-røntgen og CBCT-scanning ses en mulig løsning af en skrue ved osteosyntese-pladen, som dog ikke var i kontakt med tandrødderne på tanden 6+. Det blev dog noteret, at der var opklaring svarende til rodspidsen. Osteosyntese-pladen blev herefter fjernet operativ. Efter heling blev tanden 6+ rodbehandlet færdig med rodfyldning den 7. januar 2020.

Patienten søger nu om erstatning for de afholdte udgifter samt godtgørelse for svie og smerte.

1. instans afgørelse:

I brev af 7. september 2020 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at sammenbidsrøntgen dateret den 26. marts 2014, den 7. januar 2016 og den 15. juni 2018 dokumenterer, at tanden 6+ havde en fyldning med tæt relation til den øverste del af tandnerven. Dette forhold indbefatter en risiko for senere udvikling af betændelse i tandnerven med heraf følgende behov for rodbehandling af tanden.

Tryg fandt videre, at en ældre panoramaoptagelse dateret den 2. juli 2014 dokumenterer, at der var god afstand mellem rødderne på tanden 6+ og skruer/ osteosyntese-materiale. Røntgen optaget den 13. oktober 2019 dokumenterer også en afstand mellem de yderste (faciale) rødder på tanden 6+ og osteosyntese-skruen. Der ses en overlapning mellem den inderste (palatinale) rod på tanden 6+ og osteosyntese-skinnen, men denne overlapning har næppe haft betydning, fordi skinnen/ skruen sad yderst på knoglen og den inderste rod på tanden 6+ ligger an mod knogle på indersiden.

Tryg fandt derfor ud fra det radiologiske materiale, at det ikke er overvejende sandsynligt, at der har været kontakt mellem skruen og rødderne på tanden 6+.

Tryg fandt videre, at journalen fra den 13. oktober 2019 dokumenterer, at tanden 6+ var meget øm ved bankeundersøgelse (perkussionsøm). Dette er tegn på en betændelses-tilstand på rodniveau.

Tryg fandt herefter, at da der således ses en radiologisk bekræftet afstand mellem skruer og tandrod, og tanden 6+ fremstod øm ved den relevante kliniske undersøgelse, vurderes det overvejende sandsynligt, at tanden 6+ havde behov for rodbehandling den 13. oktober 2019 på grund af rodspidsbetændelse.

Tryg fandt således, at det var relevant og i overensstemmelse med erfaren specialist-standard, at tanden 6+ blev oplukket akut hos tandlægen den 13. oktober 2019.

Det bemærkedes i forlængelse heraf, at de journalførte smerter inden og efter rodbehandlingen kan tilskrives grundlidelsen med betændelse i tandens nerve.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 7. september 2020 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at der var indikation for at indlede rodbehandling af tanden 6+, idet tanden var bankeøm og De havde stærke smerter. Det forhold, at Deres gener efterfølgende forsvandt ved fjernelse af osteosyntesematerialet, medfører ikke, at der ikke var indikation for at påbegynde rodbehandling.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.