4154/19

Beskrivelse:

Udtrækning af tand og patientens efterfølgende sammenbid. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 45-årig kvinde, der den 26. august 2016 fik behandlet tanden -8 med en plastfyldning på grund af fyldningsfraktur. Den 29. august 2016 blev tanden afpudset. Patienten henvendte sig igen telefonisk den 5. september 2016, da hun følte, at sammenbiddet var skævt. Biddet på tænderne -6,7 blev derfor justeret den 6. september 2016. Ifølge journalen fra den 19. januar 2017 oplyste patienten, at hun fortsat ikke havde normalt sammenbid i den højre side. Biddet blev derfor forsøgt korrigeret. Den 21. september 2017 blev det noteret, at der ikke var noget at bemærke ved bidfunktion. Patienten henvendte sig den 12. februar 2018 med knækket tand -6. Der blev taget røntgen, som fandtes at vise rodspidsbetændelse. Der blev derfor indledt rodbehandling af tanden -6 den 7. marts 2018, og den 22. marts 2018 blev rodbehandlingen afsluttet med rodfyldning og røntgenkontrol. I øvrigt blev det noteret, at det ikke var muligt at rodfylde til apex. Den 27. marts 2018 blev det forsøgt at finde den sidste kanal i tanden -6 under mikroskop. Det blev noteret, at den mesio-faciale kanal var tilkalket, hvorfor det ikke var muligt at redde tanden. Tanden -6 blev derfor fjernet ved et kirurgisk indgreb med deling af tanden og enkeltvis udtagning af rødderne den14. juni 2018. I den forbindelse ramte boret mundbunden, og der var behov for anlæggelse af 4 sting. Patienten henvendte sig igen den 26. juni 2018, da hun oplevede ændret sammenbid. Det blev konstateret, at der var åbent bid i fronten og i den højre side. Ifølge journalen fra den 29. juni 2018 blev det forsøgt at sætte kæben på plads, da der var mistanke om forskydning af ledskiven. Dette var dog ikke muligt, og der blev derfor taget aftryk til en bidskinne. Desuden blev patienten henvist til kiropraktor og kæbekirurgisk afdeling. Bidskinnen blev tilpasset og udleveret den 9. juli 2018, og den 13. juli 2018 blev den igen tilpasset. Den 19. juli 2018 blev skinnen taget af, og ifølge journalen var der en forbedring af sammenbiddet. Efterfølgende har patienten været til undersøgelse på sygehuset den 27. juli 2018, hvor der blev taget røntgen. I den forbindelse blev det noteret, at der ikke var nogle forandringer i kæbeleddet og patienten blev anbefalet behandling ved en bøjletandlæge for normalisering af biddet. Ifølge journalen fra den 30. juli 2018 havde biddet været i bedring, indtil skinnen blev indsat. Der var derfor fortsat ændret sammenbid. Patienten blev derfor undersøgt den 31. juli 2018, hvor det blev noteret, at der var åbent bid i fronten og siderne. Der blev derfor tilpasset en skinne, og patienten blev instrueret i at bruge den hele tiden.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til skadesudbedrende behandling, tabt arbejdsfortjeneste samt godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 28. juni 2019 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at det af journalnotat fra den 5. september 2016 fremgår, at patienten oplevede skævt sammenbid. Desuden fik patienten justeret biddet på tænderne -6,7 den 6. september 2016, og den 19. januar 2017 oplevede patienten fortsat ikke normalt sammenbid i den højre side.

Tryg fandt herefter, at det ændrede sammenbid forelå allerede på tidspunktet inden udtrækning af tanden -6 den 14. juni 2018 og allerede på tidspunktet efter fyldningsterapi af tanden -8.

Tryg fandt derfor, at det er overvejende sandsynligt, at tanden -8 har holdt underkæben i fremført position og efter fyldningsterapi har tyggemusklerne haft mulighed for at trække anderledes i underkæben, hvorfor biddet herefter ændrede sig. Dette betyder, at det ændrede sammenbid med overvejende sandsynlighed skyldes patientens grundlidelse, kronisk bidlidelse og således ikke er en behandlerpåført skade, som kan berettige til erstatning.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 28. juni 2019.

Nævnet finder efter gennemgang af journalmaterialet og udtalelse fra flere specialister, herunder senest specialtandlæge i Ortodonti, Jens Lomholt, at patienten før tandudtrækningen har haft et såkaldt ”demonstrationsbid” (en tilvænnet fremskudt holdning af underkæben i en position, hvor tænderne passer bedst sammen, men hvor kæbeleddet ikke står i en stabil position). Fjernelsen af -6 har med overvejende sandsynlighed medført, at kæberne efter tandudtrækningen indtager en ny sammenbidsposition, hvor kæbeleddet står i en stabil position, men hvor tænderne ikke passer sammen på samme måde som før tandudtrækningen. Den behandling, der eventuelt skal foretages for at normalisere biddet, er derfor den samme som før tandudtrækningen og ikke en erstatningsberettigende skade.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.